Pressefrihed

Ekspert ser bekymrende tendens i USA: Det minder om fascisme

Amerikanske medier ender i stigende grad i hænderne på rigmænd og højreorienterede ejere med bånd til Trump-administrationen. Det har store konsekvenser for demokratiet og den frie journalistik, mener ekspert i den amerikanske højrefløj

Donald Trump fik ret i, at tv-værten Jimmy Kimmel ville være den næste.

Blot en måned efter at præsidenten skrev det i et post på sit sociale medie, Truth Social, er ABC-talkshowsværten blevet den seneste i en række prominente journalister, værter og tv-programmer, der pludselig forsvinder.

Tidligere på året lukkede tv-kanalen CBS for Stephen Colberts talkshow, og produceren på ’60 Minutes’-programmet, Bill Owens, fratrådte i april på grund af pres fra ledelsen i Paramount, der stod over for en konsolidering, der krævede myndighedernes godkendelse.

Fusionen af Skydance og Paramount betød, at Oracle-stifter Larry Ellison, en af verdens rigeste mænd og ven af præsident Donald Trump, fik kontrol over blandt andet nyhedskanalen CBS News.

Et system i krise

I disse dage er der så forlydender om, at Ellison-familien dertil er på udkig efter at købe Warner Bros., der blandt andet råder over HBO Max og tv-stationen CNN.

Det kan potentielt bringe den indflydelsesrige nyhedskanal i hænderne på et Trump-venligt konglomerat.

Curd Knüpfer er lektor på SDU med speciale i politisk kommunikation på den amerikanske højrefløj.

Han er mere end bekymret.

Ifølge ham er vi nemlig vidner til en koncentration i ejerskab, der i overvejende grad går i retning af den politiske højrefløj.

”Det bliver mere og mere klart for mig, at vi har bevæget os forbi et punkt, hvor et system er i krise, og at vi måske allerede befinder os i et nyt system,” siger han.

Økonomiske interesser først

Særligt tv-nyheder synes at være attraktive aktiver for USA’s magtfulde højrefløj.

Men for Curd Knüpfer har den konservative højrefløj ikke nødvendigvis et politisk sigte med at overtage medierne.

Det  handler først og fremmest om økonomiske interesser.

”I USA’s tilfælde er der ofte tale om individuelle personer eller familier, der er markedsaktører, men som måske derfor tilslutter sig en mere konservativ ideologi,” siger Curd Knüpfer.

Han nævner i den forbindelse Murdoch-familien, som blandt andet ejer Fox News, men også mange andre medieforetagender, der ikke ligger på højrefløjen.

Påvirker publicismen

Men velvilligheden til at behage Trump og hans allierede ser ud til at række ud over muligheden for at optage flere markedsandele.

I februar i år udtalte Amazon-stifter og ejer af The Washington Post, Jeff Bezos, at kun debatstof, der støttede ”personlige friheder og frie markeder”, ville blive givet spalteplads i avisen, selvom han tidligere har udtalt, at han ikke ville blande sig i nogen redaktionelle valg.

Jeg er tysker, så jeg bruger ikke dette udtryk let. Men det er en forløber til noget, der ligner en fascistisk konsolidering af statsmagt og medieformater.
Curd Knüpfer, lektor på SDU

Et opportunistisk kursskifte, som Curd Knüpfer mener vi har været vidne til siden indsættelsen af Donald Trump.

”Mange af tech-millionærerne, som tidligere har holdt sig tilbage som mere politisk neutrale, kommer nu alle og laver knæfald for Trump, fordi de kan se, hvordan deres specifikke forretning kan drage fordel af det,” siger han.

I maj lukkede CBS for deres ellers populære ’The Late Night Show’ med Stephen Colbert.

Det blev begrundet som en udelukkende økonomisk beslutning, men mange har siden kritiseret aflysningen for at være en politisk motiveret, da Stephen Colbert var en fremtrædende kritiker af Donald Trump.

Meldingen om at lukke ’The Late Night Show’ kom, to uger efter at CBS’ moderselskab, Paramount, havde indgået et forlig i en retssag mod Donald Trump, hvor han påstod, at CBS News havde redigeret et interview med den daværende præsidentkandidat, Kamala Harris, på en vildledende måde.

Autoritær ageren

Det er ikke kun CBS, som Trump har været ude efter. I tirsdags sagsøgte præsidenten The New York Times for ærekrænkelser og injurier for godt 95 milliarder kroner.

For at forstå den handling skal man læse den som et udtryk for et endnu større opbrud, der i øjeblikket udspiller sig, mener Curd Knüpfer:

”Det, Trump gør nu, er, at han angriber grundlaget for det liberale demokrati. Det er derfra, angrebet kommer. Det er et totalangreb på journalistikken, sådan som vi kender den,” siger han.

Curd Knüpfer fortæller, at søgsmålet mod New York Times blot er endnu et angreb på de demokratiske institutioner.

”Autoritær magt forsøger at være i en position, hvor den selv kan definere, hvad der er sandt, og hvad der ikke er det, og desværre er det ret succesfuldt, hvad Trump-administrationen har forsøgt at gøre,” siger han.

Med andre ord: Det, der plejede at være et alternativ, er nu mainstream, mener Curd Knüpfer.

Resultatet er, at professionel journalistik er i mindretal. Og et flertal af medierne er på en eller anden måde knyttet til højrefløjen og dets stadig mere yderligtgående ideologiske projekt, som er propagandistisk, illiberalt og i høj grad drevet af affekt, forklarer Curd Knüpfer.

”Jeg er tysker, så jeg bruger ikke dette udtryk let,” siger Curd Knüpfer, før han fortsætter:

”Men det er en forløber til noget, der ligner en fascistisk konsolidering af statsmagt og medieformater, der tjener til at modsætte sig det demokratiske USA, vi kender. Hvis folk ikke er bekymrede over det, er det enten, fordi de ikke har været opmærksomme eller simpelthen ikke ved, hvor slemt det er.”

0 Kommentarer