Foto: Frihedsbrevet
Frihedsbrevets journalist Anders Ejbye-Ernst sad i toget på vej hjem fra Aarhus, da han fredag i sidste uge modtog et afslag på aktindsigt, som nær havde fået ham til at dratte ned fra sædet.
Afslaget kom fra Region Midtjylland, der siden i sommer har været centrum for en skandalesag, som Anders Ejbye-Ernst sammen med sin kollega Andreas Wentoft har afdækket.
På baggrund af aktindsigter har de i en række artikler afsløret, at et større antal patienter i regionspsykiatrien i Randers tilsyneladende ikke har fået den behandling, som de har krav på.
Men fredag i sidste uge lukkede regionen for det varme vand og afviste at behandle flere anmodninger fra Frihedsbrevets journalist om sagen.
Det kunne Anders Ejbye-Ernst til sin store forbavselse konstatere, da han gik i gang med at læse afslaget.
”Jeg konstaterer hurtigt, at det jo bare bliver mere og mere absurd, jo længere man læser ned i det,” fortæller han.
Har brugt over 300 timer
Journalisten har læst afslaget, hvori det fremgår, at Region Midtjylland afviser Anders Ejbye-Ernsts anmodning om aktindsigt med henvisning til, at det vil ”udgøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug”.
Regionen skriver videre, at den siden august 2024 sammenlagt har brugt ”minimum 325 timer og 30 minutter på besvarelse af de 21 aktindsigtsanmodninger”, som Frihedsbrevet har sendt i sagen.
Men dét, der særligt fik Anders Ejbye-Ernst til at spærre øjnene op, var regionens videre argumentation.
Her skriver myndigheden nemlig, at Frihedsbrevet efter deres vurdering ikke er et massemedie i offentlighedslovens forstand, men derimod ”et nichebaseret nyhedsmedie, som ikke modtager mediestøtte, og således alene henvender sig til et begrænset antal betalende medlemmer”.
Anders Ejbye-Ernst, Frihedsbrevet
En argumentation, som ifølge Anders Ejbye-Ernst er principielt problematisk – ikke kun for dem på Frihedsbrevet, men også for en lang række andre mindre medier.
”Det betyder jo de facto, at alle mindre lokalaviser, fagblade og andre nichemedier kan blive mødt af den her mur efter 10-15 aktindsigter. I takt med, at mediearbejdspladserne skrumper, kan det jo de facto betyde, at det kun er morgenaviserne, DR og TV 2, som kan bedrive seriøst undersøgende journalistik,” siger han.
Her er uddrag af de afsnit af ’Offentlighedsloven med kommentarer’ af Mohammed Ahsan, 3. udgave 2022, s. 276 og 277, som Region Midtjylland henviser til:
”Det er også muligt at meddele afslag på en anmodning om aktindsigt med henvisning til et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, hvor den samme ansøger anmoder om aktindsigt i den ene sag efter den anden hos en myndighed.”
[…]
”Det er dog forudsat, at en ansøger normalt – alt afhængig af omstændighederne – vil skulle have fremsat 10-15 anmodninger over for samme myndighed inden for det seneste halve år for, at der af den omhandlede grund kan meddelelse afslag, jf. de specielle bemærkninger til § 9, stk. 2, nr. 1.”
[…]
”En myndighed vil i den forbindelse kun sjældent kunne undlade at behandle en anmodning om aktindsigt, der er fremsat af et massemedie eller en forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut, da sådanne medier og forskere i almindelig må antages at have en særlig interesse i aktindsigten, jf. de specielle bemærkninger til § 9, stk. 2, nr. 1. […] Det forhold, at det i de specielle bemærkninger til § 9, stk. 2, anføres, at en myndighed ’i almindelighed’ vil være forpligtet til at behandle en aktindsigtsanmodning fremsat af et massemedie mv., og at myndigheden ’kun sjældent’ kan undlade at behandle sådanne aktindsigtsanmodninger, indebærer, at det ikke er udelukket at meddele afslag med henvisning til ressourceforbruget, selvom den aktindsigtssøgende har en særlig interesse.”
Har klaget over afslaget
Ud over at henvise til, at Frihedsbrevet ikke er et rigtigt massemedie, begrunder Region Midtjylland også afslaget med, at der efter regionens vurdering ”ikke længere består en nyhedsværdi i at afdække forholdene på afsnit C i Regionspsykiatrien Randers, idet alle faktiske oplysninger er blevet fremlagt for offentligheden”.
En begrundelse, som Anders Ejbye-Ernst, der har en fortid på blandt andet DR, Fagbladet FOA og Ekstra Bladet, aldrig før er stødt på og finder højst besynderlig.
”Det er jo ikke op til den anklagede part at vurdere, om der er nyhedsværdi – det er jo en redaktionel beslutning. Så de to argumenter synes jeg faktisk er helt på månen,” siger han.
Anders Ejbye-Ernst, Frihedsbrevet
Han har derfor klaget til regionen over afslaget og også sat Ombudsmanden cc.
”Jeg synes, deres begrundelse for afslag er fuldstændig kafkask,” siger Anders Ejbye-Ernst og understreger, at han ikke søger aktindsigter for sjov.
”Det er alt sammen blevet til historier, der har sat dagsorden og haft konsekvenser,” siger han.
Men siden august har du sendt 21 aktindsigtsanmodninger, og de har brugt over 325 timer på at behandle dine anmodninger og har også udleveret en masse til dig. Kan det ikke være fair nok, at der er en grænse for, hvor længe man kan blive ved med at bede om alt i en sag?
”Jeg er godt klar over, at det er en fjerdedel af et jurist-årsværk, vi har allokeret. Men det er jo dyrt at have et demokrati. Og det kan godt være, at det er træls og måske lidt dyrt at have journalister, der stiller kritiske spørgsmål. Men jeg tror altså, at det er dyrere for samfundet med alle de læge-typer, der nu skal til at gennemgå alt det makværk, der er sket i Randers,” mener Anders Ejbye-Ernst.
Region Midtjylland: ”Vi har strakt os langt”
Hos Region Midtjylland har man modtaget klagen og afventer nu Ankestyrelsens dom i sagen. Det fortæller kommunikationschef for psykiatrien i Region Midtjylland, Jens Flensted-Jensen.
”Så må vi se, om de vurderer det anderledes,” siger han til Journalisten.
Selv holder han fast i, at regionens afslag er helt inden for skiven og funderet i juridiske vurderinger.
Jens Flensted-Jensen, Region Midtjylland
”Vi tager åbenhed og samarbejde med medierne meget alvorligt. Og det er vigtigt for mig at slå fast, at det også gælder et nichemedie som Frihedsbrevet,” begynder Jens Flensted-Jensen.
”Men vi har brugt over 300 timer på bare et halvt år på at udlevere i stakkevis af dokumenter og mails og akter til Frihedsbrevet. Så at vi skulle begrænse muligheden, det mener jeg er faktuelt forkert, når man ser på alt det, vi har udleveret,” siger Jens Flensted-Jensen.
Men det er vel indiskutabelt, at han bliver begrænset i at få flere oplysninger i sagen, når I svarer, at han har søgt for meget og ikke kan søge mere?
”Vi har jo svaret på over 21 af aktindsigtsbegæringerne og brugt over 300 timer på dem. Så vi har strakt os meget langt, og vi har lagt alt det frem, som Frihedsbrevet har bedt om. Men nu har vi så ud fra nogle juridiske overvejelser vurderet, at det var tid til at trække en streg i sandet,” siger han og tilføjer, at de som offentlig myndighed har en forpligtelse til at veje hensynet til aktindsigt op mod forbruget af ressourcer.
Kan få vidtrækkende konsekvenser
Anders Ejbye-Ernst påpeger desuden, at det i hans optik ikke har bidraget positivt til Region Midtjyllands ressourceforbrug, at den undervejs har lavet flere forkerte afgørelser i sagen.
”Det har jo bare bidraget til yderligere sagsbehandling for juristerne, at de som myndighed ikke altid har holdt sig inden for offentlighedsloven og god forvaltningsskik,” siger han.
Det afviser Jens Flensted-Jensen dog med henvisning til, at det ikke er noget, der har krævet meget tid.
”Det drejer sig om ganske få aktindsigter, hvor vi har vurderet af hensyn til nogle konkrete menige medarbejdere, at der var nogle oplysninger og navne, vi ikke skulle udlevere. Ankestyrelsen har vurderet, at det skulle være anderledes, og så har vi selvfølgelig udleveret de oplysninger,” siger han.
Anders Ejbye-Ernst siger til Journalisten, at han tror og håber, Frihedsbrevet får medhold i klagen. Gør de ikke det, bør det ifølge ham vække uro for alle journalister, der arbejder på mindre medier som fagblade, nichemedier og lokalaviser.
”Hvis den her afgørelse står til troende, så kommer det til at få ret vidtrækkende konsekvenser,” siger han.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.