”Fjendens lejr.”

Sådan bliver brugen af kunstig intelligens til at lave illustrationer omtalt i Visuelt Forums Facebook-gruppe. Programmerne bliver nemlig bedre og bedre til at lave illustrationer, og for hver eneste opdatering vokser spørgsmålet blandt forbundets visuelle medlemmer: Bliver mit job overtaget af robotter? Ender vi på skafottet, ligesom typografernes job blev overtaget af computere?

For at teste maskinernes evner over for menneskets har Journalisten iværksat en ægte AI-battle.

Tre illustratorer skal dyste mod hinanden i at lave en illustration til Dansk Erhvervs kampagne ’Hvis Danmark var en virksomhed’ og en illustration til fagbladet Folkeskolen med overskriften ’Læreren stilladserer elevernes refleksioner’.

Der er tre kombattanter med i Journalistens dyst:

Louise Sylvester, som er illustrator og løser opgaven med håndkraft.

Gert K. Nielsen, som er grafisk designer og løser opgaven ved at kombinere kunstig intelligens med sine egne visuelle kompetencer.

Sandra Kaarsgaard, Journalistens journalistpraktikant, som laver illustrationerne alene med computerkraft.

Konkurrencens dommere, Dansk Erhvervs kampagnechef, Marcus Stoltze, og Folkeskolens bladredaktør, Mette Schmidt, udpeger vinderne.
Hvordan det falder ud, vender vi tilbage til.

Menneskenes hold: Bliver man arbejdsløs?

Louise Sylvester er selvstændig illustrator med base i København, hvor hun arbejder for både kommercielle og redaktionelle kunder. Hun har ikke selv prøvet nogen af de AI-programmer, der kan lave illustrationer, men hun frygter, hvad deres indtog kommer til at betyde for hendes arbejdsliv.

”Mine bekymringer er, om en maskine – en AI – kan gøre det lige så godt eller bedre end jeg, for så bliver jeg jo arbejdsløs,” siger Louise Sylvester.

Hun sammenligner AI-illustratorernes indtog med computernes.

”AI er en abstrakt ting. Man forestiller sig sådan noget science. Begge mine forældre var grafiske designere, så jeg har set dem sidde i en tegnestue og arbejde i hånden. Gad vide, om de ikke har tænkt det samme med computeren?” siger Louise Sylvester.

Er du bekymret for, at AI kommer og overtager dit job?

”Ja, man kan godt få den tanke. Hvis mine kunder pludselig finder ud af, at de kan spare rigtig mange penge, så er de måske villige til at gå ned i kvalitet for at spare,” siger Louise Sylvester og fortsætter:

”Jeg tror, at alle kreative altid har en eller anden lille frygt for ikke at være god nok.”

Maskinernes hold: Bare et nyt arbejdsredskab

Men menneskelige illustratorer i kød og blod skal ikke frygte for deres job som følge af AI.

Det mener Gert K. Nielsen, der er grafisk designer og til daglig arbejder som visuel rådgiver på Københavns Universitet.

”Det er helt sikkert ikke den bedste brug af AI at prøve at få den til at erstatte en traditionel illustrator og en traditionel arbejdsgang. For eksempel er det mere sandsynligt, at man vil aflevere mange løsninger undervejs eller måske endda skabe løsningen live sammen med kunden,” siger Gert K. Nielsen.

Han er en af de danskere, der har brugt mest tid på de kunstigt intelligente illustratorer, og han kalder AI-illustratorer ”noget af det mest inspirerende, der er sket længe”.

Gert K. Nielsen tror ikke, teknologien kommer til at erstatte traditionelle illustratorer. I stedet mener han, at kunstig intelligens kan blive et nyttigt arbejdsredskab for visuelle professionelle, og derfor er det vejen frem for illustratorer at sætte sig ind i mulighederne ved at bruge kunstig intelligens.

”Professionelt tror jeg, at vi kommer til at bruge det sådan halvvejs. At vi kommer til at lave en masse AI-tegninger, som vi tager ud og tegner færdige eller retter til,” siger han.

Det er netop den metode, han benytter i Journalistens AI-battle, hvor han laver AI-tegninger i utallige versioner, som han derefter justerer og udvikler. Han siger, at visuelle fagfolk ikke har noget at frygte.

”Du skal ikke være bange, for det er faktisk bare en hjælper. Du har nu ansat dine egne nisser, der kan sidde her og hjælpe dig,” siger han.

Robotterne presser priserne

Noget af det, som bekymrer Louise Sylvester, er de fremadstormende kunstige intelligensers potentielle pres på priserne.

”Det kan blive en rigtig konkurrent. Hvis der pludselig er en maskine, der kan lave det samme arbejde, jeg kan, men på et millisekund, så bliver det svært at tage de priser, jeg tager,” mener Louise Sylvester.

Gert K. Nielsen siger, at det bliver endnu billigere at bruge kunstig intelligens i fremtiden. Men det behøver ikke ramme illustratorerne på pengepungen – hvis altså de får lavet et godt arbejdsflow med AI som redskab.

”Det giver måske nok faldende stykpriser, men timepriserne kan ende med at stige, hvis man tager den nye teknologi til hjælp, fordi teknologien gør det muligt at øge produktiviteten,” vurderer han.

Dommen over mennesket mod maskinen

Tilbage i AI-battlen bliver Dansk Erhvervs kampagnechef, Marcus Stoltze, præsenteret for de tre bud på illustrationer til kampagnen ’Hvis Danmark var en virksomhed’. Han føler sig ret sikker på, at to af illustrationerne med en mere abstrakt æstetik er skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

Løsning A

Gert K. Nielsen, grafisk designer. Illustrationen er udviklet i MidJourney med promptet: ”Giant round ball, modern structure made from houses and factories and offices and water and trees and 6 million people working together :: green nuances”.

 

Løsning B

Sandra Kaarsgaard, praktikant. Illustrationen er udviklet i MidJourney med promptet: ”Corporate people having a business meeting in a Danish beech forest”.

 

Og den vurdering har han ret i.

De to illustrationer er nemlig lavet af Gert K. Nielsen og af Journalistens praktikant, Sandra Kaarsgaard – begge med programmet MidJourney.

Og der er nogle ret specifikke elementer, der giver Marcus Stoltze et praj om, at de er tegnet med computerkraft.

”Der er noget med mennesker og former, som de ikke har helt styr på,” siger han.

Hans vinder er Louise Sylvesters menneskeskabte illustration, som han synes har ramt ånden i kampagnen.

 

Løsning C (vinder)

Louise Sylvester, illustrator. Illustrationen er en ud af fire afleverede muligheder, med skitse og en smule sparring med Journalistens artdirector.

 

Marcus Stoltze forklarer, at Dansk Erhvervs kampagne handler om, at når det går godt i det private erhvervsliv, så går det også godt i den offentlige sektor.

”Det synes jeg, at denne her illustrator faktisk har ramt ret godt,” siger Marcus Stoltze.

Hos Folkeskolen har bladredaktør Mette Schmidt også valgt en vinder og en klar taber blandt illustrationerne til magasinets artikel. Til gengæld er Mette Schmidt ikke lige så skarp til at spotte, hvilke illustrationer der er hjulpet til verden ved hjælp af kunstig intelligens.

Mette Schmidts vinder er lavet af Gert K. Nielsen. Den er AI-genereret og udviklet over flere runder af ham som grafisk designer og derefter rettet til manuelt.

Men Mette Schmidt troede, den var lavet af en menneskelig illustrator.

 

Løsning A (vinder)

Gert K. Nielsen, grafisk designer. Illustrationen er udviklet i Dall-E 2 med promptet: ”Scaffolding simple forms, toys, balloons, balls, plush, playful learning, open boxes, air, children playing, children posing, one child laughing, blackboard, children learning :: isometric simple forms”.

 

”Jeg synes, den giver en visuel oplevelse i sig selv, ikke? Den sætter lidt flere tanker i gang om, hvad der foregår, end de to andre gør.”

Hun kårer den som vinder, fordi det er den mest detaljerede af dem.

”Der er lidt mere at gå på opdagelse efter i illustrationen. Jeg ville gerne tro, at det måske var den, hvor en illustrator har forsøgt at fortolke og finde sin egen vej ind i historien,” siger Mette Schmidt.

Hendes taber er den helt AI-genererede illustration fra Journalistens praktikant.

”Den ligner simpelthen et trafikuheld,” siger hun.

 

Løsning B

Sandra Kaarsgaard, praktikant. Illustrationen er udviklet i Dall-E 2 med promptet: ”A sketch from a low perspective of children playing on a light blue scaffold in front of a building”.

 

Løsning C

Louise Sylvester, illustrator. Illustrationen er lavet med skitse og en smule sparring med Journalistens artdirector.

 

Hun forklarer, at de på Folkeskolen bruger lang tid på at tale med illustratorer og gennemser skitser gennem flere stadier. Her tror Mette Schmidt, at AI-illustratorer kan være med til at spare noget tid i skitse-fasen.

Men indtil videre er teknologien ikke god nok til, at illustrationerne kan komme i bladet.

”Det afgørende bliver jo, at de kan lave noget, hvor man synes, at det kunstneriske i det er lækkert nok, og at fortolkningen sidder lige i skabet,” siger Mette Schmidt.

Fra kreativ til artdirector

Gert K. Nielsen er ikke i tvivl om, at AI-illustrator-programmerne kommer til at ændre grafikeres og illustratorers rolle fra at være kreative til at være artdirectors. Det kommer til at ske, fordi de med deres visuelle kompetencer har en klar fordel i for eksempel at udvælge billeder.

”Man skal finde ind til kernen af, hvad det egentlig er, man kan, som AI ikke kan. Dét er at udvikle billeder, skabe idéer og vurdere, om det her er godt eller dårligt,” siger Gert K. Nielsen.

Derfor forudser han også, at nogle illustratorer vil miste deres job.

”Det er der ingen tvivl om,” siger Gert K. Nielsen.

Men der kommer også en hel masse nye jobs, forudser han.

”Jeg tror faktisk, at visuelt uddannede bliver de foretrukne at samarbejde med. Hvis man ikke har nogen hverken historie eller uddannelse eller noget omkring det, så kan man faktisk ikke rigtigt udnytte de muligheder, der er,” siger han.

Både Gert K. Nielsen og Louise Sylvester mener, at man kan se på en AI-genereret illustration, om den er lavet af en person med en visuel faglighed eller ej.

Louise Sylvester håber ligefrem, at AI-illustratorerne bliver ved med at mangle menneskelige egenskaber som evnen til at læse mellem linjerne eller tegne humor ind i illustrationerne.

”Man er jo ikke nødvendigvis en god grafiker, bare fordi man kan lave noget fedt i Photoshop,” siger hun.

Hun vil gerne sætte sig ind i AI-illustratorerne og se, om de kan blive et redskab for hende. Men hun håber ikke, titlerne for illustratorer i fremtiden kommer til at være ’artdirectors’.

”Den kreative proces er grunden til, at jeg er illustrator, så at give den videre ville jeg synes var irriterende,” siger hun.

Et håb om, at branchen ikke uddør

Louise Sylvester er glad for, at Dansk Erhverv kårede hendes illustrationen til vinder.

”Det er opløftende, at den bliver valgt. Det giver mig håb om, at min branche ikke dør helt ud. Det, at jeg vinder den ene konkurrence, giver mig også håb om, at AI ikke bliver en ting, der overtager branchen, men tværtimod et supplement og et værktøj, som vi kreative kan bruge,” siger Louise Sylvester.

Den anden vinder – Gert K. Nielsen – siger, at det har været sjovt at deltage i Journalistens AI-battle. Han er glad for at have vundet den ene af de to opgaver og for, at den menneskelige illustrators indsats har vundet begge.

Han forklarer, at han har lært mere om, hvordan arbejdsprocesser med AI-illustratorer kommer til at fungere. Det kan for eksempel være ved at fordre maskinen med hans egne tegninger.

”Jeg kommer til at starte med at tegne og så bruge min tegning som reference til at sige til AI’en: Arbejd videre med den her,” siger Gert K. Nielsen.

 

Guide: Sådan laver du AI-illustrationer uden at bryde reglerne om ophavsret

 

1. De kunstige intelligenser er fodret af hele internettet

AI-genererede illustrationer er som udgangspunkt lavet af programmer, som er stopfodret med billeder med tilhørende tekst, som er ’mineret’ fra hele internettet. Under datamineringen er der ikke nødvendigvis skelnet mellem billeder, der er beskyttet af ophavsret, og billeder, der ikke er. På den måde kan nogle kunstneres ophavsret være krænket, allerede inden du genererer en illustration.

2. Er billederne allemandseje?

Programmerne gør det muligt at lave illustrationer uden en reel menneskelig, personlig indsats ved hjælp af et enkelt tekstinput. Derfor har du som udgangspunkt ikke ophavsret over simple illustrationer, som du får AI-programmer til at lave, og selv hvis du har, kan der være situationer, hvor du overdrager dem til tjenesten eller omverdenen generelt.

3. Ophavsret kræver personlig skabende indsats

Som tommelfingerregel gælder, at hvis en illustration er så generisk, at den i princippet kan være lavet af to forskellige personer ved hjælp af AI-programmer, så er den ikke beskyttet af reglerne om ophavsret. Men hvis du specialiserer dit prompt for at få den helt rigtige illustration eller arbejder en illustration igennem et AI-program 20 gange, nærmer du dig et produkt, som er ophavsretligt beskyttet, fordi det har krævet en menneskelig indsats. Hvis du for eksempel foretager valg i forbindelse med efterbearbejdningen, så taler dette for, at der er beskyttelse. De enkelte AI-platforme har dog forskellige brugervilkår om ophavsret, også selv om du lever op til reglen om personlig indsats (se boks herunder).

4. Ingen kan eje en idé – men …

AI-illustratorerne genererer nogle gange illustrationer, som krænker andres ophavsret, fordi programmerne er baseret på billeder og illustrationer fra alle afkroge af internettet. (Der findes for eksempel AI-genererede billeder med Shutterstocks logo på, og bad du MidJourney om at lave et billede ud fra ordene ’Afghan girl’, fik du en variation af Steve McCurrys portræt, der var på forsiden af National Geogra­phic i juni 1985. Frasen er nu blokeret i MidJourney.) Som bruger har du ansvar for, at dit slutprodukt ikke ligger så tæt op ad en andens foto eller lignende, at deres ophavsret er krænket. Hvis du bruger AI-genererede billeder med genkendelige elementer fra eksisterende illustrationer, krænker du rettighedshaverne.

5. Nye regler fra næste år

Hvordan skal fotografer og illustratorer beskytte sig mod minering og AI-programmer, hvis de ikke ønsker, deres materialer bruges der? EU har vedtaget et ophavsretsdirektiv, som på den ene side i mange tilfælde sikrer visuelle kunstnere ophavsretten over deres originale værker, hvis for eksempel erhvervslivet ønsker at bruge billeder til at træne kunstig intelligens. På den anden side giver direktivet forskere bredere adgang end i dag til at dataminere værkerne. Direktivet bliver sandsynligvis implementeret i dansk lov i løbet af foråret. Hvis man indgår aftaler om brug af billeder eller illustrationer, er det værd at overveje, om man også i kontrakten skal regulere adgangen til at bruge materialet til tekst- og datamining.

Kilde: Jakob Plesner Mathiasen, medie- og entertainmentretsadvokat, Gorrissen Federspiel, og vært på podcasten ’Entertainmentretten’