I disse dage sveder journaliststuderende over eksamen i Aarhus, Roskilde og Odense.

Det foregår i nogen grad med hjælp fra kunstig intelligens, som kan være kilde til snyd og fejl. Men de tre journalistuddannelser oplever egentlig en stor grad af nysgerrighed og ansvarlighed fra de studerendes side.

”Det kan godt være, jeg er naiv. Men jeg oplever faktisk ikke, at vi har så store problemer med det,” siger institutleder for journalistik Henrik P. Berggren fra DMJX.

På SDU sidder studieleder Louise Kjærgaard netop nu og retter opgaver. Her skriver flere af de studerende, at de ikke har anvendt AI, 'for hvorfor skulle jeg det?'

”De vil lave det selv. Det er ikke vores opfattelse, at de studerende bruger AI voldsomt meget, og at de snyder voldsomt meget med det,” siger Louise Kjærgaard.

På både DMJX, RUC og SDU ser studieledelsen AI som et vigtigt, uomgængeligt værktøj, som de studerende er nødt til at lære at bruge. Både skolerne og de studerende selv føler, at der med en blanding af accept af AI som en del af virkeligheden samt øget kontrol og dokumentationskrav er relativt godt styr på det.

Journalistuddannelserne skelner mellem de mere akademiske fag som økonomi og medieret samt de journalistiske håndværksfag.

I de akademiske fag er der generelt indført flere såkaldte stedprøver, hvor eksamen foregår på skolen uden adgang til internettet. Mens journalistiske produktioner, der bygger på research og interview, skal afleveres med en forklaring om, hvordan der er brugt kunstig intelligens.

AI-fri og AI-fyldte zoner

Studieleder Mads Kæmsgaard Eberholst fra RUC taler om AI-fri og AI-fyldte zoner. Og han understreger, at de AI-fri zoner stadig er det primære læringsredskab.

Men han konstaterer også, at de store skriftlige afleveringer, der er lavet uden for skolen, i stadig mindre grad kan stå alene som eksamen. Og de medfølgende AI-deklarationer er vigtige.

”Gennem deklarationen får vi ikke adgang til at forstå, hvorfor de studerende har brugt det, men hvordan," siger Mads Kæmsgaard Eberholst og forklarer, at man ved den efterfølgende mundtlige eksamen så kan spørge ind til både brug, valg, fravalg og forståelsesrammer.

Hovedprincippet på alle uddannelser er, at de studerende kan blive kigget over skulderen af overvågningsprogrammer og eksamensvagter, når de møder op til prøver, hvor de ikke har lov til at gå på internettet og bruge AI.

Louise Kjærgaard fra SDU forklarer for eksempel, at de studerende til den type eksamen typisk kun har adgang til fagets pensum og deres egne, håndskrevne noter.

Udviklingen går hurtigt

Men hun siger også, at det er ”en kompleks opgave” at følge med og løbende tage højde for AI.

”Vi er altid bagud, og universiteterne er ikke meget hurtige med at få godkendt nye eksamensformer. Så det slås vi lidt med. Det udvikler sig simpelthen hurtigere, end vi kan nå at omstille os,” siger Louise Kjærgaard.

Men hun synes også, at journaliststudiet på SDU har været ret hurtigt til at omstille sig fra AI’s spæde start for få år siden, hvor ”man nærmest ingenting måtte”, til at se AI som et værktøj, som de studerende skal kunne bruge på den rigtige måde.

”Det overordnede er egentlig, at man gerne må bruge AI, men at det intellektuelle arbejde og de endelige formuleringer skal være dine egne. Men inden for den ramme kan det så være vidt forskelligt, hvordan man ellers arbejder med det,” siger hun.

En refleksiv, kritisk tilgang

På DMJX er der fra skolens side også en stærk bevidsthed om, at de studerende kommer til at arbejde med AI, allerede når de kommer i praktik. Så det vigtige er med Henrik P. Berggrens ord, at de får ”en refleksiv, kritisk tilgang” til det som arbejdsredskab.

I modsætning til mange af de cms-systemer, som medievirksomheder bruger i deres produktion og publicering, har DMJX ikke AI direkte indbygget i skolens eget system. Men de studerende kan bruge AI-robotter som Microsofts Copilot, så længe de ikke lader robotten decideret lave opgaven.

Henrik P. Berggren mener også, at det – AI eller ej – skærper efterlevelsen af almindelig journalistisk etik, at alle elevernes journalistiske opgaver faktisk bliver offentliggjort.

”Det ville jo være meget risikabelt at få AI til at lave sådan noget med at opdigte kilder eller finde på citater," siger han.

Henrik P. Berggren kan dog fortælle, at DMJX i ganske få tilfælde har dumpet elever, fordi der var mistanke om, at de havde fået for meget hjælp fra AI til en fri hjemmeopgave i et af de ikkejournalistiske grundfag. Men generelt oplever han også, at eleverne bruger de nye værktøjer med en sund portion skepsis.

”De er jo godt klar over, at de lærer mindre, hvis de bare udliciterer arbejdet,” siger han.

Nysgerrige, men forsigtige studerende

Hos Danske Mediestuderende, der er en underafdeling af Dansk Journalistforbund - Medier og Kommunikation, mener forperson Sofus Tao Esthave Pedersen, at de studerende er nysgerrige og gerne vil lære at bruge AI-værktøjer bedst muligt. Men også at ingen ønsker at ”hoppe over, hvor gærdet er lavest”.

Så han er generelt tilfreds med journalistuddannelsernes håndtering.

”Vi har ikke nogen grund til at mene, at de er hverken for stramme eller for slappe. Det er vigtigt, at man holder fast i hovedopgaven og videregiver den journalistiske faglighed. Hvis man har dén på plads, kan man også håndtere mange af de her værktøjsmæssige forandringer,” siger Sofus Tao Esthave Pedersen.

Journalistuddannelserne er enige om, at de løbende skal arbejde med at definere rammerne for brug af kunstig intelligens. På SDU har de for eksempel et fag, hvor de studerende skal redegøre for deres journalistiske til- og fravalg i en videorapport.

”Jeg håber, at vi nu har lavet nogle eksamensformer, som kommer til at kunne holde nogle år endnu. Men alt er jo ’work in progress’. Så det kan jo godt være, at vi om nogle år heller ikke længere tror på, at en videorapport er noget, de selv har genereret,” siger Louise Kjærgaard.

Lærere og censorer

Næste spørgsmål, der presser sig på, er, om og i givet fald hvordan undervisere og censorer kan benytte AI i deres arbejde. Louise Kjærgaard fra SDU forklarer, at man af hensyn til personfølsomme oplysninger ikke må lægge en hel eksamensopgave ind i en chatbot. Men man kan godt bruge både traditionelle søgemaskiner og AI-værktøjer til at efterprøve elementer af en opgave.

På DMJX er der også undervisere, der har forsøgt at få hjælp fra AI-agenter og velformulerede prompts til at give de studerende feedback. De har ifølge Henrik P. Berggren foreløbig konstateret, at robotterne er bedre til at give generel end individuel feedback.