Nyheder om terrorangreb og tæppebombning af civile kan gøre folk desillusionerede og få dem til at sænke deres nyhedsforbrug. Det virker så logisk. Og alligevel forsøger forskere fortsat at finde nuancer i tendensen til at undgå nyheder. Hvad sker der for eksempel, hvis man både er i kontakt med negative og positive nyheder i samme nyhedsdækning?

Svaret på dét spørgsmål finder man for første gang i et nyt britisk studie. På University of Essex har psykologer sat i alt 1.140 forsøgsdeltagere til at se på nyhedsindslag af forskellig karakter for at måle indholdets påvirkning af deres humør og lyst til at engagere sig i samfundet.

Deltagerne har set indslag om bestialske mord og snyd med Covid-19-støtte. De har set generiske indslag med gamle vejrudsigter, sjove indslag om papegøjer og opløftende nyheder om borgeres hjælpsomhed efter et terrorangreb i London. Og så har man spurgt deltagerne ind til deres humør og indstilling til samfundet og andre mennesker.

Forsøget viste, at nyheder om godhed er bedre til at overskygge tristessen fra de negative nyheder, end ren underholdning er. Indhold om medfølelse og uselviskhed gav deltagerne en større tro på menneskeheden – og dermed en større lyst til at opretholde et medieforbrug og engagere sig i samfundet. Sådan lyder det i studiets konklusion:

”Der er noget enestående kraftfuldt og opbyggeligt ved at blive gjort opmærksom på andres godhed – en effekt, som ikke kun kan forklares med, at det udløser behagelige følelser.”
Resultaterne bør være stof til eftertanke for journalister, mener Kathryn Buchanan, lektor i psykologi og leder af forsøget.

”For mig var resultaterne overraskende,” siger hun. ”Vi har en idé om, at vi som mennesker evolutionært har udviklet os til at tildele de dårlige nyheder mest opmærksomhed, fordi de instinktivt opleves som at være en hjælp til overlevelse. Men nu ser vi tegn på, at det ikke er så simpelt. Vi ser, hvordan opløftende nyheder kan overskygge effekten fra de nedslående og give folk lyst til at engagere sig i samfundsdebatten. Det er da inspirerende, er det ikke?”

Opløftende nyt mod nyhedsflugt

Nyhedsvægring er en stigende udfordring for medier over hele verden, også i Danmark. Reuters Institute Digital News Report fra 2023 viser, at 20 procent af danskerne aktivt undgår nyheder, ofte eller indimellem – en andel, der er steget fra 15 procent siden 2019.

Udviklingen er en oplagt anledning til refleksion, mener psykologen Kathryn Buchanan.

”Når folk slukker for nyhederne, er det så ikke på tide at udfordre idéen om, hvad der udgør en god nyhed?” spørger hun. Retorisk.

For hun mener, at flere positive nyheder kan være en vej for medierne til at modvirke nyhedsflugten.

”Jeg siger ikke, at I (journalister, red.) skal stoppe med at dække grusomheder og problemer i samfundet. Jeg siger, at I skal blive bedre til også at fokusere på, hvad mennesker gør af gode ting for hinanden. Ellers får vi et forvrænget billede af, hvordan verden er – og det giver os lyst til at holde os væk fra medierne.”

Men hvad nu, hvis verden bare ikke er særlig positiv, og rigtig mange mennesker er moralsk forskruede? Det har vi vel brug for at få at vide, før vi kan ændre på det?

”Ja, og negative nyheder vil også få nogle mennesker til at reagere i et forsøg på at ændre tingenes tilstand. Men generelt kan vi se, at mange giver op og stopper med at interagere med nyheder, når de udelukkende bliver mødt af et negativt nyhedsbillede.”

Kathryn Buchanan mener, at mennesker generelt er gode af natur – og at medierne med fordel kan blive bedre til at afspejle dét forhold i deres nyhedsdækning. Det kræver faktisk ikke et opgør med hele den journalistiske metode, hævder hun.

”Som journalister anvender I allerede følelser i et forsøg på at fange folks opmærksomhed. If it bleeds, it leads, som I siger. Men nu virker den tilgang ikke længere særlig godt, fordi folk er blevet mere opmærksomme på, hvordan den påvirker dem.”

”Måske er det tid til at anvende psykologi på en anden måde for igen at få folk med ombord?”

Hvad siger chefredaktørerne?

- Foto: Jacob Schultz

Peter Orry, ansvarshavende chefredaktør, Jysk Fynske Medier:

Hver femte dansker undgår aktivt nyheder. Er det et problem?

”Ja, det er et problem for brugeren. Som mennesker og borgere i et demokratisk samfund har vi brug for at tage stilling til, hvordan samfundet skal indrettes. Og til det har vi brug for at vide lidt om, hvordan vores samfund fungerer gennem medierne. På godt og ondt. Og så er det selvfølgelig et problem for os som medier, at vores marked er reduceret med en femtedel.”

Hvad gør I for at modvirke tendensen?

”Vores grundlæggende opgave er at berette om samfundet. På godt og ondt. Og det synes jeg ikke, at der er noget, der må rokke ved. Når det så er sagt, så er det selvfølgelig vigtigt for os ikke kun at fokusere på negative historier; konflikt, krig og katastrofer. Men det synes jeg heller ikke, at vi gør.”

Hvad gør I for at fortælle positive historier?

”Når vi laver lokaljournalistik, så har vi ikke så mange katastrofer og krige – så det er nok ikke der, vi skræmmer folk væk. Men vi lægger alligevel vægt på at fortælle både de kritiske og de konstruktive, positive historier fra et lokalt perspektiv. Det kan være, hvis nogen gør en særlig god indsats og udmærker sig på en eller anden måde. Det kan være, hvis der kommer 100 nye arbejdspladser på en virksomhed, hvor det går godt.
Vi har også Avisen Danmark, hvor vi hver mandag kører to sider med Verdens Bedste Nyheder, som er en redaktionel organisation, der har sat sig for at fortælle positive nyheder fra hele verden.”

Så du anerkender, at flere nyheder om godhed eller venlighed kan være med til at afværge nyhedsflugten?

”Det har jeg ikke sagt. Jeg mener ikke, vi skal gøre verden mere venlig, end den er, for at tiltrække de sidste 20 procent, der fravælger nyheder. Nogle ting er bare forfærdelige, men vi skal alligevel fortælle om dem. Punktum. Så synes jeg ikke, den er længere.”

- Foto: Philip Hoepner/Ritzau Scanpix

Knud Brix, ansvarshavende chefredaktør, Ekstra Bladet

Hver femte dansker undgår aktivt nyheder. Hvordan forholder I jer til det på Ekstra Bladet?

”Som et problem. Vi har selvfølgelig interesse i, at så mange som muligt er i kontakt med vores indhold. Ikke kun af økonomiske grunde, men også fordi det skaber oplyste samfundsborgere.”

Hvad gør I for at modvirke tendensen?

”Vi forsøger dagligt at løfte folks humør ved at give dem underholdende indhold, som viser, at verden ikke kun er død og ødelæggelse.

Men det skal heller ikke blive en flugt, og jeg tror ikke, vi gør verden bedre, hvis vi skærmer folk fra virkeligheden.”

Og hvordan er den virkelighed ifølge dig?

”Den er fuld af triste begivenheder. Og jeg mener ikke, vi skal lægge en matrix ned over vores prioritering for at gøre den mere positiv. Vi kan godt tænke over, hvordan vi bliver bedre til at fortælle positive historier. For eksempel bragte TV 2 sidste år historien ’Dansk baby og barnets mor evakueret fra Gaza’ – og det var da rørende. Men det skal jo ikke afholde os fra at fortælle, at folk også bliver slået ihjel i Gaza.”

Så du bliver inspireret af at høre om, hvordan positive nyheder påvirker folk?

”Ja, det er interessant. Men det kommer ikke til at få konkret indflydelse på, hvordan vi arbejder på Ekstra Bladet.”

Men hvis du anerkender, at nyhedsflugt er et problem – hvorfor vil du så ikke ændre jeres tilgang til nyheder for at modvirke tendensen?

”Fordi jeg grundlæggende ikke tror på, at den rette medicin mod nyhedsflugt er at hegne os inde med positive nyheder og dermed skabe en falsk narrativ.”

- Illustration: Morten Voigt