Danske forskere udsættes for så meget chikane og forfølgelse, at mange ikke længere vil deltage i den offentlige debat.

Sådan lyder det i et debatindlæg i dagens Politiken, hvor 262 forskere har skrevet under på et åbent brev til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen:

”På det seneste oplever vi, at flere og flere af vores kolleger holder sig tilbage fra at dele deres forskningsresultater og diskutere dem i medierne. De skarpe angreb, som politikere og medier har rettet mod navngivne forskere, centre og miljøer, ledsages i stigende grad af voldsomme personlige angreb på sociale medier, i private beskeder og på mails.”

Debatten har raset hele foråret

Baggrunden for brevet er en debat om forskningsfrihed, der blev startet for mere end tre måneder siden, da Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) indkaldte ministeren til en forespørgselsdebat om det, de to politikere kaldte ’venstredrejet aktivisme’ på visse forskningsfelter.

Det satte gang i en betændt diskussion om forskningsfriheden, og det store fokus på området har betydet et hårdt forår for en lang række forskere.

Ifølge gruppen af forskere er chikanen blevet så omfattende, at mange trækker sig fra at deltage i den offentlige debat og dele deres forskningsresultater med offentligheden. Det er der ellers en stærk tradition for i Danmark.

290 udtalelser om dagen

Ifølge organisationen Danske Universiteter udtalte danske forskere sig sidste år over 105.000 gange i skrevne medier alene.

Det svarer til omkring 290 udtalelser om dagen, hvilket er i tråd med Universitetsloven, hvor det er nedfældet som en helt central del af universiteternes opgave at gøre viden tilgængelig og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.

Men ifølge de 262 underskrivere lider den tradition nu under et politisk svigt fra ministeren, som beskyldes for ikke at have været stærk i sit forsvar af forskningen i forbindelse med angrebene fra de blå partier.

”Ane Halsboe-Jørgensen er forskningens og universiteternes minister, og det havde været rart, hvis hun havde stået på mål for forskningen og universiteterne i stedet for at bidrage til mistænkeliggørelsen,” uddyber Michael Nebeling Petersen til Politiken. Han er lektor ved Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed på Københavns Universitet og en af tre initiativtagere til brevet.

Det har hun ifølge underskriverne blandt andet gjort ved at beskylde forskningsverdenen for at ”bedrive politik og aktivisme” og ved at underskrive en erklæring sammen med de blå partier, som advarer mod ensretning og politik i forskningen.

Rammer især to områder

Michael Nebeling Petersen fortæller, at han selv er blandt de forskere, der har trukket sig fra den offentlige debat, som han også har set mange kolleger gøre. Det kan eksempelvis skyldes chikane på e-mail, angreb på sociale medier eller opfordringer til universiteternes ledelser om at fyre visse forskere.

Og brevet fremhæver netop Michael Nebeling Petersens område inden for kønsforskning som et sted, hvor debatten er blevet meget hård. Det samme gælder migrationsforskning. Og Heine Andersen, der er professor emeritus i sociologi ved Københavns Universitet, er ikke overrasket over forskernes opråb.

”Vi ved, at en del forskere i dag forsøger at ’gå under radaren’ ved kun at publicere i udenlandske fagtidsskrifter, i håb om at ingen danske politikere opdager det. Jeg kender også eksempler på, at forskere på et institut kollektivt aftaler, at de ikke udtaler sig til journalister. Simpelthen for at undgå ubehageligheder eller at havne i en shitstorm,” siger Heine Andersen til Politiken.

Ane Halsboe-Jørgensen har endnu ikke besvaret kritikken fra forskerne.