Den cypriotiske tv-station Sigmas hovedkvarter i Nicosia blev i juli 2021 stormet og vandaliseret af 2.500 vrede demonstranter. De truede de ansatte på tv-stationen og stak deres biler i brand. Aktionen skete i protest mod den cypriotiske regerings indførelse af coronapas, der blev indført, fordi Cypern på det tidspunkt havde det højeste smittetal i EU.

Stormen på tv-stationen er et af de alvorlige eksempler på, at vaccinemodstandere i 2021 angreb eller chikanerede europæiske journalister og medier sidste år.

Det viser den årlige rapport lavet af Det Europæiske Journalistforbund (EFJ) i samarbejde med Media Freedom Rapid Response.

Hver fjerde sag handler om corona

Årsrapporten opgør, at der i Europa i 2021 i alt blev rapporteret om 626 eksempler på angreb på journalister, og ifølge EFJ kan en fjerdedel af sagerne fra 2021 kædes sammen med mediernes omtale af Covid-19.

For eksempel når journalister og fotografer blev chikaneret eller fik deres udstyr ødelagt under demonstrationer arrangeret af vaccinemodstandere. I nogle tilfælde stormede coronaskeptikere mediearbejdspladser, som det skete på Cypern i sommeren 2021.

Et andet alvorligt eksempel sidste år, der involverer vaccinemodstandere, er fra Slovenien.

Her brød 20 vaccinemodstandere ind i public service-stationen RTV’s hovedkontor i Ljubljana i december 2021, afbrød udsendelsen og forlangte, at tv-stationen skulle give tv-tid til deres anti-vaccine budskaber.

Besættelsen af tv-stationen skete efter fire måneder med demonstrationer foran RTV’s bygninger.

Ifølge EFJ var myndighederne eller politiet ”kun” involveret i hvert syvende angreb på journalister, hvor corona spillede en rolle.

I 76 procent af tilfældene var der tale om privatpersoner, som typisk var modstandere af coronanedlukninger eller vaccinemodstandere. Omfanget af angreb på grund af corona var så stort i 2021, at det har fået sit eget kapitel i årets rapport.

Beskyttelsen mangler
Formand for Det Europæiske Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård siger, at journalister i en række lande er udsatte, når de dækker corona-demonstrationer, fordi de bliver opfattet som magthavernes budbringere.

”Jeg tror, det skyldes den stigende spredning af misinformation, hvor journalisterne bliver taget som gidsler, fordi de fremstilles som myndighedernes forlængede arm,” siger han.

Det paradoksale er imidlertid, at de journalister, der bliver beskyldt for at være i lommen på myndighederne, ikke er sikre på myndighedernes beskyttelse, når de bliver angrebet.

”Der er lande, hvor politikerne og myndigheder slet ikke har nogen interesse i at beskytte journalisterne under demonstrationer,” siger Mogens Blicher Bjerregård.

Den manglede beskyttelse af journalister under demonstrationer er i mange lande et så alvorligt problem, at det bliver behandlet på højeste plan af UNESCO, FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab, forklarer Mogens Blicher Bjerregård.

Rapporten fra European Federation of Journalists er den seneste dokumentation for, at journalister bliver overfaldet eller chikaneret, når de dækker corona. Tidligere har både Det Internationale Journalistforbund (IFJ), Europarådet og The Committee to Protect Journalists udtrykt bekymring for udviklingen.