De tre herrer symboliserer aktører, der er interesserede i at styre dækningen i de slagkraftige mediestøttede gammelmedier, der stadig er bedst til at skabe afgørende samfundsforandringer – trods eksplosionen af andre medieformer.

De tre iscenesætter folkestemningen via diverse debatfora og sociale medier for på den måde at skabe en bevægelse, der i sig selv kan gøre det ud for en god gammeldags nyhed. Der selvfølgelig tjener visse interesser – som bare ikke kommer frem.

Journalister og redaktører på gammelmedierne reagerer instinktivt og ofte uden parader på voldsomme udsving på for eksempel Twitter eller Facebook. Hvis mange siger det samme samtidigt, må det næsten betyde, at det er væsentligt!

Tag eksemplet, hvor Lars Løkke Rasmussen kom for skade at sige i folketingssalen, at man jo dårligt nok kunne få et par sko for 2.000 kroner. Det udløste øjeblikkeligt en række kommentarer og jokes online – mange på initiativ af Dansk Socialdemokratisk Ungdom.

Journalisten har tidligere konkluderet, at det nok var helt tilfældigt, at en bestemt bedemand under valgkampen delte en artikel, hvor det fremgik, at Venstre selv havde været tilhænger af en times ekstra arbejde – hvilket udfordrede, at samme parti nu talte imod Socialdemokraternes forslag om at arbejde 12 minutter mere. I dag ved vi, at det ikke var tilfældigt, at netop den artikel fik så stor gennemslagskraft. Der var interesser på spil.

Historier kan geares via tweets og deling. Der opstår en proportionsforvrængning.

God journalistik er transparent for modtageren. Megen effektiv kommunikation har usynlig afsender. Derfor er det uhyre centralt at være opmærksom på, hvordan politisk holdningspåvirkning og offentlig debat kan accelerere på nanosekunder.

Vi åbner debatten. Stig gerne på. Og husk at have paraderne oppe næste gang. Eller lær trickene.

De tre herrer symboliserer aktører, der er interesserede i at styre dækningen i de slagkraftige mediestøttede gammelmedier, der stadig er bedst til at skabe afgørende samfundsforandringer – trods eksplosionen af andre medieformer.

De tre iscenesætter folkestemningen via diverse debatfora og sociale medier for på den måde at skabe en bevægelse, der i sig selv kan gøre det ud for en god gammeldags nyhed. Der selvfølgelig tjener visse interesser – som bare ikke kommer frem.

Journalister og redaktører på gammelmedierne reagerer instinktivt og ofte uden parader på voldsomme udsving på for eksempel Twitter eller Facebook. Hvis mange siger det samme samtidigt, må det næsten betyde, at det er væsentligt!

Tag eksemplet, hvor Lars Løkke Rasmussen kom for skade at sige i folketingssalen, at man jo dårligt nok kunne få et par sko for 2.000 kroner. Det udløste øjeblikkeligt en række kommentarer og jokes online – mange på initiativ af Dansk Socialdemokratisk Ungdom.

Journalisten har tidligere konkluderet, at det nok var helt tilfældigt, at en bestemt bedemand under valgkampen delte en artikel, hvor det fremgik, at Venstre selv havde været tilhænger af en times ekstra arbejde – hvilket udfordrede, at samme parti nu talte imod Socialdemokraternes forslag om at arbejde 12 minutter mere. I dag ved vi, at det ikke var tilfældigt, at netop den artikel fik så stor gennemslagskraft. Der var interesser på spil.

Historier kan geares via tweets og deling. Der opstår en proportionsforvrængning.

God journalistik er transparent for modtageren. Megen effektiv kommunikation har usynlig afsender. Derfor er det uhyre centralt at være opmærksom på, hvordan politisk holdningspåvirkning og offentlig debat kan accelerere på nanosekunder.

Vi åbner debatten. Stig gerne på. Og husk at have paraderne oppe næste gang. Eller lær trickene.