DR har sikret sig rettigheder til Wimbledon-tennis og EM i atletik frem til 2027.
Det skriver DR i en pressemeddelelse, i forbindelse med at DR har præsenteret sine planer for dette års sportssommer.
Ud over Wimbledon og atletik kommer sommeren til at byde på EM-kvalifikation for det kvindelige fodboldlandshold, hvis kampe DR også har rettigheder til. Derudover er der DM-ugen i Herning, OL i Paris og PostNord Danmark Rundt samt de paralympiske lege i Paris.
”Sport har en særlig evne til at samle folk på tværs af de skel, der normalt deler os. Vi står sammen, hepper sammen, ærgres sammen og jubler sammen,” siger Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder med ansvar for DR Sporten.