Peter Brodersen er en flttig mand.

Alene den seneste måned har han 12 gange på Twitter spurgt danske medier, om de har sikret sig ophavsret til billeder og videoer taget fra sociale medier. Han oplever, at medierne generelt har et tvivlsomt forhold til ophavsretsloven på nettet.

“Jeg synes, det generelt virker systematisk, den måde de tager ting ulovligt fra sociale medier på,” siger han.

Derfor er han blevet en slags ophavsretsforkæmper, der sætter offentligt pres på mediernes forhold til videoer og billeder i den digitale tidsalder. Tidligere har han også kritiseret clickbait-journalistik. Dengang indsamlede han over 100 eksempler på mediers tabloide clickbait-overskrifter.

En kritik lignende Peter Brodersens har de sidste par dage lydt fra juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet. Han vurderer, at medierne i visse tilfælde “tester grænsen for, hvor langt de kan gå”, når det kommer til ophavsretsloven. Blandt andet har dagens.dk brudt ophavsretten ved at tage et billede fra canadiske Rebecca Cannons Facebookprofil uden at spørge.

Selv er Peter Brodersen ikke journalist. Han arbejder med programmering af hjemmesider og har stiftet et politisk parti ved navn Broderpartiet og beskriver sig selv som en rigtig “nyhedsjunkie”.

Hvorfor synes du, det her er vigtigt?

“Der er masser af tilfælde, hvor nogen prøver at følge reglerne og bruger en masse tid på det. Og så er det trist, at dem, som lever kommercielt af det, ikke følger de gældende regler. At det bliver gjort af kommercielle medier er et reelt problem,” siger han.

Har droppet mail-kritik

Peter Brodersen har adskillige gange gjort danske medier opmærksomme på, at deres brug af billeder og videoer tilsyneladende brød ophavsretten. 

Til at begynde med kontaktede han chefredaktørerne over mail, men det gik han væk fra igen, fordi han mente, han ikke fik brugbare svar. Nu bruger han Twitter.

28. maj i år på tweetede han til Ekstra Bladet og en navngiven journalist på Ekstra Bladet, fordi Ekstra Bladet bragte private billeder af to amerikanske mænd, der var blevet stukket ned.

Hej @DitteLynge og @EkstraBladet, har I piratkopieret billeder fra to afdøde mænd? Det har I da forhåbentlig ikke.https://t.co/INkxb1fWA7

— Peter Brodersen (@peterbrodersen) May 28, 2017

Peter Brodersen kunne ikke se, om de havde fået tilladelse til at bringe billederne.

“Spørgsmålet er, om det er den enkelte journalist, der gør det, eller det er et synspunkt på redaktionen, at det er tilladt. Derfor spørger jeg altid mediet i helhed og journalisten specifikt,” siger han.

“Det er på Twitter, jeg har bedst erfaring med at skrive til journalisterne. Jeg har også prøvet at skrive mails direkte til aviserne og journalisterne, men der får jeg sjældnere svar. Og nogle gange får jeg at vide, at de betragter det som en sag mellem dem og ophavsretshaverne, så jeg i princippet bare kan blande mig uden om. Derfor spørger jeg offentligt i stedet.”

"Vi går så skridtet videre"

Ekstra Bladets fotochef Jakob Boserup skriver i en mail om brugen af billederne:

"Vi har embedded tre billeder i artiklen, fra Twitter og Facebook, på den helt korrekte måde," skriver han.

"Vi går så skridtet videre og bringer et udsnit af de samme billeder i toppen af artiklen. Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi træder nogle rettighedshavere over tæerne her. Det er jo en historie, som er bredt ude på online-medier i verden, og som handler om at hylde og mindes en helt og en familiefar," skriver Jakob Boserup.

Over for Journalisten har Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen på mail tidligere skrevet, at Ekstra Bladet som udgangspunkt spørger ophavsretshaverne om lov, inden de bringer materiale fra sociale medier.

Han ønsker ikke at forholde sig til konkrete tilfælde, medmindre en krænket part melder sig på banen.

Håber at blive gjort til skamme

Det er ofte svært for Peter Brodersen at finde ud af, om medierne har brudt ophavsretsloven eller ej. Derfor er han også påpasselig med, hvad han offentligt skriver til medierne.

Du føler ikke, du nogle gange kan komme til at anklage medier i tilfælde, hvor de egentligt har fået tilladelse?

“Det afhænger jo af, om jeg anklager dem. Jeg spørger dem, og det er vel det samme som at spørge, om en borgmester eller kilde er blevet hørt ved en artikel. Det, synes jeg, er fair nok,” siger han og tilføjer:

“Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at jeg risikerer at tage fejl. Det ville da være herligt. Jeg vil jo helst, at der er sikret ophavsret på alle de her ting. Mit håb er jo, at jeg kan blive gjort til skamme, så der ikke er et problem.”

"Det er etisk værd at tage op"

Nogle medier mener jo, at det ikke er et reelt problem, medmindre nogen føler sig krænket. Er det værd at tage den her kamp på vegne af fremmede mennesker?

“Det synes jeg. Det er etisk værd at tage op, fordi der er en klar lovgivning. Og hvis man på medierne har en går-det-så-går-det-indstilling, så er det problem.”

Han så faktisk gerne, at Danmark fik en mindre stram lov om ophavsret. For eksempel, at loven gav bedre muligheder for at vise og citere materiale som dokumentation ud fra et fair use-princip som i USA.

Samtidig mener han, at Dansk Journalistforbund burde gøre mere ved problematikken.

“DJ siger, at de kun vil tage kampen, hvis deres medlemmers ophavsret bliver krænket. Men hvis medlemmerne krænker nogen, er formand Lars Werge mere ulden i munden. Det burde man måske arbejde for at forbedre,” siger han.

Formand advarer mod at stjæle

DJs formand Lars Werge har ikke ønsket at kommentere Peter Brodersens konkrete kritik. I stedet henviser han til klummen fagligt talt publiceret i Journalisten den 26. maj.

Her skriver han, at han håber, medierne “er klar over, at der naturligvis skal indhentes tilladelse hos rettighedshaverne til billedet, før man publicerer det”, fordi han undrer sig over, at medier flere steder krediterer billeder med “Foto: Privat” eller “Foto: Facebook”.

“Man skal selvfølgelig også sørge for, at man ikke stjæler fra andre,” skriver han.