Det bliver mere og mere komplekst at finde rundt i kommunikationslandskabet, og derfor er der behov for et sæt klare etiske retningslinjer.

Det mener 14 DJ-forslagsstillere fra henholdsvis DJ Kommunikation og hovedbestyrelsen, der har sendt et forslag til vedtagelse ved weekendens delegeretmøde i Nyborg.

Konkret vil forslagsstillerne pålægge Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikations (DJ) kommende hovedbestyrelse at nedsætte ”en differentieret arbejdsgruppe bestående af forskellige repræsentanter inden for kommunikation, marketing, reklame og medier, der skal arbejde med at identificere kommunikationsetiske retningslinjer”.

Derudover vil forslagsstillerne gerne have undersøgt behovet for at etablere et organ på samme vis som Pressenævnet og Influentnævnet til kommunikationsområdet.

Stigende behov

Tanken er, at retningslinjerne skal inspireres af journalistikkens presseetiske retningslinjer og de nye etiske retningslinjer for influenter.

”Der er et stigende behov for nogle retningslinjer for, hvad der egentlig er god kommunikation og forsvarlig kommunikation,” siger kommunikationsmedarbejder Ida Egede Herskind, som er bestyrelsesmedlem i DJ Kommunikation og en af de 14 forslagsstillere.

Et konkret eksempel fra virkeligheden kunne være den såkaldte ’chips battle’-sag, hvor chipsproducenten Kims kom i uføre for at bruge influencere med børn som målgruppe til at annoncere for ’Kims Chips Battle’.

Ifølge kritikken var det nemlig imod industriens eget kodeks på reklameområdet at bruge influencere, der har børn i deres publikum, uden at tage de rette forholdsregler.

Også inden for klimakommunikation har mange virksomheder haft udfordringer med at fremstille sig selv som grønne på baggrund af minimale tiltag, hvilket kan føre til anklager om greenwashing.

Rygdækning

Ifølge Ida Egede Herskind er tanken med retningslinjerne, at kommunikatører kan bringe dem i spil over for andre led i virksomheden, hvis dilemmaer opstår:

”Et sæt retningslinjer vil hjælpe kommunikatørerne og øvrige medarbejdere, så de kan gå til ledelsen og sige: ’Det her er ikke i orden’. Det vil give dem noget rykdækning, der kan bakke dem op i de konkrete situationer,” vurderer hun.

Som det også fremgår af forslaget, er der allerede en del lovgivning på området, herunder markedsføringsloven og straffeloven.

”Det er ikke, fordi lovgivningen er uklar, men der kan godt alligevel sidde en leder eller en bestyrelse, som har et ønske om at udtrykke noget på en bestemt måde. Der har en kommunikatør ansvar for at sige: Det må vi ikke på den måde, men vi kan sige det på den her måde. Og det kan være rigtig svært at forstå for nogle ledere,” tilføjer Ida Egede Herskind.

Forslaget fra de 14 er stillet som et forslag til vedtagelse, hvilket vedtages på delegeretmøde med almindelig stemmeflerhed. Omvendt kræver forslag til vedtægtsændringer et kvalificeret flertal bestående af 2/3 af stemmerne.