Allerede 10 uger inde i krigen mellem Israel og Hamas havde 68 journalister ifølge Committee to Protect Journalists (CPJ) mistet livet.

Et voldsomt tal, som for undersøgende journalist og ledende redaktør for Arab Reporters of Investigative Journalism, Hoda Osman, dog ikke bare var et tal.

”Jeg kendte personligt til mange af dem,” fortæller Hoda Osman, som for nylig gæstede Danmark.

De mange journalistdrab fik hende i vinteren 2023 til at starte The Gaza Project, der efterforsker netop drab på journalister i Gaza.

Og siden da er antallet af dræbte journalister bare eksploderet.

Ifølge CPJ er der i skrivende stund 185 journalister og mediearbejdere, som er blevet dræbt i Gaza siden 7. oktober 2023.

I samarbejde med nonprofitorganisationen Forbidden Stories, der til dagligt arbejder med at fuldføre historier af journalister, der på den ene eller anden måde er gjort tavse, lykkedes det at samle 50 journalister fra 13 medier til at arbejde sammen om projektet. De medier tæller blandt andet AFP, The Guardian, Le Monde og Der Spiegel.

Ledte efter et mønster

Arbejdet med The Gaza Project har bestået af to omfattende lanceringer, en i juni 2024 og en i marts i år, hvor de medvirkende medier har bragt udvalgte historier samtidigt.

Historierne har haft stor variation, og det har selv været muligt for medierne at bestemme, hvilke historier de ville være med på og indgå i alt efter ressourcer.

Formålet med The Gaza Project har nemlig været flersidigt.

Først og fremmest har sigtet været at undersøge omstændighederne for drab på journalister i krigen.

Derfor kiggede Hoda Osman og kollegerne også på, om der var et mønster at spore i drabene af omkring 100 journalister, da de sidste år udkom med projektets første del.

”Der er ingen måde, hvorpå man kan konkludere andet end, at man er gået bevidst efter at ramme i det mindste nogle af journalisterne,” siger Hoda Osman.

På billedet ses Al-Jazeera journalist Wael Al-Dahdouh til begravelsen af sin søn, Hamza Al-Dahdouh, efter at han blev dræbt af et israelsk angreb den 7. januar 2024. Foto: Ibraheem Abu Mustafa/Reuters/Ritzau Scanpix

Mange blev dræbt i hjemmet

Ifølge CPJ er i alt 18 journalister blevet bevidst dræbt i krigen mellem Israel og Hamas. Tallet er forholdsvis lavt i forhold til antallet af dræbte journalister i Gaza, fordi det kræver en væsentlig bevisbyrde at kunne sige, at et drab skete forsætligt.

Langt størstedelen af de dræbte journalister er palæstinensere.

”Når man tænker på krig, tænker man, at journalisterne bliver dræbt, fordi de er i farlige områder. Men journalisterne er i mange tilfælde ikke blevet dræbt i kampområder,” siger Hoda Osman og uddyber:

”Da vi analyserede det i første runde, viste det sig, at de fleste journalister blev dræbt derhjemme, og mange af dem blev dræbt sammen med deres familier.”

Hoda Osman nævner i den sammenhæng, at man i flere tilfælde har set angreb på bygninger, hvor kun etagen, hvor journalisten boede, blev ramt.

Mange journalister bor desuden separeret fra deres familier, fordi de er bange for, at deres arbejde vil bringe deres familier i fare.

Visuelle rekonstruktioner

Foruden at kortlægge drabene på journalister i Gaza har projektet også lavet historier med visualiseringer af angreb på pressen. Nogle gange med materiale fra dræbte eller sårede journalister for at videreføre deres arbejde eller bruge det til at rekonstruere bestemte situationer.

Blandt andet har projektet afdækket, at AFP’s kontor i Gaza blev direkte angrebet af israelske styrker.

Ud fra liveoptagelser fra kontoret og ved hjælp af andet OSINT-materiale var det muligt for samarbejdsprojektet at se, hvordan der i horisonten dukkede lysglimt op fire sekunder før hver eksplosion af bygningen. Glimtene var skud, der blev affyret.

Ved at studere sekunderne og skaderne på bygningen var det muligt for eksperter at kortlægge, at det var en israelsk tank, der skød på bygningen fra tre kilometers afstand.

I marts i år bragte projektet en 3D-rekonstruktion af journalist Fadi al-Wahidi, i sekunderne inden han bliver skudt i nakken af en slags drone. Han filmer sig selv i øjeblikket, og derfor har det i afbildningen været muligt for The Gaza Project at lokalisere, at al-Wahidi var i en såkaldt ”gul zone” på gerningstidspunktet.

Det er afgørende, da ”gul zone” ellers skulle være en sikker zone. Han var desuden iført en pressevest, da han blev skudt.

Svære snakke

Selv om det i mange tilfælde har været svært at verificere materialet eller bevise drabsmotiverne for journalisterne, så er det faktisk ikke det, der har været det sværeste ved arbejdet for Hoda Osman.

For hende har det især været én ting: Kommunikation til og med Gaza.

”Der er svært at være i kontakt med kilderne, først og fremmest på grund af internetafbrydelser, men endnu mere på et menneskeligt plan. De går igennem meget, så man er nødt til at vide, hvordan man kan tale med dem, mens det sker, og man er nødt til at have en masse tålmodighed,” siger Hoda Osman.

Som arabisktalende og som ledende person for Arab Reporters of Investigative Journalism har hun stået i spidsen for interviews og særligt kontakten til de palæstinensiske journalister.

”Man beder dem om at huske meget traumatiske ting, så mentalt og følelsesmæssigt skal man være virkelig hensynsfuld,” siger Hoda Osman.

Hun mener, at de mange drab på journalister går alt for ubemærket hen:

”Jeg føler også, at det ikke får den opmærksomhed, det fortjener på verdensplan. Jeg er journalist, jeg læser medierne regelmæssigt, hvor er historierne om, at dette sker for journalisterne i Gaza?” siger Hoda Osman.

Efterlyser konsekvenser

Hoda Osman har i mange år lavet undersøgende journalistik og oplever, at den slags ofte fører konsekvenser med sig.

”Nogen bliver fyret, nogen siger op, nogle love ændres. Når det kommer til dette, ændres der ingenting. Man offentliggør, og der sker ingenting,” siger Hoda Osman.

Men selv om arbejdet endnu ikke har ført til konsekvenser eller bedre betingelser for palæstinensiske journalister i Gaza, så mener Hoda Osman, at arbejdet i The Gaza Project har været meningsfyldt.

Det til trods for, at konsekvensløsheden flere gange har fået hende til at spørge sig selv om, hvorfor hun bliver ved med at gøre det.

”Jeg tror, ​​vi alle tror på vigtigheden og værdien af ​​at dokumentere for fremtiden, at folk kan læse det og vide, hvad der skete,” siger hun.

Siden anden del blev udgivet i marts, har Hoda Osman og alle samarbejdspartnere i The Gaza Project dog holdt en pause fra arbejdet med at afdække journalistkollegernes død, da det også tager hårdt på journalisterne. Om arbejdet skal fortsætte, er endnu uvist:

”Man er nødt til at tage en pause indimellem, så lige nu tager vi denne pause, og der er ingen planer om at lave en udgivelse mere. Jeg håber, at det stopper, og at vi ikke bliver nødt til det, men det bliver vi måske nødt til,” siger hun.