I morgen begynder Folkemødet på Bornholm, som er årets demokratifestival, branchefest og den vigtigste begivenhed for danske lobbyister.

Her kan man blandt andet opleve Søren Pind synge morgensang, klappe en narkohund og diskutere AI, grøn omstilling og geopolitik på nogle af de tusindvis af arrangementer.

Og ifølge Johannes P. Bøggild, chef for public affairs i TotalEnergies, er det på Folkemødet, at lobbyister skal vise, at de kan trykke på de rigtige knapper, sætte dagsordenen og måske blive husket i mylderet af events og debatter.

”For alle, der arbejder med politisk interessevaretagelse, er uge 24 blevet en obligatorisk aktivitet,” som han siger.

Farvel til Toga

Johannes P. Bøggild har netop udgivet bogen ’Farvel til Toga-logen’ sammen med direktør Jan Juul Christensen fra Greater Copenhagen, og han beskriver Folkemødet som en strategisk arena, ”hvor man uformelt kan møde beslutningstagere, som ellers er svære at nå i hverdagen,” siger Johannes P. Bøggild, der har været på Folkemødet hvert år siden 2012.

I bogen argumenterer de for, at solide data, stærke præsentationer og en finger på den politiske dagsorden er vigtige, når man er til stede ved begivenheder som Folkemødet.

”Folkemødet er udtryk for det, vi kalder eventlobbyisme. Ganske vist er de store beslutninger sjældent taget i Allinge, når færgen sejler væk fra Rønne lørdag aften. Men i jakkelommen ligger der visitkort, små aftaler og måske en enkelt konkret opgave,” forklarer Johannes P. Bøggild.

Kom med en løsning

For virksomhederne og organisationerne er kunsten at facilitere arrangementer, hvor man kan vise, at man har et bidrag til en løsning.

”Det kan være en teknisk eller intellektuel løsning, der bringer tingene i den rigtige retning, og som selvfølgelig er til gavn for den organisation, du repræsenterer. Uanset om man er en lille ngo eller en stor virksomhed, kan man bringe sig i spil ved at sætte en dagsorden eller hoppe med på en eksisterende dagsorden,” siger Johannes P. Bøggild.

Ifølge professor i statskundskab Peter Munk Christiansen er der 5.000-7.000 lobbyister i Danmark, og antallet er vokset massivt de seneste år.

Og de er ikke kun ansat i store organisationer som for eksempel Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer og de store kommunikationsbureauer.

”Forleden så jeg en annonce, hvor Julemærkehjemmene søgte en public affairs-rådgiver,” forklarer Johannes P. Bøggild.

Kunsten på Folkemødet er at komme med et interessant input til en aktuel problemstilling uden at flippe for meget ud:

”På den ene side duer det ikke, hvis 10 organisationer og virksomheder har præcis det samme synspunkt inden for et bestemt emne. På den anden side må du heller ikke være for outreret. Du skal finde noget, der passer til den organisation eller virksomhed, du arbejder for,” forklarer Johannes P. Bøggild.

Politikere i bageriet

Hvis man rammer rigtigt, kan man være med til at præge den politiske diskussion og måske skubbe til lovændringer.

For eksempel lavede Dansk Erhverv for nogle år siden et offentligt chokoladeevent med en gruppe folketingspolitikere, der skulle smage på forskellige søde sager, hvor en af ingredienserne var chokolade. Ideen var at vise, hvor bureaukratiske afgiftsreglerne er for bagere, der arbejdede med chokolade til daglig. Hvis det var en flødebolle, var det en afgift, og hvis det var konfekt, var det en anden.

Og målgruppen var slet ikke publikum, der sad og kiggede på. Det var politikerne på scenen, forklarer Johannes P. Bøggild.

”De havde sagt ja til at være med, fordi det lød sjovt, men undervejs gik det op for dem, hvor bureaukratiske reglerne var,” siger han.

Det var ifølge ham med til, at SVM-regeringen foreslog at ophæve chokoladeafgiften.

Initiativet nåede dog ikke at blive vedtaget før forårets folketingsvalg, og det er nu droppet af firkløverregeringen.

Otte personer

Johannes P. Bøggild har gennem årene været på Folkemødet for DSB, Dansk Erhverv og Ørsted.

Det første år gik han mest op i at mærke stemningen og udvide sit netværk.

I dag tænker han mere strategisk over, hvad han deltager i.

Men uanset hvor grundigt man har forberedt sig med det rigtige emne, panel og moderator, er det ikke en garanti for succes.

”Jeg har prøvet at lave events, hvor der kom vildt mange, og andre gange, hvor der sad otte personer og kiggede på noget, man havde brugt en hulens masse ressourcer på.”

Udfordringen er, at Folkemødet i sin natur er uforudsigeligt. Det gør det svært at forudsige, hvad der bliver en succes.

”Når du laver et debatarrangement, ved du ikke altid, hvad du er oppe imod. Måske er der fem andre debatter, der overlapper, eller som bare er federe. Og så er de eneste gæster ved dit arrangement dem, der har været med til at arrangere debatten,” forklarer han.

Offentlige midler

Sidste år meldte Grænseforeningen for eksempel ud, at man havde deltaget ved Folkemødet for sidste gang som tovholder i Sydslesvigteltet.

”Udbyttet står desværre ikke mål med indsatsen. Hverken når det kommer til den folkeoplysende effekt og særligt ikke, når man ser på det økonomiske aspekt,” forklarede Mirco Reimer-Elster, formand for Grænseforeningen.

Grænseforeningen havde brugt 780.000 kroner på Folkemødet, og der var 1.500 besøgende i Sydslesvigteltet fordelt på 22 arrangementer.

”Det er ikke en forsvarlig brug af offentlige midler,” sagde han.

Johannes P. Bøggild siger, at kontaktprisen kan blive meget høj, hvis man har booket sig ind i et af de dyre telte og nærmest ingen dukker op.

Men succesen kan også måles på andre måder end ved antallet af fremmødte.

”Man skal bagefter spørge sig selv, om man kom i dialog med dem, vi gerne ville snakke med. Fik man diskuteret med sine modstandere? Fik man vist sig frem på den måde, man ønskede det?”

Til gengæld tæller omtale i medierne ikke så meget længere. Det er vigtigere at lægge en plan for, hvem du gerne vil i dialog med, end at få nogle presseklip.

”Medieomtale betød noget engang, hvor man kunne få omtale ved at præsentere en undersøgelse. Men det er min oplevelse, at det betyder mindre i dag,” siger Johannes P. Bøggild.

Han har et klart råd til virksomheder og organisationer, der gerne vil prøve kræfter med Folkemødet:

”Det er en god idé at tage på besøg en enkelt gang, inden man hyrer nogen til at lave et stort event, for det er ikke sikkert, man får det ud af det, man gerne vil.”