Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:08 07.03.2024 Sebastian Goos

Fagbladet FOA-journalist vinder Simmel-prisen

Journalist Morten Bruun fra Fagbladet FOA fik torsdag aften et anerkendende klap på skulderen fra de øvrige kolleger i Kreds 1.

Her modtog han nemlig Simmel-prisen, som Kreds 1 uddeler en gang årligt til et medlem af kredsen, som har udmærket sig ved en særlig kollegial, kammeratlig eller faglig indsats til gavn for andre medlemmer.

Fra talerstolen i Arbejdermuseet kunne Simmel-prisens formand, Martin Hjort, fortælle, at der var kommet mange indstillinger, hvilket gjorde det til et svært valg.

En enig komité lagde dog vægt på, at Morten Bruun havde gjort sig særligt fortjent til prisen i år.

Her blev han beskrevet som en god kollega, der er optaget af at sprede god stemning. Da en kollega gennem 20 år for nyligt stoppede på fagbladet, sørgede Morten Bruun for eksempel for, at kollegaens livret blev serveret i kantinen, hvorefter kollegaen også fik opskriften på livretten som gave i indrammet form. Derudover har han også hjulpet ukrainske flygtninge på plads i Danmark.

Prisen er indstiftet til minde om kredsens mangeårige formand René Simmel. Prismodtageren får overrakt et diplom og et gavekort til leje af en af Feriefondens ferieboliger i en uge.

SENESTE NYT

Flere nyheder