
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Nye læsertal plejer at være dyster læsning for de trykte aviser, der i mange år har blødt masser af læsere.
Men denne gang er der positive takter at spore i de nyeste læsertal fra Kantar Gallup, der viser de ugentlige læsertal for regionale- og landsdækkende dagblade i 2021.
Især de regionale og lokale aviser har for fleres vedkommende oplevet læserfremgang fra 2020 til 2021, efter at de fleste af dem gik tilbage året inden.
Det gælder blandt andet Sjællandske i Næstved/Vordingborg/Slagelse, JydskeVestkysten og Århus Stiftstidende.
Berlingske og Kristeligt Dagblad vinder frem
Mindre opløftende er de nyeste læsertal for de fleste landsdækkende dagblade.
Særligt B.T. og Ekstra Bladet mister mange læsere på print, mens de fleste andre tegner sig for en mindre tilbagegang eller holder nogenlunde stand.
Det gælder også Weekendavisen, som ved seneste halvårsmåling var det eneste landsdækkende dagblad, der vandt læsere.
Denne gang er det Berlingske og Kristeligt Dagblad, der som de eneste landsdækkende aviser fik flere læsere på print i 2021.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.