Det er næsten rituelt.

Når Rådet for visuel kunst – som indkøber kunst for Københavns Kommune – har lavet deres oversigt over sidste års kunstindkøb, bliver det dækket af medierne, og man kan være så godt som sikker på en ting: Der bliver forargelse og kritik.

Således også i år, hvor kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard i flere medier har måttet forsvaret kommunens indkøb af værkerne 'shitface 1-3', værker med forstenet afføring, til en samlet pris af 28.000 kroner.

Sidste år gik kritikken af Københavns Kommunes kunstindkøb blandt andet på et værk til 10.000 kroner, der forestillede et toastbrød.

”Kritikken bliver ved, fordi den forholder sig til det konkrete værk. Den kommer hvert år,” siger Nanna Bernth, kommunikationschef i Kulturens Analyseinstitut, i Journalistens podcast ’Budskab’.

Og netop fokusset på det enkelte værk gør, at kommunen ikke får vristet sig fri at kritik, mener hun.

”Det bliver en sluttet ring af: Kan jeg lide det, eller kan jeg ikke lide det, eller er det grimt eller pænt?” siger Nanna Bernth.

Ministersvar om fisens ejermand

Opmærksomheden om shitface 1-3 blev forstærket af, at Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard stillede spørgsmål til kulturminister Jacob Engel-Schmidt om kommunens indkøb af de tre værker.

”Er ministeren enig i, at der skal indkøbes lort for skattepenge, og mener ministeren overhovedet, at der er tale om kunst?,” lød det med henvisning til medieomtale af værkerne.

Kulturministeren gav ekstra gas i svaret, hvor han kaldte værkerne for ”lortekunst” og skrev:

”Men når det tilsyneladende vækker så mange følelser hos Dansk Folkeparti, at det nu er blevet en lort på mit bord, er det vel ikke helt uden kunstnerisk værdi? Som kulturminister vil jeg dog henholde mig til, at den der fisen lugte kan, det er fisens ejermand,” og henviste derfra til Københavns Kommune.

Det ministersvar har været delt og kommenteret masser af gange på sociale medier.

Skal løfte debatten op

Nanna Bernth mener, Københavns Kommune med fordel kan forsøge at løfte debatten op til at handle om, hvad kommunen på et overordnet plan vil med deres kunstindkøb og kulturtilbud.

Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard har udtalt i et skriftligt svar til B.T., at: ”Kunst er et vigtigt indspark i samfundet både som kritik, forskønnelse, provokation og inspiration”.

Men derefter fortsætter hun med at forholde sig til afføring i kunst, bemærker Nanna Bernth.

”Hun får ikke løftet samtalen op på, hvad er kommunens pointe med at investere i kunst og kultur. Hvad er det for en betydning, det har for borgerne,” siger kun og tilføjer, at det ville give borgmesteren mulighed for at inddrage forskning og brugeranalyser i sin argumentation.

Tror du, det vil kunne lukke ned for kritikken?

”Det er ikke sikkert. Men man kan i hvert fald nuancere den. Og man står ikke så udsat for den tilbagevendende diskussion om, hvor vidt den enkelte del i et større kulturtilbud nu også er godt eller skidt.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune inden deadline.