”Hvilke medier vil du anbefale mig, hvis jeg ikke skal have alle mine nyheder på sociale medier?”

Sådan lyder spørgsmålet ofte fra unge, når jeg møder dem i forbindelse med mine workshops eller interviews om deres digitale kultur og adfærd.

Når vi har dialoger om deres medievaner, om diskurser, demokrati og overdreven mængde af information på digitale platforme, er det gennemgående, at de er nysgerrige og interesserede i god journalistik, men også tilbagevendende, at de ikke altid er klar over, hvor de skal lede.

De vil gerne, men tilbuddet skal være der. Omkring dem lyder det ellers ofte i medierne, at de kun får nyheder på sociale medier, og deres medieforbrug vækker generelt bekymring. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser da også, at de unge mellem 16 og 30 år bruger mange timer dagligt på deres skærme og digitale platforme.

Men samtidig viser DR’s rapport om medieudvikling flere år i træk, at de unge ofte bruger lyd.

Tiden indrammer det bedste af begge verdener

Og her kommer svaret på de unges spørgsmål ind i billedet. For mit svar har længe været, at de skal høre 'Tiden', en podcast som unge selv gjorde mig opmærksom på, og som nogle uger har 300.000 streams. Mange af dem er de unge, jeg møder, som er begejstrede.

'Tiden' er fremragende og rammer ikke kun tidsånden, hvor lyd er populært, men rammer også behovet for substans og muligheden for at stifte bekendtskab med god journalistik.

Her er 'Tiden' perfekt - ikke kun for de unge, men især de unges indgang til nyheder og perspektiv - en slags Orientering Light til unge, der alligevel har lyd i ørerne hele tiden, og som gerne vil have ordentlig journalistik. Det stod Adrian Busk og Amalie Schroll Munk for med høj daglig kvalitet.

DR vælger at understøtte de unges digitale afledninger

DR lukker derfor ikke kun en åbenlys succes med over 300.000 streams på en uge, når de lukker 'Tiden'.

De lukker også for muligheden for, at unge kan skabe overblik og dybde uden om de digitale platforme, som kontinuerligt skaber potentiale for digitale afledninger og sender unge mediebrugere endnu mere ind på de platforme, som DR burde have alternativer til. Endda samtidig med, at det er et gennemgående budskab hos både politikere og eksperter, såvel som hos de unge selv, at det digitale input har taget overhånd.

Når DR begrunder beslutningen med store ambitioner om at trække endnu flere danskere over på digitale platforme, og når DR har valgt YouTube som endnu en digital kanal, så fejllæser de ikke kun potentialet hos de unge voksne mediebrugere. De er også med til at understøtte en cirkulær logik, som er bekymrende. Hvis man tror, at mediebrugerne kun vil det digitale, så har man ikke læst den nye orientering, og man har måske ikke engang modet eller ansvarsfølelsen for at fastholde andet end det, der er mainstream.

Replik fra Anders Emil Møller, ledende redaktionschef i DR Nyheder: Vi deler bekymringen, men ikke diagnosen

Hvor skal unge gå hen, når de vil have journalistik med substans? Lykke Møller Kristensens spørgsmål er vigtigt og optager da også os i DR intenst.

Vi har en klar opgave med at styrke demokratiet og gøre troværdige nyheder relevante for alle generationer - også dem, vi i dag har sværere ved at nå. Derfor er den bekymring, Lykke Møller Kristensen rejser, ikke fremmed for os. Den er en del af de afvejninger, vi står med, når vi prioriterer DR’s tilbud til unge og i det hele taget. Vi ser DR’s digitale aktiviteter som et svar, vi skal gøre endnu stærkere. Og vi ser DR's tilstedeværelse på sociale medier som en aktiv komponent i public service.

Mange unge lever i et samlet digitalt økosystem, hvor egne platforme, podcasts, dr.dk og sociale medier hænger sammen. Og hvis unge skal møde troværdig journalistik i deres hverdag, skal DR både styrke egne tilbud og interessere sig for, hvor nyheder opdages. Så når DR arbejder med sociale medier, er det ikke for at sende unge væk fra public service, men for at give dem flere veje til det.

Konkret ærgrer Lykke Møller Kristensen sig over lukningen af podcasten Tiden, som hun skriver at særligt mange unge lytter til, som det sted de får deres nyheder fra DR. Men antallet af streams fortæller, hvor mange gange noget er afspillet. Det siger ikke, hvem der lytter, hvor længe de bliver, eller om de selv har opsøgt programmet. De unge, Lykke Møller Kristensen møder på sine workshops, er begejstrede. Det glæder os oprigtigt, men det er ikke det samme som et billede af, hvem programmets publikum faktisk er. Når vi ser på tallene bag, så er der ikke noget, der viser os, at Tiden er særligt lyttet af unge.

Lukningen af et program er aldrig let eller belejligt. Det ved vi godt, og vi forstår, at det vækker frustration, når et tilbud, som nogle unge har fundet relevant og brugbart, forsvinder. Men når vi prioriterer public service-midlerne, er vi nødt til at se på, hvor indsatsen gør størst forskel. Og vi tror, at vi skal sætte ind på en bredere front og med flere tiltag og nye målrettede forsøg. I torsdags gik P3 Nyt i luften med et nyt digitalt format, der kan findes på dr.dk og DR har for ganske nyligt lanceret det nye podcast Med al respekt, der også er et godt bud på nyhedsindhold til unge. Vi vil meget gerne fortsætte samtalen med Lykke Møller Kristensen og andre, der har tæt viden om unges medievaner.

For spørgsmålet er ikke, om unge har brug for troværdig journalistik med substans. Det har de. Spørgsmålet er, hvordan vi sammen bedst sørger for, at flere unge faktisk møder den i deres hverdag og på måder, der giver mening for dem.

Lykke Møller Kristensen er samfundsanalytiker og uddannet journalist. Hun har i 15 år arbejdet med at undersøge og forstå de digitale årgange og er forfatter til flere bøger om digitale børn og unge. Hun er stifter af flere initiativer til demokratisk dannelse, herunder den nyoprettede Digizense. Hun indgår i DataEtichs og holder foredrag om menneskets rolle i den digitale udvikling.

Foto: Ditte Capion

DU KAN OGSÅ DELTAGE I DEBATTEN

Send dit indlæg til journalisten@journalisten.dk.

Indlægget må maksimalt være på 3.000 tegn.

Opdateret med replik fra DR klokken 12.21