Philip Hoepner/APPR/Ritzau Scanpix
Det kom bag på den nu forhenværende ansvarshavende chefredaktør Jacob Nybroe, at han for nyligt blev fyret af JP/Politikens ledelse.
Men han forstår det også godt, siger han i et interview til Politiken, hvor han også erkender, at han forstår behovet for en anden profil.
Her bliver han også spurgt, om der er noget, han burde have gjort anderledes:
”Ja, det er der da helt utvivlsomt. Jeg tror, vi alle sammen underkender den hast, hvormed markedet udvikler sig lige nu i forhold til en forbedring af den digitale abonnementsportefølje. Det er den største udfordring, vi alle sammen har. Det er ikke sådan, at jeg ikke har set den eller fået øje på den, men af mange grunde kom vi måske lidt for sent,” siger han.