På tværs af Europa foregår den offentlige samtale på platforme, vi ikke ejer, ikke kontrollerer og i stigende grad heller ikke deler værdier med. Platforme, hvor logikken er skruet sammen til at maksimere engagement frem for oplysning og konflikt frem for samtale.
Alle er enige om, at det er et kolossalt problem – faktisk viser en ny undersøgelse fra Fifty5Blue, at 57 procent af danskerne deler bekymringen – og alligevel sker der ikke noget.
Som Peter Schrøder: Det’ fandme uhyggeligt, du.
Einsteins definition af sindssyge var, at man gentager det samme igen og igen og forventer et andet resultat. Det er præcis det, vi gør i Europa, når det gælder sociale medier. Vi regulerer, vi analyserer, vi holder konferencer – men vi ændrer ikke grundlæggende på præmissen.
Og imens begræder vi, at afhængigheden bliver større og konsekvenserne tydeligere: misinformation, pres på kvalitetsjournalistik og en demokratisk samtale, der i stigende grad formes udefra.
Det er blevet en gordisk knude. Og det store problem er ikke, at den er svær at løse. Det er, at ingen rigtig hugger til. Her i Europa – også i Danmark – er vi så uendeligt meget bedre til at analysere og komplicere end til at få konkluderet og skabt noget.
For hvis ikke vi selv er med til at bygge alternativerne, kommer de ikke.
Lasse Bastkjær Jensen og Michael Harboe
Vi har selv oplevet det konkret over de senere måneder, hvor vi har haft dialog med en række aktører i journalistik og omegn. Når vi taler om muligheden for at etablere en social platform her i Europa, er der jubel. Men der går ganske få øjeblikke, før vi begynder at tale om, at vores iPhones jo også er amerikanske. At betalingerne sker gennem amerikanske kreditkortfirmaer. Hvad vi gør med børn og skærmtid. Og alle mulige andre helt relevante, men også meget komplekse problemer.
Hvis man vil spise en elefant, må det ske én bid ad gangen. Problemet er bare, at vi i Europa insisterer på først at kortlægge hele elefanten, analysere dens anatomi, nedsætte en arbejdsgruppe om dens ører og samtidig diskutere, om vi i virkeligheden burde spise noget helt andet. Vi tror på, at skal der ske noget, må man finde et hjørne og starte derfra.
Et oplagt sted at starte er den digitale samtale selv. At skabe et reelt alternativ til de platforme, der i dag dominerer.
Lasse Bastkjær Jensen og Michael Harboe
Det er her, vi bliver nødt til at ændre tilgang. For det er ikke, fordi Europa mangler evner. Vi har teknologien, kapitalen og ikke mindst et værdigrundlag, som mange faktisk efterspørger: tillid, transparens og en stærkere kobling mellem information og ansvar.
Med den teknologiske udvikling og ikke mindst AI er det mere overkommeligt end nogensinde. Og med den geopolitiske situation er det mere oplagt end nogensinde. Men elefanten står der stadig helt og uspist. Vi mangler viljen til at starte et konkret sted. Ikke at løse det hele. Men at gøre noget.
Et oplagt sted at starte er den digitale samtale selv. At skabe et reelt alternativ til de platforme, der i dag dominerer. Et sted, hvor nyheder, debat og fællesskaber kan eksistere på præmisser, der er mere i tråd med europæiske værdier. Hvor troværdighed vægter højere end volumen. Hvor man ikke bliver dummere af at scrolle, men måske en anelse klogere.
Her er der et ansvar, som rækker langt ud over politikerne. Medier, fonde, investorer og andre med både rækkevidde og ressourcer har en oplagt mulighed for at støtte op om nye initiativer, der faktisk forsøger at gøre noget andet end det, vi plejer. Ikke som filantropi, men som en investering i den infrastruktur, vores demokrati hviler på.
For hvis ikke vi selv er med til at bygge alternativerne, kommer de ikke. Det er i virkeligheden et ret enkelt valg.
Enten fortsætter vi, som vi gør nu, og håber på et andet resultat.
Eller også begynder vi – stille og roligt – at gøre noget andet.
Det ville da være sindssygt ikke at forsøge.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.