Ferietid er højtid for store karrierevalg. Hen over sommeren taler vi med 10 branchefolk, som har truffet et usædvanligt karriereskift og i dag er landet i et helt andet arbejdsliv end det, der oprindeligt lå i kortene for dem.

I dag skal du møde 32-årige Loa Satie Espersen.

Allerede som 25-årig fik hun sit eget program på P1, og med redaktørtitler på først TV 2 Østjylland og siden Radio4 inden hun var fyldt 30, var vejen banet for en flot karriere i mediebranchen.

Men i 2021 sagde hun sit faste job op for at blive selvstændig. Det blev starten på en glidende bevægelse væk fra mediebranchen og over mod et liv, der for hende føles sundere og rigere.

Min vej ind i mediebranchen begyndte … da jeg som 21-årig pakkede to store kufferter, tog toget til København og flyttede ind i min fasters kælder i Gentofte. Jeg var blevet optaget på DR’s talenthold og drømte om at blive radiovært. Faktisk har jeg aldrig haft en journalistdrøm, men jeg havde holdt øje med talentholdet, siden jeg gik i gymnasiet og læste om Emma Leth, som jeg syntes var megasej.

Mit mål var … at komme på P4 og lave historiefortællende, personlig radio. Og så vidste jeg, at jeg ikke skulle bo i byen. Jeg ville gerne finde en lille flække, hvor jeg kunne bo i naturen og ride på islandske heste og være radiovært på P4. Så da jeg var færdig på talentholdet, gav jeg mig til at ringe rundt til P4 Bornholm, P4 Sønderjylland osv. P4 i Aalborg bed på og ansatte mig som morgenvært og live-reporter.

Allerede som 25-årig … havde jeg mit eget ugentlige program om sex på P1. To år senere blev jeg projektleder på TV 2 Østjylland, og derefter skiftede jeg til Radio4 og blev redaktør for 12 programmer. Jeg tror ærligt talt, at jeg kunne have drevet det ret vidt i mediebranchen og være fortsat med at få flotte titler og fed løn. Men Radio4 blev min sidste bastion i mediebranchen. Så lavede jeg en U-vending.

På det tidspunkt sad jeg … på et superlille, smalt kontor på Radio4 med vinduer ud til banegården og togene, der osede udenfor, og stirrede ind i en computer dagen lang. Jeg kan tydeligt huske øjeblikke, hvor jeg bare tænkte: Få mig ud herfra! Det var der, jeg begyndte at drømme om noget andet. Jeg drømte om et arbejde, hvor jeg fysisk kunne bevæge min krop. Det var dels de fysiske rammer, men det var også arbejdspresset. Folk faldt af stress som fluer omkring mig, og jeg kunne mærke, at det ville kravle ind under huden på mig, hvis jeg ikke hurtigst muligt kom væk.

Jeg sagde op … uden at have et andet job på hånden. Tanken var, at jeg ville gå selvstændig inden for kommunikation og podcasting – min helt store drøm er på sigt at komme til at leve af mine to podcasts ’Underfladisk’ og ’SidenSidst’. Men for at få en mere stabil økonomi tog jeg et deltidsjob i en spa ved siden af. Til at starte med var det bare 18 timer om ugen – men langsomt blev jeg suget ind i spa-branchen, og sidste år besluttede jeg at skrue op og tage fuldtidsarbejde som spavært.

Jeg opdagede … at jeg jo pludselig havde fundet et job, hvor jeg kan bevæge mig. Og hvor jeg kan bruge mange aspekter af mig selv. Jeg er også uddannet inden for yoga og meditation, og så er jeg gusmester og har en kæmpe passion for saunagus. Alt det bruger jeg nu i en hverdag, hvor jeg pisker rundt på et resort og tager imod bestillinger og lægger vagtplaner og laver sociale medier og kaffe og frugt og saunagus. Alsidigheden gør mig glad – og så er det vildt at begynde at få løn for en passion.

Det bedste er … at det simpelthen føles som en sundere hverdag. Jeg er jo gået tre tøjstørrelser ned bare ved at skifte branche. Og så er jeg stor fan af, at jeg har fri, når jeg har fri. Den følelse havde jeg aldrig i mediebranchen – der kørte hjernen hele tiden. De mange deadlines satte sig virkelig i mit nervesystem. Jeg er nærmest blevet allergisk over for deadline-arbejde i dag.

Når jeg ser tilbage på mediebranchen … tænker jeg: Wow, jeg tjente mange penge, og wow, jeg havde gode vilkår! Jeg tror slet ikke, jeg vidste, hvor privilegeret jeg var dengang. Det har været en kæmpe mavepuster at gå så meget ned i løn. På den måde er en fastansættelse i mediebranchen virkelig attraktiv, når man ser på den fra servicebranchen. Jeg er gået gevaldigt ned i løn, men op i livskvalitet.

Der hvor jeg bor i dag … har alt at gøre med mit karriereskifte. Jeg er flyttet i tiny house på Norddjurs og har skåret mine leveomkostninger helt ned. Ellers ville det simpelthen ikke kunne lade sig gøre. Til gengæld har jeg meget mere fællesskab og natur i mit liv, end da jeg lå og pendlede til Aarhus og havde 8-16 job i mediebranchen. Jeg går mere til fællesspisninger, er ude at bade med venner og får spontane besøg af naboer. Det er to meget forskellige liv, og jeg er meget taknemmelig for det skifte.

De to verdener clasher … når der nogle gange kommer tidligere kolleger fra mediebranchen ud i spaen. Deres øjne er ved at trille ud af hovedet, når de kommer med deres fede medieløn og ser mig bag disken i min uniform. Det er altid sjovt. Men herude i vandkantsdanmark fylder en prestigefuld karriere bare ikke så meget. Folk ER ikke deres job på samme måde som i mediebranchen, og det kan jeg godt lide at have sluppet.

Min bedste råd til andre er … at livet er kort, og at penge ikke er alt. Så hvis der er noget, som trækker i dig, så prøv det af. Man kan jo altid vende snuden hjemad igen, hvis det alligevel ikke går.