Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:16 01.10.2024 Kerstin Bruun-Hansen

Forfatter til bog om minksagen vinder åbenhedspris

Forfatter til bog om minksagen vinder åbenhedspris

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Mandag kunne forfatter Mathilde Walter Clark føje endnu en pris til listen, da hun modtog Danmarks Åbenhedspris for sit arbejde med bogen ’Det blinde øje’.

Det skriver Transparency International Danmark, der står bag åbenhedsprisen.

’Det blinde øje’ bliver beskrevet som en brutal og fascinerende bog om minkavl, politik og lobbyisme.

Den handler særligt om de ting, der ikke blev talt om, da hele Danmark talte om minksagen, hjemmelsudfordringen og minkavlernes personlige tragedier.

”Mathilde Walter Clark nørder bogstaveligt talt ned i alle detaljer og tegner vinkler på minksagen, som forsvandt i afdækningen af den politiske skandale. Derfor fortjener hendes arbejde opmærksomhed fra et meget bredt publikum,” udtaler Lisbeth Knudsen, formand for priskomitéen.

Tidligere har Mathilde Walter Clark og ’Det blinde øje’ blandt andet vundet Politikens Litteraturpris 2023, Weekendavisens Litteraturpris 2023 og Læsernes Bogpris 2024.

SENESTE NYT

Flere nyheder