Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:35 05.11.2025 Anna Sol Jørgensen

Forsvarsministeren affejer kritik: Ingen giver vores forskere mundkurv på

Forsvarsministeren affejer kritik: Ingen giver vores forskere mundkurv på

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hverken forsvarsministeren Troels Lund Poulsen eller andre har udstedt et forbud mod, at forskere og eksperter på Forsvarsakademiet udtaler sig om den forsvarspolitiske linje i Danmark.

Det understreger ministeren over for Berlingske, efter at flere forsvarseksperter har udtalt til mediet, at de opfatter, at de skal være varsomme med at udtale sig om den linje.

”Deres kritik er jo, at de har fået at vide, at der er ting, de ikke må optræde med. Og det er ikke rigtigt. Der er ingen, der giver vores forskere mundkurv på,” siger Troels Lund Poulsen til Berlingske, hvor han understreger, at han ingen interesse har i, at ansatte i Forsvaret udøver selvcensur.

Det er Peter Viggo Jakobsen og Anders Puck Nielsen, der vel nok er de mest citerede eksperter fra Forsvarsakademiet, som har frembragt kritikken i Berlingske.

Peter Viggo Jakobsen har blandet andet fortalt, at der på briefinger er blevet sendt ”signaler”, som gør, at de ansatte forskere holder sig tilbage med at udtale sig om forligsrelaterede emner.

SENESTE NYT

Flere nyheder