Først ville forsvarsminister Carl Holst (V) ikke svare Vejle Amts Folkeblad på, hvorfor han som minister både skulle modtage ministerløn og eftervederlag som regionsrådsformand. Da sagen kom frem, fastholdt Carl Holst, at han havde ret til pengene – og at han ville beholde det fulde beløb. Men i går meddelte han så, at han siger nej til at modtage den halvdel af vederlaget, som han ikke har fået udbetalt endnu. De penge, som allerede står på kontoen, beholder han.

Lektor Orla Vigsø fra Institut for journalistik, medier og kommunikation ved Göteborgs Universitet er aktuel med bogen ’Krisekommunikation’ på forlaget Samfundslitteratur.
Han siger, at sagen er et klassisk eksempel på en dårlig sag, der oveni er håndteret meget skidt. Det er ikke bare en krise, men også en kommunikativ krise.

»Når han gør noget, gør han for lidt og for sent. Det får knæfaldet til at virke halvhjertet,« siger Orla Vigsø.

Skifter holdning

Problemet for Carl Holst er, at han allerede har meldt ud, at han ville beholde pengene.

»Når han så skifter holdning, er det jo, fordi han kan se, at det ikke var en god idé. Men befolkningen kan jo godt se, at han har rettet ind efter pres, og at han nu kommunikerer noget, han faktisk ikke selv mener.«

Det er især tydeligt, når ministeren siger, at han kun vil betale halvdelen tilbage.
»Hvis det var så forkert, hvorfor så ikke betale hele beløbet? Den er helt gal,« siger Orla Vigsø.

Undskyldning skal stoppe kritik

Håndteringen er typisk for organisationer og personer, der ikke selv kan se, at der er et problem.

»De undskylder, fordi de kan se, at de har gjort noget, som bliver opfattet som forkert, men deres undskyldning bliver halvhjertet. De undskylder kun for at få kritikken til at forstumme.«

Orla Vigsø siger, at Carl Holst ikke er den første politiker i en shitstorm, der forsøger at trække i land. Men når man gør det, skal det ske fuldt ud. Det kræver ikke kun en undskyldning, men også en passende kompensation. Hvis man for eksempel har modtaget for mange penge, skal de betales tilbage eller gives til velgørenhed.

En juridisk og en etisk målestok

Men er det ikke uretfærdigt, at for eksempel politikere og virksomheder skal undskylde noget, som er fuldt lovligt?

»Der er en juridisk målestok og en ret uspecificeret moralsk og etisk målestok. Når de to ting er i konflikt, så føler de implicerede, at det er uretfærdigt, fordi de juridisk holder sig på den rigtige side.«

Orla Vigsø siger, at politikere, organisationer og virksomheder kan vælge at ignorere kritikken og henholde sig til, at de befinder sig inden for lovens rammer.

»Men det skal afvejes over for, hvad det betyder for ens image.«

Orla Vigsø har tidligere undervist på Aarhus Universitet og RUC. Hans aktuelle bog ’Krisekommunikation’ handler om, hvordan virksomheder og organisationer håndterer kriser. Det kan være tillidskriser – som for eksempel anklagerne mod FIFA-præsident Sepp Blatter. Eller personkrisen som Ekstra Bladets afsløring af Lars Løkke Rasmussens luksusrejser i 2013.