I 12 måneder har Asger Ladefoged i tæt samarbejde med fotojournalist Mathias Svold arbejdet på at dokumentere iltsvindet i de indre danske farvande.

Fotoprojektet udkom i Berlingske fredag og har allerede fået en del medieomtale. Asger Ladefogeds eget opslag på X er blevet delt over 300 gange.

”Det er meget tilfredsstillende,” siger fotojournalist Asger Ladefoged stilfærdigt om reaktionerne og tilføjer:

”Det bekræfter os i, at det, vi har brugt tid på, betyder noget for rigtig mange mennesker. Det har vi da været nervøse for undervejs; om vi ville falde ned i, at det er en klimahistorie, og det er svært at få folk til at læse om. Men det har vist sig, at det her faktisk betyder noget for mange,” siger han.

Selv tror Asger Ladefoged, at fotoprojektet har ramt en nerve, fordi vi i Danmark har et romantisk forhold til havet. Havet er en del af vores identitet, kysterne strækker sig over 8.750 km, og vi er aldrig mere end 52 km fra havet.

Samtidig har mange måske ikke vidst, hvor stort problemet med iltsvind i de indre danske farvande er.

Personlig motivation

Selv har Asger Ladefoged brugt meget tid ved havet og har både undervandsjaget, dykket og sejlet. Alligevel kendte han ikke til problemet. At man ikke kan fiske i fjordene, accepterede han bare som et faktum.

”At tage ud og skyde med harpun, det gør man ikke i en fjord. Det har på en måde altid været en selvfølge. Selvfølgelig gør vi ikke det, for der er ikke nogen fisk. Og nu forstår jeg hvorfor,” siger han.

Det var først, da Asger Ladefoged hørte et afsnit af ’Genstart’ tilbage i 2022, hvor biolog Kaare Ebert fortalte om forholdene, at han blev rigtigt opmærksom på, at der var noget helt galt.

”Det var så voldsomt, det han beskrev. Da jeg hørte det, tænkte jeg: ’Shit, der er faktisk en miljøhistorie her, hvor jeg kan vise, at det ikke er abstrakt, men faktisk er meget konkret.’”

Dagen efter gik han til sin redaktør på Berlingske og sagde, at de burde kaste sig over det her emne. Og så kastede han sig ellers ud i det. Væbnet med våddragt, et blybælte og et point and shoot-kamera fra Sony i et undervandsetui.

”Det var rimeligt ukompliceret for mig at få taget hul på det. I starten vidste jeg helt ærligt ikke så meget om det. Der var det meget bare, nu hopper jeg i, og så ser vi, hvad der sker.”

Sådan skal naturen ikke se ud

Asger Ladefoged beskriver det som helt klassisk fotojournalistik. Det vil sige: Komme ind et sted, man ikke normalt har adgang til, fotografere det, dokumentere det og vise det. Og det virker:

”Vi har åbnet op for et miljø, vi ikke ellers har kunnet vise eller dokumentere. Jeg tror ikke, det er mere kompliceret end det. Folk har ikke set det før. Folk – inklusive mig selv – har ikke vidst det.”

For bare et par dage siden kunne Politiken fortælle om en rapport fra Aarhus Universitet, der viser, at et areal større end Sjælland er ramt af moderat til kraftig iltsvind, og kalder det den værste tilstand siden 2002.

En dårlig cocktail af bundtrawl, varmere temperaturer som følge af klimaforandringer og ikke mindst landbrugets anvendelse af kvælstof er nogle af de faktorer, som eksperter peger på, er medvirkende til, at livet dør i de danske farvande.

”Det er et månelandskab. Et livløst sted. Hvis der er noget liv, så er det krabber og søstjerner, som er nogle af de eneste dyr, der kan overleve i de her forhold. Hvis der er nogle planter, så er det meget nemt at se, at de planter ikke har det fedt. De ser ikke sunde ud,” siger fotojournalist Asger Ladefoged.

”Du behøver ikke at være uddannet biolog for at konkludere, at det ikke er meningen, at naturen skal se sådan ud.”

At fotografere i en mudderpøl

Men det har ikke været helt nemt at fotografere. Som fotograf er Asger Ladefoged vant til at arbejde med mennesker. Lede efter en følelse i motivet og det éne billede, der kan fortælle historien.

”Ud over at det var sindssygt klaustrofobisk og grænseoverskridende at dykke ned på bunden og ligge og fotografere i en mudderpøl, var det også bare fysisk svært at få det på billede, fordi du ikke rigtigt kan vise det. Der er ingen perspektiver på havbunden.”

Det betød også, at han måtte opgive idéen om at indfange historien i ét billede og lade omfanget af problemet bære historien:

”Simpelthen få så mange steder som muligt med for at vise omfanget. Det er styrken ved det. Det er ikke det enkelte billede, det er helheden i det.”

Og netop fordi det har været så svært at vise, står der også et helt hold bag projektet. To fotojournalister, en journalist, en udvikler og en grafiker, som blandt andet har tegnet, hvordan en sund havbund i virkeligheden ser ud oven på et af Asger Ladefogeds billeder af den iltfattige havbund.

Asger Ladefoged fortæller, at det var vigtigt for holdet at vise, at tilstanden i fjordene er noget, der vender tilbage hvert år og ikke bare enkeltstående tilfælde.

En måde at gøre det på var at dokumentere udviklingen igennem et år. Billederne, siger han, havde nok været de samme, hvis han havde taget dem hen over en weekend, men projektet, mener han, får sin troværdighed og vægt af at være dækket over så lang tid.

”Der er noget vigtigt i at pointere, at det ikke bare lige er et slemt år. Det er sådan her, det ser ud permanent,” siger han og tilføjer:

”Det har været fedt at arbejde med noget, der har stået mig selv så nært. Jeg tror, man skal vænne sig til at tænke på, at naturen er vores. Det er din, og det er min. Det er ikke bare et eller andet, som nogen måske må gøre noget ved.”