”Ville du gøre det igen?”

Spørgsmålet får Klaus Holsting til at slå en stor latter op. Så bliver der stille. Som fotograf er han normalt ikke bleg for at kaste sig ud i langstrakte og økonomisk ret håbløse projekter. Alligevel tøver han lidt.

”Nej, det ville jeg sgu ikke,” svarer han til sidst.

”Jeg elsker at fotografere politik og er kommet på Christiansborg i 35 år. Men jeg har ikke været der siden valgaftenen, og her et halvt år senere sidder politik stadig langt oppe i halsen på mig,” fortæller han.

For at forstå, hvorfor en politisk nørd som Klaus Holsting har brændt sig så gedigent på professionel toppolitik, skal vi skrue tiden et halvt år tilbage. Helt præcist til folketingsvalget i november sidste år.

Frem til da havde Klaus Holsting i halvandet år fulgt De Konservatives formand, Søren Pape, tæt. Hans plan var at skildre, hvordan man opbygger en statsministerkandidat, og partiets pressetjeneste var med på idéen. Igennem mange måneder gav de Klaus Holsting adgang til det politiske maskinrums inderste. Helt derinde, hvor kuglerne bliver støbt, og kun de allermest betroede får lov at være med.

Men pludselig – og med kun få dage til valget – trak De Konservative stikket til Klaus Holstings projekt. Og siden har de nægtet ham at publicere billederne fra den afgørende finale på hans storstilede fotoprojekt.

”Jeg går ikke ud med historien nu for at genere nogen. Men jeg har brugt cirka 80 arbejdsdage på det her projekt, og derfor har jeg brug for at få det afsluttet,” forklarer Klaus Holsting.

I lang tid pegede Papes meningsmålinger den rigtige vej, og Klaus Holstings samarbejde med partiet forløb gnidningsfrit og med masser af tillid. Foto: Klaus Holsting

Come rain or come shine

Det begyndte ellers godt.

Åbenheden fra Det Konservative Folkeparti var stor, meningsmålingerne pegede den rigtige vej, og samarbejdet forløb gnidningsfrit og med masser af tillid.

”Jeg fik adgang til alt,” fortæller Klaus Holsting.

”Jeg var med til vigtige strategimøder. Jeg var i sommerhus med Pape, hjemme hos ham og med til gruppemøder. Jeg har overhørt alle mulige fortrolige samtaler.”

Blandt andet var han med på et af de indledende møder, da det blev besluttet, at Søren Pape skulle gå efter statsministerposten. Han var også med, da Naser Khader blev ekskluderet fra partiet, og da Pape sidste sommer blev forsonet med sin gamle ven Inger Støjberg over kaffe, kærnemælkshorn og Coca-Cola Zero.

Ifølge Klaus Holsting var aftalen med Søren Pape og hans særlige rådgiver, Simon Gosvig, at han skulle følge Pape frem til næste folketingsvalg. Redigeringsretten lå hos ham, men samtidig gav han dem den nødbremse, at de i sidste ende kunne trække enkelte billeder ud af serien, hvis de føltes for private.

”Min overvejelse var, at jeg ville kunne komme tættere på, hvis jeg gav dem den nødbremse,” forklarer han.

Betingelserne blev aftalt i en mailkorrespondance og på et møde tilbage i marts 2021. En egentlig kontrakt blev der ikke indgået, men Klaus Holsting fortæller, at der var fælles forståelse for præmisserne på begge sider af bordet.

”Jeg sagde også til mødet, at de skulle huske på, at der kunne komme vanskelige tider. Men at i et journalistisk projekt gælder come rain or come shine – kontrakten med virkeligheden er ubøjelig,” siger han og tilføjer:

”Hvis man ikke har den aftale, er det ikke journalistik, så er det kampagne. Men vi kiggede hinanden i øjnene og vedtog, at det var sådan, det var.”

Journalisten ville gerne have bragt billeder fra valgkampens sidste to døgn, men det har Søren Papes særlige rådgiver nægtet. Foto: Klaus Holsting

En skæbnesvanger sms

I sensommeren 2022 – kort efter at Søren Pape havde annonceret sit kandidatur til statsministerposten, og mens hans meningsmålinger stadig pegede op, op, op – skulle Klaus Holstings aftale med partiet stå sin prøve.

Her valgte han nemlig at sælge en del af sit projekt til Berlingske.

”Pludselig kunne jeg godt se, at det var meget værd. Så vi satte os ned og gennemgik billederne, og de trak to ud, hvor Pape er til kiropraktor og ligger i bar overkrop. Det forløb helt gnidningsfrit og bestyrkede mig i, at vi forstod aftalen på samme måde,” siger Klaus Holsting.

Så meget desto større var hans forbavselse, da der hen mod valgdagen i november begyndte at komme knas på linjen til partiets pressefolk. På det tidspunkt var møgsagerne begyndt at regne ned over Søren Pape og partiet, som nu fik drøje hug i den ene meningsmåling efter den anden.

”Den sidste uge op til valget kunne jeg ikke komme i kontakt med dem for at lave en aftale. Jeg skrev og ringede og sms’ede en masse gange, men de svarede ikke,” fortæller Klaus Holsting.

Først sent søndag inden valgdagen tirsdag modtog Klaus Holsting en skæbnesvanger sms fra Søren Papes særlige rådgiver, Simon Gosvig. I sms’en, som Journalisten har set, stod der:

”Du er velkommen mandag og tirsdag. Betingelsen er, at billederne kun publiceres, hvis vi siger ok.”

For Klaus Holsting var det et chok, der vendte hele hans oprindelige aftale med Søren Pape og hans folk på hovedet.

”De lavede simpelthen aftalen om og tog redigeringsretten fra mig. Papes folk sprang i målet og løb fra en klokkeklar aftale,” siger han og tilføjer:

”Men samtidig vidste jeg jo godt, at hvis jeg ikke svarede ja, så kom jeg ikke med. Så var toget kørt, og så havde jeg spildt min tid i 80 dage. Derfor svarede jeg ja med det samme for at holde døren åben. Et så langt forløb uden en afslutning ville jo være helt værdiløst,” forklarer han.

– Foto: Klaus Holsting

Mangel på format

De efterfølgende to døgn tilbragte Klaus Holsting på nært hold af Søren Pape – helt som så mange gange før.

Han var med Pape rundt hos forskellige medier til valgkampens sidste interviews. Han var med partilederen i Viborg, hvor han skulle stemme, og han var med i kampagnebussen tilbage til København. Han var også med, da Søren Pape efter et interview hos Berlingske forlod Pilestræde ad bagudgangen for at styre uden om Ekstra Bladets sultne journalister, og han var med på det hotelværelse, hvor Pape og hans stab af betroede medarbejdere fulgte valgaftenen.

Lige til det sidste var Klaus Holstings håb, at Pape og hans folk ville være til at tale med, når han præsenterede dem for billederne fra valgkampens to sidste døgn.

”Enhver med bare en smule politisk forståelse kan jo regne ud, at det ikke var nogen fest, og det kan man også se på billederne. Men jeg synes ikke, de billeder bør være så farlige. De viser en menneskelig side af livet som toppolitiker, som det kunne være befriende for vælgerne at få lov at se,” mener Klaus Holsting.

Men da han omtrent en uge efter valget kontaktede Simon Gosvig for at lave en aftale om at se billederne igennem, så serien kunne blive sendt ind til Årets Pressefoto, var svaret klart:

”Uden at have set noget som helst skrev de, at det kunne jeg godt glemme – de billeder skulle ikke offentliggøres nu. Jeg skrev tilbage, at det var jeg meget skuffet over. Og siden har jeg ikke hørt fra dem,” fortæller Klaus Holsting.

Selv om han aldrig har fået en forklaring, er der for ham ingen tvivl om, hvad der er sket.

”Deres interesse for mit projekt dalede i nogenlunde samme takt, som deres meningsmålinger raslede nedad. Og det kan jeg da godt forstå – det må have været forfærdeligt ærgerligt og irriterende for dem. Men ikke desto mindre havde vi en aftale. Og jeg mener, at beslutningen om at løbe fra den er uprofessionel og mangel på format,” siger Klaus Holsting.

I alt cirka 80 arbejdsdage brugte Klaus Holsting på at følge Søren Pape. Han var med ham i privaten, til kiropraktor og til fortrolige strategimøder. Foto: Klaus Holsting

K: Vi har blot fulgt en aftale

Journalisten har forsøgt at få et interview med Søren Papes særlige rådgiver, Simon Gosvig, for at få ham til at forklare, hvorfor de i 11. time ændrede betingelserne for aftalen med Klaus Holsting. Han har afvist at stille op til interview, men bekræfter i et skriftligt svar, at partiets interesse for Klaus Holstings projekt dalede.

”Det var derfor, jeg foreslog Klaus at ændre vilkårene. Det var også overraskende for mig, at han accepterede de vilkår, men som det kan læses af vores sms’er, accepterede han det uden indvendinger,” skriver han.

Han understreger desuden, at vilkårene i den oprindelige aftale løbende og efter gensidig aftale blev tilpasset undervejs i det halvandetårige samarbejde. Blandt andet da Klaus Holsting ønskede at publicere første del af artikelserien tidligere end oprindeligt aftalt.

”Det var et ønske fra Klaus, som vi efterkom, ligesom Klaus også uden indsigelser accepterede, at vi i Konservative selv afgjorde, om den sidste del af serien skulle publiceres,” skriver Simon Gosvig og tilføjer:

”Derfor undrer det mig, at det er os, der bliver kaldt uprofessionelle, når vi blot har fulgt en aftale, som begge parter var indforstået med.”

”Sælger du en cykel på Den Blå Avis, og du efterfølgende finder ud af, at du kunne have solgt den dyrere, kan man jo heller ikke komme rendende bagefter og kræve flere penge af køber. Når man laver en aftale, må man stå ved den.”

– Foto: Klaus Holsting

Blev stillet i umulig situation

For Klaus Holsting er der dog ingen tvivl om, at det er Søren Pape og Simon Gosvig, som ikke har stået ved en aftale. Ifølge ham nikkede de inden publiceringen i Berlingske ja til, at han bagefter kunne fortsætte sit arbejde frem til valget på uændrede vilkår.

Men er det ikke din egen skyld, at du er endt her – du gik jo selv med til at lade dem bestemme, om billederne måtte publiceres?

”Jo. Men alternativet var jo, at jeg slet ikke var kommet med, og det havde gjort projektet værdiløst. De stillede mig i en umulig situation,” mener Klaus Holsting.

Tyder forløbet ikke på, at de fra starten har set dit projekt som en del af deres kampagne?

”Jo, det viser, at jeg bare har været instrument i deres spin, og at de aldrig har haft reel vilje til at skabe transparens og invitere vælgerne indenfor i deres virkelighed. Og det skuffer mig. For mit mål var at vise det demokratiske maskinrum indefra på godt og ondt.”

Tilbage sidder Klaus Holsting og føler sig røvrendt. Han er vred over ikke at kunne folde sit projekt ud som samlet fortælling, og han har svært ved at se, hvad han kunne have gjort anderledes undervejs. Men hans råd til politikere, der overvejer at medvirke i et journalistisk projekt, er klart:

”De skal tænke sig om, inden de siger ja til at være med. For man kan ikke gøre det halvt – man er nødt til at gøre det helt. Også når virkeligheden viser sig at være anderledes, end man kunne ønske sig,” siger Klaus Holsting.

– Foto: Thomas Nielsen