World Press Photo

Ét af de her seks billeder er verdens bedste

World Press Photo har offentliggjort de i alt 24 globale vindere, hvoraf ét af de seks billeder i single-kategorien om tre uger kåres til årets World Press Photo

I alt 24 fotografer er netop blevet offentliggjort som vindere i verdens mest prestigefulde konkurrence for fotojournalistik, World Press Photo.

Ligesom sidste år, hvor konkurrencen blev lavet om for at sikre bedre repræsentation af ikke-vestlige fotografer og historier fra hele verden, er konkurrencen skruet sammen omkring en regional model.

Modellen inddeler verden i seks regioner med en jury for hver. De seks regionale juryer har hver udpeget én vinder i de fire kategorier: Enkeltstående billede, serie, længerevarende projekt og åben klasse.

Vinderen af hovedprisen er ét af de seks enkeltstående billeder i ’singles’-kategorien, som du kan se herunder. Vinderne i de øvrige kategorier for hver region kan ses på World Press Photos hjemmeside.

Næste skridt er, at de globale vindere skal findes blandt de 24 regionale vindere. Det sker om tre uger, den 20. april.

De seks regionale vindere, der nu dyster om at have taget årets World Press Photo, er:

Afrika

The Big Forget
Lee-Ann Olwage, South Africa, Bob & Diane Fund, for Der Spiegel

Nord- og Mellemamerika

The Dying River
Jonas Kakó, Germany, Panos Pictures

Asien

Shireen Abu Akleh’s Funeral
Maya Levin, United States, Associated Press

Europa

Yana and Victor
Alkis Konstantinidis, Greece, Reuters

Sydamerika

Oil Spill in Lima
Musuk Nolte, Peru/Mexico, Bertha Foundation

Sydøstasien og Oceanien

Retrieving the Dead
Mauk Kham Wah, Myanmar

0 Kommentarer