Flere medarbejdere, der har arbejdet under Lindhardt og Ringhof-topleder Lars Boesgaard, beretter nu om et problematisk arbejdsmiljø.

Det skriver Berlingske, der i kølvandet af Frihedsbrevets første historier om forlaget har talt med 25 kilder i forlagsbranchen, hvoraf 22 har arbejdet under Lars Boesgaard hos Lindhardt og Ringhof.

Syv kilder står frem med navn hos Berlingske.

De kritiserer alle kulturen og arbejdsmiljøet under Lars Boesgaards ledelse.

Nogle beretter ifølge Berlingske om en seksualiseret og grænseoverskridende kultur på forlaget, mens andre beretter om et arbejdsmiljø præget af frygt og utryghed. Femten tidligere medarbejdere fortæller eksempelvis også, at de har oplevet Lars Boesgaard give uønskede skuldermassager til medarbejdere.

Tager beretningerne alvorligt

Til Berlingske udtaler Lars Boesgaard i et skriftligt svar, at det har været en krævende proces at transformere forlaget til en moderne virksomhed, og at der utvivlsomt er begået fejl undervejs.

Han fortæller også, at han tager beretningerne i artiklen meget alvorligt, og at han er berørt af udsagnene, selv om han ikke genkender beskrivelserne af en seksualiseret kultur på forlaget.

”Men hvis nogen har oplevet, at jeg har overskredet deres grænser, vil jeg gerne undskylde,” lyder det til Berlingske i et længere skriftligt svar.

Sagen begyndte at rulle hos Frihedsbrevet, hvor den tidligere ansatte Mathilde Friese stod frem med sin oplevelse af en seksualiseret arbejdsplads, hvor hun blandt andet blev bedt om at yde forfatterpleje af intim karakter på en sommerhustur.

Hendes beskrivelse af kulturen på forlaget blev i Frihedsbrevets artikel bakket op af forfatter Hassan Preisler.

Gik til angreb

I forlængelse af Frihedsbrevets artikel gik Lindhardt og Ringhof til modangreb med et skriftligt svar, der blev bragt i flere medier.

Her skrev forlaget, at det ”overhovedet ikke” genkendte det billede, som blev tegnet i Frihedsbrevets artikel.

Forlaget langede også ud efter Frihedsbrevets journalistiske metoder: ”Vi undrer os i det hele taget over lødigheden af Frihedsbrevets artikel”, skrev de blandt andet og satte også spørgsmålstegn ved Frihedsbrevets kilder, som de angreb for at være drevet af ”hævn”:

”Samtidig noterer vi os det påfaldende i, at begge har fået afvist et manuskript af forlaget – bøger, som ikke siden har fundet et forlag, der ønsker at udgive dem,” lød det videre fra forlaget. Hassan Preisler har efterfølgende afvist den udlægning.

”Hardcore” strategi

Kommunikationsstrategien fra Lindhardt og Ringhof blev også taget op i Journalistens kommunikationspodcast ’Budskab’, hvor panelist Karne Lykkebo fra Geelmuyden Kiese kaldte det et ”hardcore modangreb”, som altid har været en strategi i krisehåndbogen, men som er sjældent i Metoo-sager.

Efter Frihedsbrevets første artikel fik forlaget Lindhardt og Ringhof opbakning fra en række forfattere i Berlingske, som ”på ingen måde” kunne genkende billedet af en seksualiseret kultur på forlaget.

Efterfølgende udsendte Lindhardt og Ringhof en pressemeddelelse, underskrevet af Lars Boesgaard, hvoraf det fremgik, at forlaget ville iværksætte en trivselsundersøgelse.

Frihedsbrevet kunne 23. januar i en opfølgende historie fortælle, at det blandt andet var forlagets kommunikationshåndtering af kritikken, der fik en række nye kilder til at melde sig på banen med kritik af forlaget.

I en skriftlig udtalelse til Berlingske oplyser forlagets ejere, Egmont-koncernen, at man tager kritikken fra de tidligere medarbejdere ”meget alvorligt”. 

Journalisten har været i kontakt med Lindhardt og Ringhof, hvor der henvises til Lars Boesgaards citater til Berlingske.