Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:13 17.02.2026 Ritzau

EU undersøger Elon Musks Grok for brud på GDPR

Irlands vagthund for databeskyttelse, DPC, der handler på vegne af EU, indledte tirsdag en undersøgelse af det sociale medie X vedrørende chatbotten Groks generering af seksualiserede deepfake-billeder.

Det skriver DPC i en udtalelse.

X er ejet af rigmanden Elon Musk.

Undersøgelsen skal klarlægge, om der er sket brud på EU’s generelle databeskyttelsesforordning (GDPR), fremgår det af udtalelsen.

Den vil undersøge ”den påståede skabelse og offentliggørelse af potentielt skadelige, ikke-samtykkende intime eller seksualiserede billeder, der involverer europæere, heriblandt børn, på X”, genereret ved hjælp af værktøjet.

”Formålet med undersøgelsen er at afgøre, om X har overholdt sine forpligtelser i henhold til GDPR med hensyn til de personoplysninger, der behandles om registrerede personer i EU eller EØS,” lyder det fra DPC.

Det europæiske hovedkontor tilhørende X ligger i Irland. Derfor er det irske DPC, der forestår undersøgelsen.

SENESTE NYT

Flere nyheder