Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:11 17.03.2025 Anna Sol Jørgensen

Fyrede Thomas Falbe får en årsløn med ud ad døren

Fyrede Thomas Falbe får en årsløn med ud ad døren

Agnete Schlichtkrull/DR Presse

DR Nyheders fyrede chefredaktør, Thomas Falbe, får et års løn og en fratrædelsesgodtgørelse svarende til tre måneders løn med sig.

Det svarer til lige knap 1,3 millioner kroner.

Det fremgår af et svar, DR har sendt til kulturminister Jakob Engel-Schmidt i forbindelse med et spørgsmål fra Kulturudvalget.

Hvad det endelige beløb på fratrædelsesgodtgørelsen bliver, afhænger af de forestående overenskomstforhandlinger.

Sluttelig modtager Thomas Falbe 45.000 kroner til karriererådgivning og uddannelse, som ”øger muligheder for videre beskæftigelse efter fratræden” og kun bliver udbetalt til det specifikke formål.

Thomas Falbe blev fyret som følge af forløbet om den ombruste dokumentar ’Grønlands Hvide Guld’. Han har en opsigelsesperiode på 12 måneder, og hans kontrakt udløber dermed den 28. februar 2026.

SENESTE NYT

Flere nyheder