search

Ekstra Bladets leder om fejl i coronakrisen går viralt i udlandet: ”Det er guf for det miljø”

I en leder erkender Ekstra Bladet ikke at have været kritiske nok i coronakrisen, og den leder bliver nu delt vidt og bredt i alternative nyhedsmiljøer

”Det konstante mentale alarmberedskab har slidt enormt på os alle sammen. Derfor må vi – pressen – også gøre status over vores egen indsats. Og vi har fejlet.”

Sådan lyder det i en leder i Ekstra Bladet, der blev udgivet for en uge siden. I den gør journalist Brian Weichardt status over netop de seneste to års dækning af coronakrisen:

”Vi har ikke været vakse nok ved havelågen, når myndighederne skulle afkræves svar på, hvad det konkret betød, at folk er indlagt med corona og ikke på grund af corona. For det gør en forskel. En stor forskel,” fortsætter lederen.

Og den leder har de seneste dage fået helt enorm opmærksomhed i udlandet. Forleden delte en hollandsk profil på Twitter den, og siden er det gået stærkt. En række blogs og hjemmesider i udlandet har gengivet budskabet, der er nået vidt omkring i verden.

Konklusionen er klar, efter at historien har været igennem en særlig søgemaskine, der kan spore links og deres spredning på tværs af internettet:

”Det er drevet af nogle miljøer, som man kan kalde alternative nyhedsmiljøer. Det er ikke nødvendigvis konspirationsmiljøer, men sådan nogle outlets, som er ret kendt for misinformation,” siger Jakob Bæk Kristensen, der forsker i alternative nyhedsmiljøer ved Roskilde Universitet, efter at han har haft historien igennem søgemaskinen.

Bruger medier til at styrke agendaen

Det er specielt omtalen på hjemmesiden Zerohedge, der har trukket opmærksomhed. Det link alene har fået 193.000 interaktioner spredt på forskellige profiler, mens linket fra Ekstra Bladet har genereret 100.000 interaktioner. 57.000 af dem kommer fra en Twitter-profil, som hollænderen Jan Niewenhuijs står bag.

Det er en side, Jakob Bæk Kristensen har set meget i sin forskning af spredning af misinformation under coronakrisen.

”Det er et meget anerkendt misinformationsoutlet, som har forbindelse til russisk propaganda, og de har videredelt historien.”

Det er ikke spor overraskende for Jakob Bæk Kristensen, at det netop er en leder om coronavirus og om mediernes ansvar under krisen, der spreder sig med lynets hast i det, han kalder alternative nyhedsmiljøer.

”Det er guf for det miljø, hvis de kan hapse noget fra mainstream-pressen og bruge deres troværdighed til at styrke deres agenda,” siger han og tilføjer:

”Det kan have en klar effekt af, at det vil vinde betydeligt flere over på den side, som er meget skeptisk over for restriktioner og vacciner.”

Søgemaskinen kan ikke registrere, i hvilke lande et link bliver delt. Til gengæld kan den registrere sprog, og ifølge Jakob Bæk Kristensen bliver lederens budskab lige nu delt mest på tysk, hollandsk og engelsk. Heller ikke det kommer bag på Jakob Bæk Kristensen:

”I Tyskland er det gået ret meget amok, og der er medierne klart under angreb. Der har den skepsis i de alternative nyhedsmiljøer bredt sig ret meget,” siger han.

Understreger lederens formål

Hos Ekstra Bladet er det heller ikke gået ubemærket hen, at Brian Weichardt og avisen har fået et internationalt gennembrud.

Chefredaktør Henrik Qvortrups bud på, hvorfor lige netop den leder slår igennem i udlandet, går på, at en del mennesker har siddet tilbage og tænkt, om de har fået hele sandheden om coronakrisen, eller har følt, at medierne har været for lidt kritiske over for myndighederne.

”Når nogen så bliver den lille dreng i nye klæder som Brian Weichardt, så er der nogen, der føler sig hørt,” siger Henrik Qvortrup.

Det går ham ikke på, at en leder fra hans avis bliver brugt i de alternative nyhedsmiljøer.

”Vi står ved de ting, vi skriver i vores leder. Om den så bliver brugt eller misbrugt andre steder, kan vi ikke stille så meget op imod. Det står frit for at videredele det.”

Han synes tværtimod, at delingerne på de forskellige hjemmesider underbygger hele pointen med lederen. Nemlig at Ekstra Bladet mener, at der er et behov for selvransagelse blandt medierne om, hvorvidt man gik kritisk nok til myndighedernes udlægning af sygdommen og spurgte sig selv nok om, hvorfor man brugte bestemte eksperter.

”Hvis man insisterer på det kritiske syn, bliver man hurtigt skudt i skoene, at man er sølvpapirstosser, og det vil jeg gerne have mig frabedt.”

”Men jeg føler mig ret overbevist om, at der om et par år bliver brug for en selvransagelse i forhold til, om vi spiste for meget af myndighedernes hånd, og om vi var for tilbøjelige til købe myndighedernes fortælling. Vi skal insistere på, at den refleksion er vigtig,” siger Henrik Qvortrup.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen