Simon Spies havde fri adgang til helt unge kvinder, og det ser ud, som om han også nærmest havde fri adgang til pressen. DR’s dokumentar ’Spies og morgenbolledamerne’ er virkelig kvalmefremkaldende.

”Han ejede din røv,” som én af de tidligere ’morgenbolledamer’ fortæller. Og i og med der skal gå 38 år efter hans død, før den sande historie om den eventyrlystne rejsekonge kommer frem, ejede han nok også pressens røv.

Pressen – og selvfølgelig især ugebladene – væltede sig i historier i samme takt, som Simon Spies væltede sig i purunge piger. Og de unge kvinder eller sexarbejdere forblev mediernes blinde vinkel.

For Simon Spies var jo sjov og lettere vanvittig. En evig kilde til crazy og glamourøse historier og utallige billeder af bare bryster og endda Spies’ egen nøgne røv. Gang i den. Gang i medieforretningen.

Men hvordan kan det lade sig gøre, at alle lader sig forføre, og medierne blot ukritisk viste forbruget af kvinder og samtidig i virkeligheden viste de synlige overgreb? De legitimerede dermed livsstilen.

Er forklaringen, at hvis man bare er farverig, flamboyant og fræk, så er det ok at være et svin? Hvis du bare er leveringsdygtig i vilde historier, vilde citater og vilde billeder, så er der fri leg i dele af pressen.

Når jeg får den tanke, så er det, fordi jeg tænkte det samme for et par år siden, da MeToo-historier om den danske filmmand Peter Aalbæk Jensen dukkede frem.  Ikke at de to sager kan sammenlignes, men her var også tale om en mand med masser af magt i sin branche og høj cigarføring lidt i stil med Spies.

Jo frækkere, jo mere slagfærdig og karismatisk, jo længere snor giver pressen. Journalisterne (og kolleger i branchen) ville hellere grine med end at gå op imod sexismen.

For eksempel var Peter Aalbæks modreaktion på en anklage om seksuel chikane, at han omtalte den pågældende kvinde som ”en parringsparat hamster”. Sjovt, ikke?

Ligesom stort set alle grinede med, når han til julefrokoster på Zentropa var klædt ud som julemand med en stor plastikpik på næsen.

At være et sjovt svin gør ikke én til et mindre svin.

Mon ikke latteren over Spies’ orgier forstummer på redaktionerne i disse dage. Det håber jeg, og lov mig én ting: At undskyldningen for at pleje den magtfulde og svigte den svage part ikke er: ”Det var jo en anden tid”.

Brug hellere jeres tid på at skrive en leder eller en klumme, hvor I reflekterer over, hvordan det kunne ske, og på at formulere en fuldbåren undskyldning til de kvinder, hvis liv som sexarbejdere I har nasset på.

Anette Claudi er kommunikationschef i HK Privat