DR-chefredaktør Thomas Falbe. Agnete Schlichtkrull / Pressefoto
Det er udtryk for en ”småracistisk tendens”, at DR nu udfordres på en indisk professors validitet.
Det udtaler DR-chefredaktør Thomas Falbe til Jyllands-Posten,
”Jeg synes, det er sådan en småracistisk tendens, at fordi vi anvender en økonom fra Indien, så har det ingen validitet. Det er jo, fordi der er nogle steder, hvor man særligt har interesseret sig og beskæftiget sig med koloniale forhold.”
Jyllands-Posten har været i kontakt med den indiske professor, Arindam Banerjee, som er økonom og blandt andet tidligere har undervist med marxistiske metoder.
Han mener, at de danske økonomer, der over en bred kam kritiserer hans udregninger i DR-dokumentaren 'Grønlands hvide guld', begår den fejl, at de bruger klassiske økonomiske principper om noget, der handler om kolonialisering:
”Det, som de danske økonomer siger, er standard lærebogsøkonomi, der ikke kan anvendes til specifikke, koloniale sammenhænge,” mener han.