Debat

Det er tid til et filtertjek for danske mediers dækning af Gaza

Dansk presse er med til at nære den politiske tomgang om Gaza, skriver Lars Kiær

Hvis journalistik fungerer som et filter for virkeligheden, er det vist på høje tid med et filtertjek for danske mediers dækning af Gaza!

Den bedste serviceaftale finder vi hos den norske sociolog og mangeårige fredsforsker Johan Galtung. Sammenlignet med den udslidte krigsjournalistik, der med sit 'os mod dem'-drama fokuserer på vold og militære ‘operationer’, foreslår Galtung at skifte til den såkaldte fredsjournalistik.

Det er en krævende opgradering, men så er det jo heldigt, at journalisterne Jake Lynch og Annabel McGoldrick har åbnet værktøjskassen for os med bogen Peace Journalism. Et af de vigtigste værktøjer er at inddrage konfliktens dybere årsager – som den årtier lange, ulovlige besættelse af de palæstinensiske territorier. Fredsjournalistikken insisterer også på at give stemme til de civile ofre for derved at tilbyde modtagerne et mere komplet og retvisende billede af konfliktens konsekvenser.

Når danske medier konsekvent omtaler situationen i Gaza som ”krigen mellem Israel og Hamas”, er det et skoleeksempel på krigsjournalistik. Med sin forsimplede fortælling om to ligeværdige parter udelades den afgørende juridiske kontekst: at den ene part er en besættelsesmagt med forpligtelser over for den besatte befolkning. Ved at prioritere militære bulletiner over den udsultede befolknings perspektiver, fjernes blikket fra de komplekse, men afgørende, aspekter af konflikten.

Journalistikkens sprog er ikke bare en afspejling af virkeligheden; det er en aktiv medskaber af den. Den nuværende journalistiske prioritering er med til at nære den politiske tomgang, der lader katastrofen fortsætte. Når konflikten fremstilles som et komplekst militært anliggende mellem to stridende parter, kan vores politikere nøjes med at opfordre til ”ro” og ”opbremsning”.

Det nye filter tilbyder omvendt pressen en mulighed for aktivt at nære den offentlige samtale med de nuancer og fakta, den sulter efter. Muligheden for en retning, der gør det politisk uholdbart at gemme sig bag apati, og som tvinger debatten til at handle om reelle årsager og holdbare løsninger.

Galtung og co. står klar til at betjene Dem!

Lars Kiær er dataanalytiker

1 Kommentar

Vagn Buch-Pedersen
11. AUGUST 2025
Tak for et godt og tankevækkende indlæg, som jeg er meget enig i. Jeg har nu fulgt Gaza-katastrofen ganske tæt siden den begyndte med Hamas' uhyrlige, brutale og blodige overfald i det israelske nabolag til Gaza og den uhyggelige gidseltagning. Det kan og skal ikke på nogen måde forsvares, men derfor er det nødvendigt at huske på, at fjendskabet mellem Israel som stat og palæstinenserne som en befolkning med ønske om en stat har en meget længere historie. Det kommer desværre sjældent til udtryk, ligesom vi høre ganske lidt om de efterhånden massive overgreb, uddrivelser af befolkning og ødelæggelser af palæstinensisk ejendom, som dagligt foregår på Vestbredden. Det er alt sammen en del af historien, ligesom det er en del af historien, at palæstinensiske grupper gang på gang har grebet til brutal vold og terror. Men ser man på antallet af ofre på de to sider, så er det palæstinenserne, der, der står som tabere med langt flere dræbte - heraf også langt flere børn og kvinder - end det er tilfældet på Israelsk side.
Jeg skal ikke anfægte Israels ret ti at eksistere i dag, men det er historiløst at behandle den nuværende katastrofe med over 60.000 døde og et landområde, der mere ligner Hiroshima efter A-bomben end noget andet, som om den begyndte 7. oktber 2023, for det gjorde den ikke - også selv om Hamas i virkelighedne ikke kan ses som en frihedsbebevægelse for palæstinenserne, men som en gruppe religiøse fanatikere, hvis mål er et kalifat - i øvrigt med et lige så fanatisk modstykke på Israelsk side i den rabiate bosætterbevægelse, der reelt ikke anerkender staten Israel, men som ønsker et religiøst ledet storisrael fra Eufrat til Nilen, et jødisk-ortodokst rabbinat. Målet må derfor være, at se den realitet i øjnene, at der i Israel er kræfter, som står mål med Hamas i ønsket om at udradere sine modstandere, mens omverdenens mål må være at styrke de kræfter, der findes på begge sider, og som ønsker en fremtid med fred og frihed for alle, der bor mellem floden og havet.
data_usage
chevron_left
chevron_right