Mange har en betydningsfuld ven i vores branche. En, som de har et helt særligt fagligt makkerskab med, og som har spillet en afgørende rolle for, hvor de er i dag.

I serien her taler vi med mennesker fra vores fag, som har netop sådan en person i deres arbejdsliv.

I dag skal du møde René Just Poulsen, som er 37 år og kommunikationskonsulent i Viborg Kommune.

Han fortæller om sin tidligere kollega Jakob Skov Jakobsen, der i dag er videoredaktør i DR Nyheder, men som han mødte første gang, allerede før de begge to startede på journalistuddannelsen.

Min og Jakobs relation går langt tilbage. Vi kommer begge to fra Viborg og mødte hinanden første gang som helt unge, da Viborg Stifts Folkeblad søgte fire unge-journalister til et nyt tillæg. Jeg gik i 2. g og blev en af dem – og Jakob blev en af de andre.

Vores opgave var at finde små historier, som ungdommen i Viborg kunne have lyst til at læse. Allerede dengang havde Jakob en skæv og kreativ hjerne, som fungerede meget anderledes end min. Men ud over enkelte redaktionsmøder havde vi faktisk ikke så meget med hinanden at gøre dengang.

Vores veje krydsede hinanden igen, da vi nogle år senere mødte hinanden til optagelsesprøve på journalisthøjskolen. Vi kom begge to ind, men vi startede på skolen med et halvt års mellemrum, så kontakten forblev sporadisk.

I juni 2013 får jeg pludselig en besked fra Jakob på Messenger. Vi er på det tidspunkt begge to blevet færdiguddannede, og jeg er begyndt i en to-måneders kontrakt som videojournalist på dr.dk. Og pludselig dukker det her blast from the past op i en Messenger-tråd og spørger nysgerrigt til mit job.

DR havde kort inden slået to videojournalist-stillinger op, og Jakob ville søge og spørger til fifs. Jeg havde selvfølgelig også tænkt mig at søge – det var jo på en måde min egen stilling – men jeg gav ham da nogle guldkorn, selv om jeg af småegoistiske årsager nok også holdt lidt igen.

Men skæbnen vil så heldigvis, at han får den ene stilling, og jeg får den anden. Og så starter vores parløb for alvor. Det ender med at få stor betydning for min faglige udvikling.

Jakob er meget anderledes end mig – og det lærer jeg virkelig meget af. Jeg er god til struktur og kasser og systemer, og han er nok lidt modsat. Han har en popcorn-hjerne, der skyder i øst og vest og får tusind idéer. Nogle er lige til skraldespanden, men andre bliver til det pureste guld og de fedeste video-formater. Han tænker i mennesker og følelser, jeg tænker i tal og systemhistorier, og på den måde gør vi hinanden bedre.

I dag er Jakob videoredaktør i DR Nyheder, og jeg er kommunikationskonsulent i Viborg Kommune. Men jeg tænker faktisk tit på ham. Især hvis jeg står med en repetitiv opgave, kan jeg tænke: Hvad ville Jakob mon have gjort her? Han har altid været god til at se tingene fra en ny vinkel, så på den måde inspirerer han mig stadig, selv om vi bor i hver vores ende af landet.

Vi mødes stadig indimellem – nu sker det typisk bare over en øl efter en landskamp i stedet for over en notesblok i et mødelokale. Men jeg drømmer da om, at vores karrierer på et tidspunkt igen krydser veje.