Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:40 10.11.2026 Minna Skau

EU-rapport: Russisk netværk spredte misinformation under franske uroligheder

EU-rapport: Russisk netværk spredte misinformation under franske uroligheder

Der har de seneste uger været omfattende uroligheder i Frankrig som udløber af studenterprotester mod høje leveomkostninger og dårlige studieforhold. Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix

Et hemmeligt russisk netværk forsøgte i sidste måned at udnytte de nylige uroligheder i Frankrig til at sprede falske nyheder, der blandt andet indeholdt udokumenterede oplysninger om forbindelsen til ukontrolleret illegal immigration.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet Reuters af en EU-rapport lavet af eksperter i misinformation.

Ifølge analysen skal et russisk netværk kendt under det engelske navn 'Operation Overload' blandt andet have benyttet sociale medier til at dele videoer, der umiddelbart ser ud til at komme fra kendte vestlige medier.

Videoerne rummede blandt andet fejlagtige oplysninger om, at migranter havde voldtaget deltagere i de franske demonstrationer eller om umiddelbart forestående terrorangreb.

I EU-analysen står blandt andet, at Rusland i perioden 7.-21. oktober forsøgte at ”fremstille den franske regering som svag og i stigende grad autoritær”.

”Den slags hændelser giver grobund for at underminere nationale regeringer, sprede frygt og splittelse og påvirke den offentlige virkelighedsopfattelse forud for valg," står der blandt andet.

En anden analyse lavet af det franske udenrigsministerium påpeger også problematisk information fra andre konti på sociale medier med tilknytning til Israel og den amerikanske Maga-bevægelse. Her skal ifølge Reuters også være blevet delt ”fjendtlige narrativer”, der angav en forbindelse mellem urolighederne og radikal islamisme og migration.

 

 

SENESTE NYT

Flere nyheder