search

Er Afghanistan blevet glemt? – Vi kan ikke dække det intensivt konstant, siger redaktør

Nyhedsmedierne har skruet kraftigt ned for historierne fra Afghanistan. Man kan ikke dække alt hele tiden, forklarer udlandsredaktør på Berlingske

I august var der massiv dækning af Talibans magtovertagelse af Afghanistan i alle danske medier.

Overalt var der videoer fra dramatiske redningsaktioner i Kabul lufthavn, og sideløbende foregik der herhjemme et indenrigspolitisk spil om, hvem der ville tage mest ansvar for situationen i dansk politik.

Men så blev det dagligdag efter evakueringerne, og nu fylder omtalen af Afghanistans efterfølgende humanitære katastrofe betydeligt mindre i de danske medier.

Det mener i hvert fald journalist og forfatter Jakob Sheikh, der på Twitter har delt en hjemmelavet grafik, der skal vise, hvor lidt Afghanistan bliver omtalt set i forhold til, hvor meget landet burde dækkes. Jakob Sheikh tilføjer på Twitter, at søjlediagrammet er blevet til ud fra hans egen fantasi ”tilsat lidt overdrivelse”, så den skal nok også læses med et glimt i øjet.

Men Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet mener, at den hjemmelavede graf rummer en del sandheder.

Dækningen toppede, da Taliban overtog magten i Afghanistan, og tusindvis af mennesker blev evakueret fra lufthavnen i Kabul.

”Billederne fra lufthavnen var også vildt dramatiske, og det var jo Guds gave til medierne. Et gammelt ordsprog lyder: If it bleeds, it leads (der er klik i blod, red.). Det skal være dramatisk, hvis man skal dække det,” siger han.

Det politiske aspekt spillede også en betydelig rolle, mener Peter Viggo Jakobsen:

”Der var både Afghanistan-komponenten, hvor en journalist kunne stå med mikrofon og et kamera og sige, hvor forfærdeligt det så ud. Og så kunne man stille om til Christiansborg, hvor man kunne stille en minister nogle kritiske spørgsmål om Danmarks håndtering,” forklarer Peter Viggo Jakobsen.

Han siger, at mediernes interesse for sultkatastrofer og civile, der lider, skifter hele tiden.

”Det ser vi også på grænsen mellem Hviderusland og Polen lige nu,” siger han.

Redaktør: Vi kan ikke dække det så intensivt

Berlingske havde en overgang nærmest afsat alle journalister på udlandsredaktionen til at dække evakueringen, da Afghanistan både fyldte internationalt og i dansk politik, siger udlandsredaktør Birgitte Borup. Siden har redaktionen dækket landet mindre.

”Vi lever i en verden, hvor vi kan dække sådan en begivenhed med høj intensitet i en periode, og så bliver det en nedslagsdækning derfra,” siger Birgitte Borup, som tilføjer, at Berlingske i øvrigt har dækket de humanitære og sikkerhedspolitiske forhold i Afghanistan løbende siden evakueringen.

Ifølge Birgitte Borup vil enhver person i medierne med interesse for en bestemt del af verden mene, at aviserne dækker lige netop det land for lidt:

”Jeg synes også, at man kan diskutere, hvad der er en nødvendig dækning, for man kan jo argumentere for, at alt er nødvendigt,” siger hun.

Her henviser hun til Jakob Sheikhs grafik på Twitter, hvor der i den ene kolonne står ”nødvendig dækning”.

”Du kan finde folk, der synes, at vi burde dække stort set hver eneste afkrog af verden med den højintensitet, som Jakob Sheikh mener, at vi skal dække Afghanistan med. Han har da en pointe i, at man godt kunne dække Afghanistan med større intensitet, men i de daglige redaktionelle overvejelser indgår Afghanistan på linje med alle mulige andre emner,” siger Birgitte Borup.

Her sammenligner hun dækningen af Afghanistan med eksempler som tysk valg, stormen på Kongressen i USA eller andre større udlandsbegivenheder, som i første omgang kører på det store blus, men senere sættes til at simre.

”Sandheden er, at vi ikke kan dække internationale forhold, som vi dækker indenrigspolitik. At dække verden er en balanceakt, hvor nogen altid vil synes, at vægtlodderne er skævt fordelt,” tilføjer hun.

Kan blusse op igen

Ifølge Peter Viggo Jakobsen afspejler mediernes hurtige ryk videre til en ny dagsorden et større politisk problem.

Han mener, at politikerne i højere grad er begyndt at prioritere økonomiske udviklingsmidler til kortsigtede problemer, og at det sker på bekostning af de langsigtede projekter, som er sværere at fremhæve som resultater.

”Det er meget nemmere at få penge til en panikindsats på den korte bane, så ministre kan sige alt det gode på pressemøder og doorsteps, men meget sværere at bevilge til langsigtede og præventive projekter, for hvordan kan man tage æren for noget, der ikke er sket, fordi man har lavet en lang, forebyggende indsats?” spørger han.

Han føler sig ret sikker på, at Afghanistan nok skal komme højt op på nyhedsdagsordenen igen.

”Så snart der opstår en forbindelse direkte til Vesten, Europa eller USA, så kommer det op igen,” siger han.

En krise i Afrika er for eksempel ikke en krise, før det vedrører Danmark.

”At en masse personer flygter fra det ene afrikanske land til det andet, men ikke kommer videre, er i medier og politisk optik lige meget. Så kommer der måske en enkelt overskrift og en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet om en målrettet indsats,” siger han.

”Så snart det begynder at være noget, der vedrører os og taler ind i billedet af en flygtningestrøm, som krisen i Polen og Hviderusland også gør, så vil det med det samme fange opmærksomheden,” mener Peter Viggo Jakobsen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen