search

Forvandlingskugler

Journalistens artikel om det spændte forhold mellem Forbrugerrådet og redaktionen på Tænk vil selvfølgelig blive nærstuderet af de 27 ansatte i redaktionen. Men også resten af magasin-Danmark bør læse med.

Journalistens artikel om det spændte forhold mellem Forbrugerrådet og redaktionen på Tænk vil selvfølgelig blive nærstuderet af de 27 ansatte i redaktionen. Men også resten af magasin-Danmark bør læse med. For artiklen viser, hvad der sker, når en udgiver beslutter sig for at indsætte en redaktør, der skal omdanne det anerkendte og uafhængige magasin til en platform, der skal profilere ud-giverens holdninger, og i et anfald af konfliktskyhed glemmer at fortælle redaktionen tydeligt om planen.

Selvfølgelig gik det galt. Ligesom det altid vil gå galt, når en udgiver i kulissen pusler med at ændre formålet med udgivelsen uden at involvere de kernemedarbejdere, der skal levere varen. Det er let at skrive, at det er redaktøren, der er talentløs. Og hun har helt sikkert fejlet. Men hun er sendt i byen af en udgiver, der har fejlet endnu mere fatalt.

På Tænk er det gået så galt, at en ekspert, der ved, hvordan forandringer skal gennemføres i samarbejde med højtspecialiserede og kreative mennesker – og det er mediefolk – efter gennemlæsning af Journalistens artikel nøgternt udbryder: »Slemt!«

Det slemme er, at Forbrugerrådet som udgiver uden videre har smækket sin hjemmeside sammen med hjemmesiden for det uafhængige magasin Tænk. I den forbindelse er der sikkert blevet nikket en masse over ord som synergi, øget trafik og rationalisering. Men hvem sagde troværdighed og gennemskuelighed? Eller hvad med ordet arbejdsglæde?

Medarbejderne har med rette været bekymrede. Som de påpeger: Hvad nu hvis vores testresultater viser, at økologiske kyllinger smager dårligt, samtidig med at Forbrugerrådet anbefaler økologi?

Og det slemme er også, at Forbrugerrådet har indsat en redaktør, der – igen uden at inddrage redaktionen – er blevet sat til at promovere rådets arbejde via bladets ledere. Alt det sker, samtidig med at det på Tænks hjemmeside fortsat flot hedder: "Vi lever af at sælge vores indhold og håndhæver nidkært vores uafhængighed."

Redaktøren har aldrig turdet tage opgøret. Og udgiveren har aldrig varslet det tydeligt.
Spørgsmålet er også, om Forbrugerrådets nye udgivelsesstrategi – mere politik i bladet – overhovedet er rigtig. Abonnerer læserne på Tænk for at få at vide, at Forbrugerrådet er dygtigt? Næppe! Snarere ønsker de tankevækkende resultater, de kan navigere efter som forbrugere.

Det handler dybest set om forfængelighed – og vi har set det før. Vi vil også se det igen. Det er så oplagt at bruge den mest troværdige kanal til at markedsføre organisationen, at ambitiøse organisationsfolk ikke kan holde snitterne fra fadet. Vi så det på Sygeplejersken i 2009 – dengang lød det i Journalisten: "Det gav os et lille chok, at chefredaktøren nu også var kommunikationschef."

Selvfølgelig skal der være dialog mellem udgiver og redaktion. Og selvfølgelig skal der gennemføres forandringer. Men det skal ske i åben dialog. Fra første møde.

Forvandlingskugler

Journalistens artikel om det spændte forhold mellem Forbrugerrådet og redaktionen på Tænk vil selvfølgelig blive nærstuderet af de 27 ansatte i redaktionen. Men også resten af magasin-Danmark bør læse med.

Hvis udgiverne vil have mere politik ind i spalterne, skal redaktionen med på råd. Det er læren af en aktuel sag om medarbejderflugt på forbrugerbladet Tænk.

Journalistens artikel om det spændte forhold mellem Forbrugerrådet og redaktionen på Tænk, som udkommer i denne uge, vil selvfølgelig blive nærstuderet af de 27 ansatte i redaktionen.

Men også resten af magasin-Danmark bør læse med. For artiklen viser, hvad der sker, når en udgiver beslutter sig for at indsætte en redaktør, der skal omdanne det anerkendte og uafhængige magasin til en platform, der skal profilere udgiverens holdninger, og i et anfald af konfliktskyhed glemmer at fortælle redaktionen tydeligt om planen.

Selvfølgelig gik det galt. Ligesom det altid vil gå galt, når en udgiver i kulissen pusler med at ændre formålet med udgivelsen uden at involvere de kernemedarbejdere, der skal levere varen. Det er let at skrive, at det er redaktøren, der er talentløs. Og hun har helt sikkert fejlet. Men hun er sendt i byen af en udgiver, der har fejlet endnu mere fatalt.

På Tænk er det gået så galt, at en ekspert, der ved, hvordan forandringer skal gennemføres i samarbejde med højtspecialiserede og kreative mennesker – og det er mediefolk – efter gennemlæsning af Journalistens artikel nøgternt udbryder: »Slemt!«

Det slemme er, at Forbrugerrådet som udgiver uden videre har smækket sin hjemmeside sammen med hjemmesiden for det uafhængige magasin Tænk. I den forbindelse er der sikkert blevet nikket en masse på hovedet over ord som synergi, øget trafik og rationalisering.

Men hvem sagde troværdighed og gennemskuelighed? Eller hvad med ordet arbejdsglæde?

Medarbejderne har med rette været bekymrede. Som de påpeger: Hvad nu hvis vores testresultater viser, at økologiske kyllinger smager dårligt, samtidigt med at Forbrugerrådet anbefaler økologi?

Og det slemme er også, at Forbrugerrådet har indsat en redaktør, der – igen uden at inddrage redaktionen – er blevet sat til at promovere rådets arbejde via bladets ledere. Alt det sker, samtidig med at det på Tænks hjemmeside fortsat flot hedder: "Vi lever af at sælge vores indhold og håndhæver nidkært vores uafhængighed."

Redaktøren har aldrig turdet tage opgøret. Og udgiveren har aldrig varslet det tydeligt.

Spørgsmålet er også, om Forbrugerrådets nye udgivelsesstrategi – mere politik i bladet – overhovedet er rigtig. Abonnerer læserne på Tænk for at få at vide, at Forbrugerrådet er dygtigt. Næppe! Snarere ønsker de tankevækkende resultater, de kan navigere efter som forbrugere.

Det handler dybest set om forfængelighed – og vi har set det før. Vi vil også se det igen. Det er så oplagt at bruge den mest troværdige kanal til at markedsføre organisationen, at ambitiøse organisationsfolk ikke kan holde snitterne fra fadet. Vi så det på Sygeplejersken i 2009 – dengang lød det i Journalisten: "Det gav os et lille chok, at chefredaktøren nu også var kommunikationschef."

Selvfølgelig skal der være dialog mellem udgiver og redaktion. Og selvfølgelig skal der gennemføres forandringer. Men det skal ske i åben dialog. Fra første møde.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen