Allerød er ikke umiddelbart et sted, der giver ørken-associationer. Der er hverken sanddynger eller kameler. Men måske er kommunen et af de steder i Danmark, der er ved at udvikle sig til en såkaldt ‘nyhedsørken’.
Begrebet blev introduceret i rapporten ’Globalisering af den danske mediebranche’, der udkom i sidste uge. Her kunne man blandt andet læse, at:
”I USA tales der i disse år om fremvæksten af regulære ‘nyhedsørkener’. Det vil sige byer eller regioner, som helt har mistet de medier eller de journalister, der tidligere leverede både de almindelige nyheder og den kritiske dækning af beslutningstagerne i området.”
Senere i afsnittet nævnes en bekymring for, at lignende nyhedsørkener måske også vil opstå i Danmark. Rapporten omtaler, at lokal- og regionalmedier i Danmark de seneste år har gennemført markante nedskæringer.
For halvandet år siden blev hver sjette stilling på Politikens Lokalaviser eksempelvis skåret væk, og 11 lokale kontorer nedlagt.
Allerød en af de kommuner, hvor lokalavisen har kunnet mærke nedskæringerne. På fire år er redaktionen på Allerød Nyt gået fra at være en redaktør samt to fuldtidsjournalister til en redaktør og en journalist på deltid.
Redaktionens kontor, som plejede at ligge i hovedgaden 150 meter fra stationen, flyttede for to år siden væk fra Allerød Kommune til Hillerød.
Alene ved sygdom og ferie
Mads Hussing stoppede som lokalredaktør på Allerød Nyt i sommer efter ni år på avisen. Da han blev ansat i 2008 var der syv redaktionelle medarbejdere: En redaktør, tre fuldtidsansatte journalister og tre journalister, som på hverdagsaftener og i weekenden dækkede sportsarrangementer.
”Da jeg stoppede i sommer, var vi officielt 1,4: Mig på fuldtid og en journalist to dage om ugen, som også var på Furesø Avis. Man var reelt alene, for hvis der var ferie eller sygdom på Allerød Nyt eller Furesø Avis, skulle vi dække ind for hinanden,” siger Mads Hussing, der i dag er ansat på Frederiksborg Amts Avis.
Han fortæller, at de færre redaktionelle medarbejdere påvirkede den journalistiske dækning.
"Til sidst kunne jeg ikke længere levere det produkt, jeg gerne ville. Ligegyldigt hvor godt du gør det, hvor meget du brænder for dit lokalområde, og hvor meget du kæmper, vil det være et faktum, at man ikke dækker det lokale lige så godt, som man gjorde for fem år siden,” siger han.
Manglende politisk dækning
Der udkommer fortsat en avis med journalistik om Allerød to gange om ugen. Der er altså ikke tale om en fuldkommen nyhedsørken, men Mads Hussing fortæller, at der er en benhård prioritering af det redaktionelle arbejde. Og at det især går ud over den politiske dækning.
”De researchtunge, kritiske historier er nærmest ikke-eksisterende, når man er så få. Vi er gået fra at have et kæmpe greb om byen, hvor vi dykkede ned i alle politiske dagsordener, til at vi nu ikke engang dækker byrådsmøder hver gang,” siger han.
Og han ser ikke, at dækningen bliver overtaget af andre medier:
”De landsdækkende medier skriver ikke om, hvad der foregår nede på rådhuset i Allerød. Så når vi ikke længere gør det, bliver borgerne ikke oplyst om de politiske beslutninger, hvad der bliver brugt penge på, og hvad der skal spares på. Der kan jeg godt forstå, at man taler om nyhedsørkener. Og det er et demokratisk problem," siger han.
Chefredaktør afviser
Ansvarshavende chefredaktør på Politikens Lokalaviser, Claus Krogh, kan ikke genkende kritikken.
”At han ikke mener, at han leverer et ordentligt produkt, må stå for hans egen regning. Jeg ser på læsertallene, som er vores valuta i den her sammenhæng. Vi har ifølge Gallup haft det samme antal læsere af avisen siden 2013. Det er det, jeg hæfter mig ved: Har vi et produkt, som læserne er interesserede i at læse? Og det har vi tydeligvis,” siger Claus Krogh.
Han mener ikke, at den politiske dækning bliver nedprioriteret.
”Vi har et meget bredt ansvar, og absolut også for at dække det politiske. Og det ansvar løfter vi også. Det er rigtigt, at vi ikke har tid til at sidde ved hvert enkelte byrådsmøde. Til gengæld er der rigtig mange møder, som bliver live streamet, som mange af vores redaktører følger og laver artiklerne på baggrund af,” siger han.
Flere hurtige pressemeddelelser
Steen Tue Bjerborg er enig i, at de research-tunge historier forsvinder sammen med de redaktionelle medarbejdere. Han var ansat som journalist på Allerød Nyt indtil 2016, hvor han forlod Sjælland til fordel for Jylland. Han er i dag jobsøgende.
Fra 2011 til 2016 var han ansat på Politikens Lokalaviser på tre forskellige titler i koncernen. Fra 2014 var han fast på Allerød Nyt.
”Fordi vi fik mere travlt på grund af nedskæringerne, blev det egentlige journalistiske arbejde, med research og grundighed, nedprioriteret. Man opjusterede til gengæld mængden af pressemeddelelser, som man meget hurtigt kunne skrive over i avisen,” siger Steen Tue Bjerborg.
”Hvis der er færre folk, kan arbejdet kun løses ved, at man springer hurtigere henover. Når der var virkelig store sager, arbejdede man dem ikke til bunds.”
Steen Tue Bjerborg nævner en sag fra Allerød, som han måtte lade ligge, fordi der ikke var tid nok til at gå ordentligt i dybden med den. En familie måtte efter en brand vente i mere end tre år på at kunne flytte tilbage i deres hus, fordi sagen blev ved med at versere hos kommunen.
"Det var en meget dokumenttung historie, og jeg kunne ikke sættes af til at dække det. Der er et produktionskrav, og det daglige skal jo laves. Det er svært på en lokaljournalistisk redaktion, hvor man kun sidder to mand, at nå at arbejde helt igennem med en sag, der kræver, at man er fuldt fokuseret på den,” siger han.
Claus Krogh genkender ikke det produktionspres og prioritering af historier, som Steen Tue Bjerborg og Mads Hussing beskriver.
”Vi har masser af journalister, som jævnligt søger om aktindsigt i forskellige ting og sager, fordi de har længerevarende, større projekter. Det er klart, at man bliver nødt til at prioritere sin indsats og bruge ressourcerne på det vigtigste, men det er åbenbart også lykkedes, når man ser på læsertallene,” siger han.
Læserne savner lokal tilstedeværelse
Mærker læserne til nedskæringerne? Både og. Spørger man folk på hovedgaden i Allerød, er det ikke den politiske dækning eller de store kritiske artikler, de nævner, at de savner. Det er den lokale tilstedeværelse.
”Lokalstoffet fylder ikke så meget længere. Tidligere var de der, når der var lokale arrangementer, og man lagde mærke til, at journalisten var til stede. Nu er der ofte kun et lille billede i avisen,” siger Gitte Stilling.
Hun nævner den årlige sportsbegivenhed ”Klassekampen” som eksempel på et arrangement, der i dag dækkes mere overfladisk end tidligere.
”Der er større områdedækning og flere reklamer,” siger Benedikte Brint, som har læst Allerød Nyt i 11 år.
Hun har også lagt mærke til, at man ikke ser journalisterne i gadebilledet så ofte længere.
Benedikte Brint opsummerer ifølge Mads Hussing udviklingen ganske rammende. Ifølge Mads Hussing er annoncemængden i avisen steget fra 65 procent, da han begyndte på avisen i 2008, til minimum 80 procent i dag.
For et år siden indgik Politikens Lokalaviser et samarbejde med Søndagsavisen, som skulle levere indhold til lokalaviserne.
”Det, en lokalavis er god til, er at skrive om det lokale stof, og i dag har vi meget ”søndagsavisen-stof” i weekendavisen. Det er en kæmpe ændring, for weekendavisen var vores nummer to lokalavis,” siger Mads Hussing.
Han beskriver ”søndagsavisen-stof” som bløde historier, kendis-historier og tests.
Kun et kvarter væk
Redaktionen er ikke flyttet mere end kvarter væk i bil. Men ifølge Mads Hussing og Steen Tue Bjerborg havde flytningen alligevel betydning for, hvor ofte man forlod kontoret.
”I starten havde jeg flere dage om ugen, hvor jeg tog bilen og kørte ud og fandt historier om livet i kommunen. Det var noget af det første, der blev bortprioriteret. Til sidst var jeg måske i Allerød to gange om ugen,” siger Mads Hussing.
Steen Tue Bjerborg nåede kun at arbejde fra Hillerød i knap et halvt år, inden han stoppede på avisen. I den periode kan han ikke huske, at han var ude og lave en lokalbaseret historie fra Allerød.
”Der blev mindre tid til at komme ud af huset og ud i lokalområdet. Fra det øjeblik, vi flyttede til Hillerød, sad vi og regnede på, hvornår man kunne lægge to opgaver sammen, og oftere og oftere bad vi foreninger om at sende billeder og lidt tekst. Så skrev vi en artikel ud fra det,” siger Steen Tue Bjerborg.
Men avisen udkommer jo fortsat to gange om ugen. Var I ikke for mange ansatte dengang, du kom til avisen?
”Jo, hvis du kun vil lave hurtige copy-paste opdateringer af pressemeddelelser og beskrivelser af ting, folk sender. Det er jo et spørgsmål om, hvorvidt det journalistiske mellemled er nødvendigt. Journalistisk vinkel har man ikke tid til, når man er så få. Så ender det med, at man bare kan bede virksomhederne om at sende deres egen tekst og så sætte det i avisen,” siger Steen Tue Bjerborg.
”Jeg kan ikke se grunden til at have et lokalmedie, hvis man ikke er ude og arbejder lokalt. Man graver sin egen grav, for lokaljournalistikken har ikke en chance for at overleve i længden, hvis man går ind og spiller på den samme boldbane som de landsdækkende medier,” siger han.
Ifølge Claus Krogh er journalister nok til stede i lokalområdet.
”Vores journalister er jo kun flyttet til Hillerød, og de er i Allerød hele tiden. Jeg kan kun konkludere, at det må være Mads’ og Steens egne beslutninger, at de har valgt at sidde mere på redaktionen.”
14 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Og nu ser det ud til, at Boligkontoret Danmarks administrerende direktør, Michael Demsitz endelig har fået sit ønske om fjernelse af enkelte af mine læserbreve opfyldt. Det lugter langt væk af censur på Allerød Nyt
Mads har jo fuldstændig ret. Bemandingen på Politikens Lokalaviser er skrumpet i et nærmest hysterisk forsøg på at dæmme op for det uundgåelige, lukning af den trykte avis. At Claus Wessel Krog ikke kan se problemerne, er der ingen overraskelse i. Det må man da håbe, at den administrative ledelse efterhånde får øjnene op for. Samarbejdet med Søndagsavisen er jo også et klart udtryk for krise.
Hvordan forsvarer direktøren så, at torsdagsudgivelsen dateret 21.9.2017 omdeles søndag 24.9.2017 eftermiddag i vores kvarter - et eksempel blandt mange! Måtte han hygge sig med sin arrogance!
Den ting, som altid har generet mig mest, er avisens manglende kendskab til dansk grammatik. Sådan noget som for eksempel "slyngede sætninger" synes at være et helt ukendt - eller måske bare helt glemt - begreb.
Efter man stoppede med at bringe læserbreve i Allerød-Nyt, er jeg helt stoppet med at læse den. Hvis man kan frabede sig, at den bliver proppet i postkassen vil jeg gøre det.
Flere