Forleden kunne man i fagpressen for danske medier læse, at den nye generaldirektør i DR, Bjarne Corydon, er på trapperne med en ny strategi for Danmarks største kulturinstitution.

Sikkert godt og tiltrængt, store organisationer skal fra tid til anden opleve et vinterbad, så blodet ruller under huden og det prikker over det hele.

”DR-top varsler store forandringer i ny strategi”, lød det i MediaWatch, der havde gennemført et dobbeltinterview med Corydon og formand for bestyrelsen i DR, Lars Gert Lohse. En nyhed, der blandt andet blev samlet op af Journalisten.

Vi kender endnu for lidt til de nye tanker til at kunne vurdere helheden. Men det indikeres desværre kraftigt, at strategien for Danmarks Radio indbefatter, at man igen skal være aggressiv i forhold til at pumpe skatteyderbetalt indhold ud på ”sociale medier og internationale platforme”, som det fremgår af artiklen. Målet er at få public service-stoffet bredere ud.

Det sidste er jo fornuftigt, lad os få flere brugere til det stof, som DR producerer for vores allesammens penge.

Det første er der mindst to store problemer ved.

Indledningsvist må man undre sig over, at det kun er udenlandske techgiganter, der skal lukrere på indhold produceret for danskernes skattekroner.

Tankerne ledes tilbage til den ikoniske scene i filmen ’De grønne slagtere’ hvor Ole Thestrups karakter filosoferer over slagterens dobbelte forvoldelse af skade under produktion af pølser: ”Der er noget mytologisk ved at dræbe et dyr og så håne det ved at stikke det op i dets egen tarm bagefter.”

Ikke alene skal de private medier konkurrere med DR om indhold og brugere. Det samme indhold skal også forsøde tilværelsen for konkurrenter fra en anden front: De amerikanske techgiganter.

Når DR lægger sit indhold ud på Googles og Metas platforme, er det naturligvis for at reklamere for sig selv, eget indhold og egne platforme. Men samtidig medvirker man til at gøre de udenlandske platforme mere attraktive for brugerne, og dermed også annoncører, og medvirker altså til at skubbe annoncekroner fra danske medier over i lommen på Zuckerberg og Co.

Hvis målet er at få flere brugere, er jeg sikker på, at eksempelvis B.T. og Ekstra Bladet gerne bidrager til at bringe nogle af DR’s mange videoklip fra aktuelle begivenheder endnu længere ud. De to tabloide medier har masser af brugere og er dermed en oplagt kanal til at give public service-stof en videre udbredelse. Således kunne det skatteyderbetalte indhold støtte op om danske medieforretninger frem for amerikanske.

Lokale og regionale medier er allerede presset af de statsejede regioner fra DR og TV 2. Hvorfor stiller DR ikke alle klip fra regionerne gratis til rådighed for de private mediehuse rundt om i landet, så de som to fluer med ét smæk både understøtter en mangfoldighed af medier og samtidig sikrer deres stof endnu flere øjenæbler?

Hvorfor må vi på Ingeniøren og vores kolleger på andre frie, redaktør-styrede medier ikke frit bruge DR’s indhold og således understøtte vores egen nyhedsdækning, når det skal stilles til rådighed hos udenlandske konkurrenter i kampen om brugere og annoncekroner? Hvorfor skal DR’s indhold aktivt bruges til at styrke YouTube i kampen mod Podimo og andre?

Kort sagt: Hvorfor skal DR’s indhold bo gratis hos Meta og Google og styrke dem i kampen om brugere og annoncekroner over for de danske medier?

Mens mit første argument mod DR’s iver for at berige techgiganternes platforme går på den åbenlyse konkurrenceforvridning, centrerer det andet sig om digital uafhængighed.

Det er simpelthen ikke godt nok at slå op i banen og blot acceptere at være afhængig af transatlantisk tech.

Som man læser interviewet, må man forstå, at vi nærmest er tvunget i armene på de såkaldte ”sociale medier”, hvis man skal undgå, at DR går en fremtid med ”ærefuld irrelevans” i møde, som Corydon udtrykker det.

Lars Gert Lose giver op på forhånd, når han med et argument om mediemæssig ”fragmentering” og som et formodet ekko fra dyrtindkøbte konsulenter siger følgende i MediaWatch:

”Når man ser på tallene, så er jeg ikke sikker på, at de forskellige generationer skelner særligt meget mellem, om det er den ene eller den anden platform. Det kapløb kan vi ikke vinde på vores egen platform. Den fragmentering er en realitet.”

”Derfor kommer vi til at engagere os mere aktivt på andre platforme. Ikke for at opgive vores egen. Men både for at sprede public service-indhold og forhåbentligt trække flere ind på vores egne platforme. Vi er nødt til at være, hvor brugerne er.”

Vi ved fra andre områder, hvor staten og private virksomheder forsøger at vikle sig ud af det jerngreb af amerikansk tech og software, man i de sidste årtier godtroende har låst sig i, at det er både dyrt og besværligt at vikle sig ud og genvinde noget af kontrollen.

Hvorfor gentage den samme fejl og gøre DR mere afhængig af transatlantisk tech og Trumps bedste venner, der for øvrigt trækker længere og længere i modsat retning af europæiske og danske værdier?

Jonas Kuld Rathje er ansvarshavende chefredaktør på Ingeniøren

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Du kan også deltage i debatten
Send dit indlæg til journalisten@journalisten.dk. Indlægget må maksimalt være på 3.000 tegn.