Der er ikke umiddelbart sat restriktioner op for, hvor og hvordan DR-journalist Louise Brodthagen kan rapportere, når hun i disse uger befinder sig i Rusland.

Det fortæller Niels Kvale, chef for DR's udlandsredaktion, efter DR tidligere på ugen meldte ud, at DR igen har en journalist i Rusland efter fire års fravær.

”Som udgangspunkt arbejder Louise frit og bestemmer selv, hvem hun vil snakke med, og hvad hun skal lave,” siger Niels Kvale.

Der vil dog fortsat være restriktioner, hvis journalisten skal rejse til grænseregioner, hvilket kræver militærets tilladelse. Men at Louise Brodthagen kan arbejde mere eller mindre frit, betyder ikke, at det er nemt at få russerne i tale.

”Der er rigtig mange russere - og sådan er det jo, når man arbejder i et ufrit land - der ikke har lyst til at tale med os. I hvert fald ikke, når der er en mikrofon eller et kamera tændt. Til gengæld vil nogle gerne sige lidt mere, nogle lidt mere og nogle endda rigtig meget, når mikrofonen ikke er tændt,” siger Niels Kvale.

Indstiller sig på overvågning

Louise Brodthagen har i første omgang fået et par ugers arbejdsvisum til Rusland.

Akkrediteringen er givet, og Louise Brodthagen er rejst ind, mens Rusland afholdt sit valg til dumaen. Under valget har Louise Brodthagen blandt andet været til stede på valgsteder, hvor hun fik flere russere i tale anonymt, og hun har selv hæftet sig ved, at hun har lov til at rapportere frit.

”Men jeg må selvfølgelig indstille mig på overvågning i al min færden - også af mit udstyr som telefoner og computer,” har hun fortalt til dr.dk.

Respekten for pressefrihed og ytringsfrihed i Rusland kan ligge på et forholdsvist lille sted, og flere journalister er blevet idømt lange fængselsstraffe eller ophold i straffekolonier for anklager om spionage eller at sprede falske oplysninger om Rusland.

Derfor er det heller ikke utænkeligt, at Louise Brodthagen kan stå i situationer, hvor hun af forskellige årsager ikke kan tale frit.

”Hvis der bliver lagt bånd på noget, vil vi oplyse om det, men det har vi ikke oplevet. Så instruksen til Louise er, at hvis der er noget, hun af en eller anden grund ikke kan sige, skal hun italesætte det,” siger Niels Kvale.

Trods risici og mere eller mindre kamerasky russere får DR med sin fysiske tilstedeværelse i Rusland en unik viden, mener udlandschefen.

”At være til stede er nu engang det bedste journalistiske værktøj, vi overhovedet har, når vi skal prøve at beskrive virkeligheden. Og man kan næsten sige, at desto mere styret og ufrit et land er, desto vigtigere er det at forsøge at få et lille kig ind i, hvad der foregår,” siger Niels Kvale.

Holdt sig væk af princip

Når DR så alligevel ikke har været til stede i Rusland i fire år, skyldes det, at DR tog en principiel beslutning, da Matilde Kimer, der indtil for nylig var ruslandskorrespondent for DR, blev smidt ud af landet.

DR ville nemlig ikke lade Rusland bestemme, hvem der bliver sendt til Rusland, og det skal ikke være andre end DR selv, der afgør, hvilke medarbejdere der bliver udvalgt til bestemte opgaver.

”Derfor har vi af princip ikke forsøgt at akkreditere andre medarbejdere til Rusland,” siger Niels Kvale.

Da Matilde Kimer sagde op og forlod DR i sommer, ophævede det princip med Niels Kvales ord sig selv.

”Derfor har vi igen forsøgt at få en presseakkreditering.”

At Matilde Kimer stopper, ændrer jo ikke på, at Rusland har forsøgt at styre, hvem I kan have i Rusland?

”Vi ville ikke sende andre, mens de ville prøve at bestemme, hvem vi skulle og ikke skulle sende afsted. Jeg synes stadig, at det princip var indlysende og rigtigt. Selvfølgelig er der ikke nogen, der skal bestemme, hvem vi sender. Jeg håber virkelig ikke, at det sker, men hvis det hele gentog sig, og vi blev udvist igen, ville vi være tilbage til, hvor vi var for fire år siden.”