Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:04 27.11.2024 Anna Sol Jørgensen

Det europæiske journalistforbund forlader X efter Musks dødsdom over medier

Det europæiske journalistforbund forlader X efter Musks dødsdom over medier

Brandon Bell/Reuters/Ritzau Scanpix

Det europæiske journalistforbund EFJ vil ikke længere publicere indhold på Elon Musks sociale medie X fra 20. januar 2025, skriver forbundet i en pressemeddelelse.

Beslutningen kommer i kølvandet af, at blandt andre The Guardian og det tyske journalistforbund har droppet platformen.

Brugere er valfartet fra X siden præsidentvalget, og siden Elon Musk blev sat i spidsen for et ministerium og har hævdet, at de traditionelle medier er fortid, og at de fleste af dem ufortrødent lyver for borgerne.

”Vi kan ikke blive ved med at fodre et socialt netværk ejet af en mand, der erklærer medier og dermed journalister for døde,” udtaler EFJ’s præsident, Maja Sever, i pressemeddelelsen.

”X er en platform, der ikke længere tjener offentlighedens interesser overhovedet, men som tjener bestemte ideologiske og finansielle interesser hos ejeren og hans politiske allierede,” tilføjer hun.

SENESTE NYT

Flere nyheder