JydskeVestkysten og ejerkoncernen JFM har de seneste år været omtalt adskillige gange i Journalistens spalter på grund af fyringsrunder.

Men JydskeVestkysten ville ikke bringe et debatindlæg fra en af de fyrede journalister om netop fyringsrunderne i huset.

Og det fik den fyrede journalist Thorsten Reinholdt til at gå til Pressenævnet, fordi han blandt andet mener, at JydskeVestkysten bryder med god presseskik ved ikke at bringe hans indlæg, da medier ikke må hindre offentliggørelse af information af væsentlig betydning for offentligheden.

Og kendelsen løfter sløret for, hvad det er, som JydskeVestkysten ikke vil lægge spalter til.

Godt stof med mange klik

Pressenævnet udtaler dog ikke kritik af JydskeVestkysten for at undlade at bringe debatindlægget, da mediet som udgangspunkt selv bestemmer, hvad man vil bringe i avisen.

I indlægget skriver Thorsten Reinholdt under rubrikken ’Den journalistiske mafiakultur i Tønder’, at JydskeVestkysten ellers generelt er helt vild med at skrive om fyringsrunder, og ifølge hans optælling har skrevet mindst 30 artikler om fyringsrunder i dækningsområdets virksomheder i 2024 og de første måneder af 2025.

”Fyringer er nemlig godt stof. Det giver i hvert fald mange clicks. Men der er én virksomhed, hvis årligt tilbagevendende fyringsrunde aldrig nævnes med et eneste ord i JydskeVestkysten. Den virksomhed er ... JydskeVestkysten,” skriver han i debatindlægget, som kan læses i fuld længde i bunden af denne artikel.

Den kritiske tone fortsætter over for JydskeVestkysten og ejeren JFM, som er Danmarks næststørste medievirksomhed, og som i 2024 modtog over 80 millioner kroner i offentlig mediestøtte.

”Et medie, som forlanger absolut gennemsigtighed og åbenhed fra alle andre virksomheder, praktiserer nemlig selv en tavshedskultur, der ellers kun kendes fra den sicilianske mafia eller det sovjetiske politbureau. Intet må slippe ud!,” lyder det.

JV: Har ikke noget godt at sige om os

Chefredaktør Mette Cramon fra JydskeVestkysten skriver i en mail til Journalisten, at man ikke skønnede, at debatindlægget var relevant for JydskeVestkystens læsere:

”Der er tale om en afskediget medarbejder, som ikke har meget godt at sige om sin tidligere arbejdsplads. Det er han i sin gode ret til, ligesom vi vælger, hvad vi mener er relevant for vores læsere,” skriver hun.

Thorsten Reinholdt uddyber derimod gerne, hvad han ville have ud af at klage:

”Når man ikke med et kvidder nævner fyringsrunder i sit eget medie, som foregår mindst to gange om året, har mediet et stort problem. For det er et medie, der har en monopollignende status i JydskeVestkystens område, og ikke mindst Tønder. Tavsheden er mig ubegribelig,” siger han.

Men er det ikke fair nok, som Mette Cramon også skriver i en mail til os, at de ikke skønner, at debatindlægget er relevant?

”Det kan jeg ikke anfægte, og jeg anfægter heller ikke nævnets afgørelse. Men det er faktisk ikke rigtigt, at jeg er utilfreds. Jeg har været overordentligt glad for det kollegiale miljø. Men hvad ledelsen angår, har den i de sidste par år opført sig på en måde, som jeg ikke har været vidne til i mine 30 år i branchen,” siger han.

Pressenævnet plejer ikke at beskæftige sig med, hvad medier ikke udgiver, og afviser også klagen uden egentlig at behandle den i nævnet. Er det ikke lidt et skud i tågen at klage?

”Jo, men som jeg også anfører i min motivering, står der i retningslinjerne for god presseskik, at man ikke må lægge hindringer i vejen for en offentlig debat. Og det mener jeg, at man har gjort. Det er ikke god presseskik, og det syntes jeg lignede en krog, jeg kunne hænge min klage op på.”

Mette Cramon er blevet forelagt debatindlægget, som bringes i bunden af denne artikel. Til det skriver hun blandt andet:

”Det er ganske korrekt, at JV som alle andre lokalmedier løbende har måttet reducere i medarbejderstaben. Og der var ikke noget, jeg kunne ønske mig mere i verden, end, at vi havde økonomi til at opnormere. Når det er sagt, så leverer redaktionen i Tønder en virkelig god dækning, hvilket befolkningen lykkeligvis også kvitterer for ved at tegne abonnementer i stor stil.”

”Vi har aldrig lagt skjul på, at vi desværre løbende har måttet tilpasse. Vores læsere finder det dog langt mere interessant, om der er god journalistik at finde om Tønder på daglig basis. Og det sørger de dygtige journalister i Tønder for, at der er,” skriver Mette Cramon i en mail.