Det kræver ganske få klik og absolut ingen efteruddannelse at få AI-værktøjer til at skabe noget nær magiske illustrationer af alt fra den moderne arbejdsplads til en knytnæve af pengesedler.

Og danske medier som Børsen og Mandag Morgen har da også vist stor appetit på at søge hjælp hos digitale vidundermaskiner som billedgeneratoren Midjourney.

Men hjælpen kommer med en betydelig risiko for at komme på kant med ophavsretten og dermed bryde loven.

Det vurderer Maiken Toftgaard, der er partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten og specialiseret i ophavsret.

”Løsningen er altså ikke klogere end den data, den har tygget på. Derfor er der en risiko for, at hele eller dele af billedet er meget tæt på noget, en anden har illustreret eller lavet på et andet tidspunkt,” siger hun.

For når et billede bliver til i det kunstige mørkekammer, sker det som oftest ved, at maskinen på baggrund af søgeordene klipper og klistrer på baggrund af de mange billeder, den har i sig. Spørgsmålet er så, hvor de billeder stammer fra, og hvordan det forholder sig med deres ophavsretsmæssige status.

”Det er mere et minefelt end en gråzone,” siger Maiken Toftgaard og uddyber:

”Der er ret stramme grænser for, hvad man overhovedet må bruge et billede, man har fået ud af et af de her værktøjer, til. Nogen gange må man ikke bruge billederne i kommercielle sammenhænge eller som forside på en avis. Så man skal virkelig holde tungen lige i munden,” siger hun.

Et ureguleret område

Et af de steder, hvor man ivrigt har benyttet sig af teknologien, er på Dagbladet Børsen.

Her har man indtil for nyligt haft et decideret tillæg om kunstig intelligens og har i den forbindelse brugt Midjourney til at lave illustrationer i tillægget.

I den første udgave af tillægget fra maj sidste år skrev den laksefarvede avis om en stribe AI-værktøjer og illustrerede artiklen med et billede baseret på Midjourney-søgningen – ”Financial news paper reader, ultra realistic, young woman, copenhagen denmark, photography”.

Den slags illustrationer kræver tilladelse fra topledelsen, forklarer chefredaktør Nikolaj Sommer.

”Hvis der er nogen, der juridisk kommer og siger, at de her værktøjer kan eller må man overhovedet ikke bruge, så følger vi med i det. Men det har jeg nu ikke opfattet, at der meget klart og entydigt er,” siger han.

Han mener, at det kan give mening at bruge AI-genererede billeder til at vise, hvad værktøjerne er i stand til.

Men på Børsen har man også brugt Midjourney til at illustrere en række debatindlæg og artikler om kunstig intelligens.

”Det her er et fuldstændigt ureguleret område, og vi mener, at regulering af ophavsret på det her område er noget, som vi som medier må hilse meget velkomment,” siger Nikolaj Sommer.

Børsen lukkede det selvstændige tillæg om kunstig intelligens for ganske nylig – men dækningen kommer til at leve videre på nettet, lover Bjarne Corydon.

Startede som en gimmick

Et andet sted i branchen har man også med kastet sig ud i at bruge Midjourney.

På Mandag Morgen har værktøjet spillet en central rolle i arbejdet med at kreere illustrationer de seneste år.

En så central rolle, at Mandag Morgens daværende chefredaktør Tanja Nyrup Madsen skrev et selvstændigt indlæg om, hvordan redaktionen brugte værktøjet. Det begyndte alt sammen som en gimmick i august 2022.

”Men da vi først gik i gang, kunne vi ikke stoppe igen. For den kunstige intelligens inspirerede os og gjorde os kreative. Den udfordrede os til at blive mere præcise i vores visuelle vinkling, og den overraskede os og gav os nye og bedre idéer,” skrev Tanja Nyrup Madsen.

Værktøjet har siden i vekslende grad fungeret som sparringspartner til redaktionen, når den helt rigtige illustration skal skabes.

”Vi har været nogle af dem, der har kastet os ud i det meget tidligt, og det er med velsignelse fra topledelsen, fordi der også her er en appetit på at finde ud af, hvad det kan bruges til,” siger Andreas Baumann, der er konstitueret chefredaktør for Mandag Morgen.

Siden Midjourney først blev taget i brug, har værktøjet ofte været på spil, når Mandag Morgen skulle lave sin forside.

Retssager på vej

Da Mandag Morgen tog værktøjet i brug, gjorde man, ifølge den konstituerede chefredaktør, sit for at afklare brugen af værktøjet.

Man afholdt blandt andet en workshop med en journalist, der ved meget om værktøjer baseret på kunstig intelligens. Derudover har både mediets topledelse og jurister sagt god for værktøjet, ligesom man har udarbejdet sin egen politik for brugen af kunstig intelligens.

Men udviklingen bevæger sig så hastigt på området, at det er svært at følge med.

Det mener Maiken Toftgaard og peger på, at der nu har været retssager om emnet i USA, Kina og senest i Tjekkiet.

Her blev der for første gang afsagt dom i en europæisk sag om ophavsret i lyset af kunstig intelligens. Her fandt domstolen, at et billede genereret af kunstig intelligens ikke var resultat af en selvstændig kreativ indsats.

”Det er min erfaring, at det er meget få organisationer, der har fuldstændigt styr på, præcis hvad det er for nogle værktøjer, de bruger, og har læst alt det med småt i alle licensbetingelserne og dermed har en reel forståelse af, hvad leverandøren står på mål for, og hvad man egentlig må,” siger Maiken Toftgaard.

Hun vil ikke forholde sig til hverken Børsens eller Mandag Morgens konkrete brug af værktøjet, men er ikke overbevist om, at de danske medier står helt tørskoede på land.

”Men min viden om de her standardværktøjer, og hvad der normalt står i betingelserne, er, at man reelt ikke har nogen garanti for, at der ikke kommer nogle rettighedshavere og lægger sag an og siger, at den forside, man har lavet, og de billeder, man har brugt, går lidt for tæt på, og derfor kræver erstatning,” siger hun.

Pas på planterne

Andreas Baumann holder fast i, at Mandag Morgens tilgang til brugen af Midjourney er rigtig.

”Når der kommer en ny teknologi, er der to måder at angribe det på. Enten kan man betragte det som et minefelt, som man ikke tør gå ud i. Eller også kan man prøve sig frem og se, hvad man kan,” siger han og uddyber:

”Vi er praktikere, så vi prøver at bruge det – selvfølgelig uden bevidst at bryde nogens ophavsret. Så bliver vi klogere hen ad vejen.”

Netop Maiken Toftgaards sammenligning med et minefelt er chefredaktøren da heller ikke enig i.

Han mener, at man i stedet bør betragte den nye teknologi som en ”jordbærmark af kreative muligheder”, hvor man som medie skal huske at have øje for ikke at trampe de andres planter ned.

Når I vælger den tilgang og så får at vide her undervejs, at der sidder en partner hos et respekteret advokathus som Poul Schmith/Kammeradvokaten og siger, at det ikke er uden risiko. Giver det så anledning til nogen refleksioner for dig som chefredaktør i forhold til, hvordan I skal anvende det her?

”Det gør det. Vi skal være ekstra opmærksomme på, at vi overholder de regler, der er i dag. Det er bare lidt svært at forholde sig til nogle regler, som endnu ikke er klare,” siger Andreas Baumann.

Hus at trække vejret

Uanset hvor man kigger hen i branchen, efterspørges der altså klarhed, så man som medie ved, hvad man kan og skal navigere efter.

Også Dansk Journalistforbund holder skarpt øje med udviklingen.

Her organiserer man blandt andet de fotografer og illustratorer, der risikerer at få krænket netop deres ophavsret, når medierne giver sig i kast med at lave illustrationer med eksempelvis Midjourney.

”Der er mange risici forbundet med det her, og vi risikerer dybest set uforvarende at slå hul i vores rettighedssystem. Så det her er noget, som vi alle er interesserede i at få en afklaring på,” siger Tine Johansen, der er formand for Dansk Journalistforbund.

Hun håber derfor, at medierne nøje gør sig de rette overvejelser og tænker sig godt om, inden de kaster sig ud i at bruge de nye værktøjer baseret på kunstig intelligens.

”Jeg forstår godt fristelsen, når der er sådan nogle nye værktøjer og nye muligheder. Det er fristende at kaste sig ud i det, men vi skal også lige trække vejret,” siger Tine Johansen.