Kristeligt Dagblad havde fået ”en saltvandsindsprøjtning” i skikkelse af den 35-årige ”unge løve” Erik Bjerager.

Det kunne man i marts 1994 læse i Politikens navnespalte.

Erik Bjerager skulle styrke bladet redaktionelt ”i den benhårde konkurrence” på dagbladsmarkedet.

Og kampen var intens.

Kristeligt Dagblad blødte abonnenter og var faretruende tæt på at gå konkurs, da Erik Bjerager skiftede jobbet som udlandsredaktør på Børsens Nyhedsmagasin ud med en chefstilling på den kristelige avis.

I dag – 28 år senere – træder Erik Bjerager ned fra den øverste trone på Kristeligt Dagblad, der i mellemtiden er blevet en succes på et lige så konkurrencepræget mediemarked.

I 2021 havde avisen sit hidtil bedste år med et overskud på 29,7 millioner kroner efter skat. Oplaget voksede med cirka en procent til 32.140 abonnenter. Og der kom også flere ugentlige læsere.

Med andre ord forlader Erik Bjerager altså et medie på toppen.

”Jeg er 63 år gammel, og nogen spørger: ’Hvorfor stopper du nu?’.  Der var en venlig mand, der citerede Elvis, da jeg annoncerede min afgang. Ifølge ham havde Elvis engang sagt: ’Always leave them wanting more’. Det er bedre at gå på et tidspunkt, hvor folk gerne havde set, at man blev lidt endnu,” siger Erik Bjerager, der i dag har givet stafetten videre.

Stafetten er overgået til Jeppe Duvå, der fremover skal være ansvarshavende chefredaktør, og Hans-Christian Kock, der overtager posten som administrerende direktør. Derudover har avisen indlemmet Karin Dahl Hansen i chefredaktionen.

”Det er gode folk, der overtager efter mig. Så vil jeg hellere gå nu og se dem overtage, mens jeg har kræfter til at gøre andre ting,” siger Erik Bjerager.

Farvel til de mange møder

Ledere i denne branche vil vide, at vejen mod toppen i den grad brolægges af mange timer i mødelokaler.

Og de uendelige mødeindkaldelser ser Erik Bjerager frem til at slippe for.

”Jeg vender tilbage til det fineste, man kan gøre i vores branche, hvilket er at skrive og være journalist,” siger Erik Bjerager, der i deltidsomfang vil føre pennen i Kristeligt Dagblads spalter.

Han skal nemlig også passe en række bestyrelsesposter, herunder i Danmarks Radio. Men ambitionen er også at arbejde mindre, så der er plads til andet i tilværelsen.

Med sit farvel til rollen som mediechef åbnes der også en dør for at inspirere andre ledere i form af coaching.

I løbet af de 28 år i spidsen for Kristeligt Dagblad har Erik Bjerager nemlig på nærmeste hold fulgt en forandring i mediebranchen i form af den omfattende digitalisering, der nærmest har været den største revolution siden Johannes Gutenberg indførte trykkunsten i den vestlige verden i midten af det 15. århundrede.

Salgsarbejdet er blevet forandret, og journalister og medier skal i højere grad selv være med til at videreformidle journalistikken.

”Som avis lavede man dengang nogle få salgskampagner i løbet af et år. Nu laver vi på Kristeligt Dagblad nye kampagner hver dag på sociale medier, der er henvendt til mindre subgrupper, og på samme tid er vi jo hele tiden i markedsføringsmodus. Det er blevet mere komplekst og meget mere interessant og udfordrende at drive en avis,” siger han.

Mindre tid

Den øgede digitalisering har også medført gode vækstvilkår for journalistikken i det hele taget. Erik Bjerager hører i hvert fald ikke til dommedagstænkere, når det kommer til journalistikkens fremtid.

Han ser dog med bekymring på afviklingen af tiden til refleksion.

”Vi ved fra alle undersøgelser, at læsning af papir og den taktile oplevelse af at sidde med papir gør, at man husker det bedre og læser i længere tid. Vi ved på Kristeligt Dagblad, at vores papiravis dagligt læses i omkring 55 minutter, men at den digitale læsning er meget kort. Og jeg synes godt, at man kan være bekymret over, hvad det betyder for vores generelle oplysningsniveau,” siger han.

Det kan godt være, at brugerne føler sig opdateret, men Erik Bjerager frygter altså, at den noget flygtige tilgang til mediernes stof ikke danner samme grobund af oplysning hos læserne.

”Risikoen er, at man så at sige tilpasser journalistikken til et journalistisk forbrugsmønster og læsemønster, hvor folk næsten kun tager overskrifter og hovedpunkter ind,” lyder det.

Avisen er en ven

Men alligevel ser Erik Bjerager lyst på journalistikkens fremtid, som ifølge ham har utroligt mange muligheder for udbredelse via de nye platforme.

”Journalistikken har vel aldrig haft så gode muligheder for at blive udbredt, men udfordringen er at fastholde lødigheden og seriøsiteten i en turbulent, uoverskuelig og på mange måder rodet digital virkelighed. Vores store udfordring bliver brugernes manglende evne til at koncentrere sig,” siger han.

Netop lærdommen om, hvad det vil sige at have et forhold til en avis, er en af de ting, Erik Bjerager kan give videre, hvis nogen skulle finde anledning til at spørge ham til råds. Han har i hvert fald selv lært, at avisen betyder noget for de mennesker, der køber den.

”På et tidspunkt skrev en ældre dame til mig, at hun betegnede avisen som en ven, der kom på besøg hver dag,” siger han.

Og i grove træk handler det om, at man med journalistikken kan berige folk. For Kristeligt Dagblads vedkommende har man valgt at være en avis med fokus på kultur, tro, etik og eksistens.

”Vi har været heldige med at lave noget stof, som mange mennesker føler har beriget deres liv på en eksistentiel måde. De er blevet klogere på deres eget liv. Og det har overrasket mig, hvor meget det har betydet for mange mennesker, at vi har haft held med at lave en avis, der i den grad appellerer til dem.”