Journalist Nanna Muus Steffensen arbejder til dagligt for DR med base i Jerusalem, og hvis hun sætter sig ind i en bil, vil hun på et par timer kunne stå på et israelsk højdedrag og kigge ind i Gaza.

Men DR’s mellemøstkorrespondent har ikke tilladelse til at krydse grænsen, og dermed kan journalister som hende ikke rapportere inde fra Gaza.

”Det er en helt absurd situation, at journalister ikke kan komme ind, og nu har det stået på i tre år,” siger hun.

I disse dage har Gaza været lukket for journalister i tre år.

For et år siden blev der indgået en våbenhvile, men pressen har fortsat ikke adgang – trods talrige protester hele vejen rundt fra det internationale Journalistforbund (IFJ), samtlige danske nyhedsmedier og sammenslutningen af udenlandske medier i Israel.

Ansigt og navn

Hvis situationen skulle ændre sig og Nanna Muus Steffensen fik adgang, ville hun fortælle de historier, hun ikke kan lave på afstand i Jerusalem.

”Det vil sige historier, som sætter ansigt og navn på de mennesker, som lever og dør under de israelske angreb. Historier, som fortæller om det at være menneske,” forklarer hun.

Hun ville gå ned på stranden og falde i snak med familier med børn, unge og gamle.

”Jeg ville lytte til deres historier om, hvordan mennesker håndterer livet, når det er rigtig svært,” siger hun.

Og så ville hun undersøge, hvilken rolle Hamas spiller på Gazastriben.

”Jeg ville se på Hamas' greb om magten. Hvad er Hamas i dag?” siger hun.

Det journalistiske instinkt

Nanna Muus Steffensen kalder det ”enormt frustrerende”, at journalister ikke har adgang.

”Det strider direkte mod mit journalistiske instinkt ikke at kunne være der og bevidne med egne øjne”.

Efter Hamas angreb Israel i oktober 2023, er Gaza blevet lagt i ruiner, og mere end 74.000 mennesker er dræbt.

I sidste uge kunne TV 2 og andre medier vise før- og efterbilleder fra Google Earth, der viste omfattende ødelæggelser.

Katastrofalt for den offentlige debat

Når journalister ikke kan komme ind i Gaza, skyldes det ifølge den israelske hær sikkerhedssituationen i området.

Sidsel Nyholm, udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad, kalder det ekstremt frustrerende, at medierne ikke har adgang.

”Det er en katastrofe for den offentlige debat, at man ikke kan lave fri journalistik derfra. Jeg tænker, at det har været en af grundene til, at debatten om Israel er blevet så giftig. Der har ikke været en neutral rapportering derfra,” forklarer hun.

Ifølge Sidsel Nyholm er meget få steder lige så lukkede som Gaza, særligt når man ser på, hvor meget der bliver skrevet om enklaven.

”Det har været en virkelig stor blind plet i nyhedsdækningen, at vi ikke har kunnet komme ind,” siger hun.

Nej tak til arrangerede ture

Den eneste måde, internationale medier har kunnet besøge Gaza på, har været på arrangerede ture embedded med den israelske hær.

Senest har B.T.'s Jotam Confino været embedded, men det er ikke en type ture, Kristeligt Dagblad har ønsket at deltage i.

Hvis situationen ændrer sig, og journalister frit og sikkert en dag kan rapportere fra Gaza, ville Kristeligt Dagblad forsøge at få de almindelige gazanere i tale.

”Hvis der er fri adgang til Gaza, så formoder jeg, at det er en situation, hvor Hamas ikke længere spiller en rolle,” siger hun.

For eksempel kunne det være interessant at efterprøve, om det er rigtigt, at Israel har sendt massive mængder nødhjælp til Gaza, siger Sidsel Nyholm.

”Har der været en jævn strøm af nødhjælp, som israelerne hævder, eller er der hold i anklagerne om, at der har været en humanitær katastrofe i Gaza?” siger Sidsel Nyholm.

Ifølge Nanna Muus Steffensen løfter de palæstinensiske journalister og fotografer i Gaza en kæmpe opgave under ekstreme forhold.

”Men de burde jo ikke være tvunget til at løfte den opgave alene.”

Journalisten har spurgt den israelske ambassade i København om, hvorfor journalister ikke har adgang til Gaza nu, hvor der er våbenhvile. Ambassaden er ikke vendt tilbage på henvendelsen.