Er chefredaktør-jobbet blevet lige så usikkert som at være træner for en fodboldklub i krise?

Først var det Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør Jacob Nybroe, der blev fyret. Avisen skal have mere fart på den digitale omstilling, og det kræver en ny chef ved roret, lød forklaringen.

Få uger efter var det B.T.’s ansvarshavende chefredaktør Pernille Holbøll, som til medarbejdernes store overraskelse røg ud efter kun ét år på posten. Et år, hvor B.T.’s trafik har tabt terræn til konkurrenten på Rådhuspladsen.

Og senest er det så Anne-Marie Dohm fra Radio4, som nu også er fortid som chefredaktør. Hun skal i stedet være direktør for Fregatten Jylland, mens bestyrelsen for Radio4 har varslet ny kurs og bedre lyttertal. Anne-Marie Dohm understreger dog overfor Journalisten, at hun er stoppet på grund af nyt job, efter at have været med til at udarbejde den nye retning og strategi for Radio4.

Sensommeren har med andre ord budt på heftig gang i svingdørene til chefredaktørkontorerne i den danske mediebranche. Men faktisk er hyppige udskiftninger i toppen langtfra usædvanlige i den moderne medievirkelighed.

Ifølge Journalistens gennemgang har ingen af de største danske dagblade den samme ansvarshavende chefredaktør i dag som for bare otte år siden – og flere er de seneste år røget ud efter kun ganske kort tid for bordenden og med mere eller mindre direkte henvisning til manglende resultater eller behov for en anden profil.

”I 70’erne eller 80’erne kunne sådan en som Jacob Nybroe sagtens have siddet i 20 år. Dengang var der ingen grund til at skifte cheferne ud, medmindre de virkelig dummede sig. De skulle nærmest have taget af kassen,” siger Lasse Jensen, mangeårig mediekommentator.

Han slår en latter op, da han bliver spurgt, om den danske dagbladsbranche er ved at blive som store internationale fodboldklubber, hvor man som automatreaktion fyrer træneren, hvis det går skidt i en sæson.

”Måske er det ikke helt samme frekvens som fodboldtrænere. Men manglende resultater – og her taler vi manglende økonomiske resultater – får langt hurtigt konsekvenser i dag. Det er ikke længere nok at være en stærk publicist og en god redaktionel chef. Har du ikke de forretningsmæssige evner, så ryger du ud,” siger Lasse Jensen.

Liv eller død

Tendensen er ny og bakkes op af flere medieforskere og -iagttagere. De peger samstemmende på, at lunten er blevet kortere, og topledelsernes tålmodighed med den ansvarshavende chefredaktørs resultater mindre.

Og det hænger nøje sammen med den økonomiske krise, som særligt dagbladsbranchen befinder sig i. Det forklarer Aske Kammer, som forsker i medieinnovation på RUC.

”I de gode gamle dage var det at udgive avis jo nærmest en pengepresse. Men sådan er det ikke længere, og i takt med at medierne er blevet mere pressede på økonomien, er det ikke længere nok bare at kunne journalistikken og det redaktionelle som ansvarshavende chefredaktør,” siger han.

Han læser særligt chefredaktørskiftet på B.T. ind i dén analyse. I stedet for den journalistuddannede Pernille Holbøll har koncernledelsen med administrerende direktør Anders Krab-Johansen i spidsen indsat økonomen Simon Richard Nielsen, der senest har været direktør i en kapitalforvalter-virksomhed. Fremover skal han både være ansvarshavende chefredaktør for B.T. og finansmediet Euroinvestor.

”Jeg synes klart, det afspejler den tendens. Det bliver sagt relativt tydeligt, at Pernille Holbøll repræsenterer en publicistisk linje, mens den nye chef kommer med mere økonomisk og ledelsesmæssig baggrund,” siger Aske Kammer.

Han understreger, at han også vurderer Pernille Holbølls teknologiske og digitale kompetencer som gode. Men han tror, at fokus i fremtiden kommer til at ligge endnu mere på det kommercielle og ledelsesmæssige på grund af de ændringer af forretning og organisation, som den digitale omstilling kræver.

”For at være en god chefredaktør er det ikke nok bare at være en god publicist. Hvis du vil sidde for bordenden, skal du være en schweizerkniv, der har evner inden for det hele. Og det stiller jo nogle ret høje krav,” siger Aske Kammer.

Lasse Jensen går skridtet videre:

”Det publicistiske aspekt er stadig vigtigt, men det er ikke længere det vigtigste. Det vigtigste er at overleve økonomisk. Det er en liv eller død-kamp. Det var det ikke for 25 år siden, men det er det nu,” siger han.

Kaos og nervøsitet

Netop B.T. er et af de medier, hvor de ansatte de seneste år med jævne mellemrum har skullet byde velkommen til en ny ansvarshavende chefredaktør. Og det har ikke altid været med lige stor begejstring.

Det fortæller Rasmus Skat Andersen, som indtil denne sommer var journalist og tillidsrepræsentant på avisen. I hans tid på B.T., som han kom til i forbindelse med fusionen med MX i 2017, har B.T. i gennemsnit fået ny ansvarshavende chefredaktør hvert andet år. Og det er ikke gået ubemærket hen på redaktionerne.

”Hver gang man skifter det øverste hoved ud, bliver der kaos i organisationen. Der sidder en masse mellemledere, som bliver nervøse for, hvordan deres fremtid ser ud, og den nervøsitet forplanter sig ned igennem hele organisationen,” siger Rasmus Skat Andersen og tilføjer:

”For medarbejderne giver chefskiftet en masse uro. Hvad skal der satses på nu? Er mit job sikkert? Bliver jeg flyttet over på noget andet, eller ryger det, jeg sidder med, helt ud?”

Rasmus Skat Andersen understreger, at et chefredaktørskifte selvfølgelig også kan være positivt for nogen. Måske ser den nye chef noget i dig, som den gamle ikke så, og måske opstår der muligheder for forfremmelse.

”Men helt generelt er det jo bedst, hvis den øverste chef ikke udskiftes konstant, for så begynder der virkelig at komme zigzag-kurs,” siger den tidligere tillidsrepræsentant, der i dag er forhandlingskonsulent i DJ.

Hovedet af høvdingen

Spørgsmålet er så, om en ny kvinde eller mand for bordenden faktisk kan være det quickfix for forretningen, som de kriseramte medier har brug for?

Det stiller erhvervspsykolog og ledelsesekspert Maja Loua Haslebo sig principielt tvivlende over for. Ifølge hende viser en række undersøgelser nemlig, at vi generelt overvurderer den øverste leders betydning.

”Det er en rygmarvsreaktion, der er lige så gammel som menneskehedens historie, at der må rulle hoveder, og man må afsætte høvdingen, hvis det ikke går godt. Men det er ikke nødvendigvis det mest rigtige eller virkningsfulde at gøre,” forklarer hun.

For eksempel tyder en undersøgelse af den såkaldte CEO-effekt fra Texas A&M University på, at det meste af den præstation, der tilskrives topchefen, faktisk kan skyldes tilfældigheder og faktorer, som den pågældende leder slet ikke er herre over.

Heller ikke i fodboldklubber tyder meget på, at udskiftning på trænerbænken faktisk gør en forskel. I et studie har hollandske økonomer fra Tilburg University gennemgået alle fyringer i Premier League fra 2000 til 2015 og sammenlignet klubbernes præstation efter trænerskiftet med andre klubber, som i en periode underpræsterede uden at skifte træner. Resultatet var, at det gik klubberne lige godt.

Maja Loua Haslebos ledelsesrådgivning kredser derfor om det, hun beskriver som følgeskab i stedet for lederskab. Hvordan skaber man et proaktivt samspil mellem medarbejdere og leder, så holdet bakker op om lederen. Og jo oftere den øverste chef skiftes ud, desto sværere bliver den opgave for den nye leder.

”Første gang chefen bliver skiftet ud, tænker man: ’Okay, det må være starten på noget bedre, selv om det skaber noget tumult.’ Hvis det så sker igen, tænker mange: ’Okay, skal vi nu igennem hele den mølle igen – orker vi det?’ Og tredje gang begynder det at være til grin. Man famler efter alternativer, og det bliver meget hurtigt en situation, hvor det er knald eller fald inden for de første 14 dage,” siger hun.

Ifølge mediekommentator Lasse Jensen er de seneste års mange chefredaktørudskiftninger i mediebranchen også et udtryk for en vis famlen.

”Overskriften er ’vi må gøre et eller andet’. Vi må prøve et eller andet nyt, for det, vi hidtil har besluttet at gøre, har ikke virket. Og så er det nemmeste at fyre folk og krydse fingre for, at vi har fundet den rigtige. Det er virkelig interessant og også meget forvirrende,” siger han.

En ærgerlig besked

En af dem, der selv har prøvet at blive vraget som ansvarshavende chefredaktør, er Bente Johannessen. I 2022 fik hun besked om, at Sjællandske Medier ønskede et generationsskifte, og at det ikke skulle være med hende ved roret.

”Det er da en frygteligt ærgerlig besked at få. Det er en besked, man bliver ked af at få,” fortæller Bente Johannessen i dag.

Vidste du fra starten, at dine dage som chefredaktør var talte, hvis du ikke kunne gøre Sjællandske Medier til en god forretning?

”Nej, det vidste jeg ikke. Jeg var 61, så jeg vidste jo godt, at jeg ikke skulle sidde der i 20 år. Men det var ikke en tidsbegrænset ansættelse, og jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle slutte så hurtigt. Men det var bestyrelsens beslutning, og det er jo dens ret,” siger Bente Johannessen.

Hun understreger samtidig, at forretningsdelen var en delt opgave mellem den ansvarshavende og den administrerende direktør. Og hun er ikke nødvendigvis enig i, at det er den rigtige vej at gå, når tendensen i dag går i retning af større fokus på forretningsudvikling, når man ansætter en ansvarshavende.

”Jeg vil jo slet ikke underkende hverken øjnene for forretningsmodellen eller for det kommercielle. Men som journalister har vi en uddannelse og en erfaring med presseetik, pressejura og vinkling af historier, fra vi var helt unge, som er rigtig vigtig at have med i bagagen som ansvarshavende chefredaktør,” siger hun.

Selv ville hun gerne have haft mere end de fire år, det blev til, til at føre sine visioner for Sjællandske Medier ud i livet.

”Der var ting, som nåede at materialisere sig, der var andre ting, jeg gerne ville have arbejdet videre med og nå at se folde sig ud i sit fulde potentiale,” siger Bente Johannessen og tilføjer, at sådan vil det nok altid være.

Tom Jensen fører

Med sine otte år i stolen som ansvarshavende chefredaktør på Berlingske er Tom Jensen lige nu den længst siddende ansvarshavende blandt chefredaktørerne på de landsdækkende dagblade og de største regionale.

Han overtog jobbet i 2015, og året efter fik både Politiken, Jyllands-Posten og Information også ny ansvarshavende chefredaktør. Lasse Jensen skrev i den forbindelse i en klumme i Information, at den reelle magt i danske medier langsomt, men sikkert flytter fra redaktion til direktion – og at dén magtforskydning bliver spændende at følge.

”Det eneste nogenlunde sikre er, at der nu er kontant afregning ved kassen. Hvis ikke chefredaktørerne skaffer flere penge i kassen, er deres dage talte. Og det handler ikke udelukkende om journalistik,” skrev han.

Spørgsmålet er så, om de overhovedet findes derude, de schweizerkniv-chefredaktørprofiler, der både er stærke publicister, og som samtidig kan få den digitale forretning til at vokse for et gammelt dagblad.

Medieforsker Aske Kammer er ikke så sikker.

”Det er nok mere et udtryk for, at topledelserne i mediehusene gerne vil have, at de findes derude. For selv om der er mange dygtige folk i toppen af de danske medier, er det svært at få øje på dem, som kan spille på alle tangenterne på klaveret. De hænger i hvert fald ikke på træerne, og der er stor konkurrence om talentet også på det niveau – også fra andre brancher end mediebranchen,” siger han.

Præciseret 6/10 kl. 13.30: Journalisten har i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel bragt en illustration af tidligere chefredaktør Anne-Marie Dohm, Radio4, hvor det kan opfattes som om, at hun er blevet ’udskiftet’ på grund af lyttertal og radioens strategi. Anne-Marie Dohm oplyser, at hun har været med til at udarbejde den nye strategi og de nye mål for Radio4. Og hendes jobskifte er alene sket, fordi hun har takket ja til en ny stilling. Det nu tilføjet artiklen. Journalisten beklager.