search

Derfor kæmper en nyhedsjunkie for, at medierne overholder ophavsretten

Hver gang mediebrugeren og ophavsretsforkæmperen Peter Brodersen har mistanke om, at en nyhedsartikel indeholder billeder stjålet fra sociale medier, skriver han til mediet på Twitter. Det er lettere at få mediet i tale, hvis man lægger pres på dem offentligt, mener han. Men "jeg risikerer at tage fejl," siger han

Peter Brodersen er en flttig mand.

Alene den seneste måned har han 12 gange på Twitter spurgt danske medier, om de har sikret sig ophavsret til billeder og videoer taget fra sociale medier. Han oplever, at medierne generelt har et tvivlsomt forhold til ophavsretsloven på nettet.

“Jeg synes, det generelt virker systematisk, den måde de tager ting ulovligt fra sociale medier på,” siger han.

Derfor er han blevet en slags ophavsretsforkæmper, der sætter offentligt pres på mediernes forhold til videoer og billeder i den digitale tidsalder. Tidligere har han også kritiseret clickbait-journalistik. Dengang indsamlede han over 100 eksempler på mediers tabloide clickbait-overskrifter.

En kritik lignende Peter Brodersens har de sidste par dage lydt fra juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet. Han vurderer, at medierne i visse tilfælde “tester grænsen for, hvor langt de kan gå”, når det kommer til ophavsretsloven. Blandt andet har dagens.dk brudt ophavsretten ved at tage et billede fra canadiske Rebecca Cannons Facebookprofil uden at spørge.

Selv er Peter Brodersen ikke journalist. Han arbejder med programmering af hjemmesider og har stiftet et politisk parti ved navn Broderpartiet og beskriver sig selv som en rigtig “nyhedsjunkie”.

Hvorfor synes du, det her er vigtigt?

“Der er masser af tilfælde, hvor nogen prøver at følge reglerne og bruger en masse tid på det. Og så er det trist, at dem, som lever kommercielt af det, ikke følger de gældende regler. At det bliver gjort af kommercielle medier er et reelt problem,” siger han.

Har droppet mail-kritik

Peter Brodersen har adskillige gange gjort danske medier opmærksomme på, at deres brug af billeder og videoer tilsyneladende brød ophavsretten. 

Til at begynde med kontaktede han chefredaktørerne over mail, men det gik han væk fra igen, fordi han mente, han ikke fik brugbare svar. Nu bruger han Twitter.

28. maj i år på tweetede han til Ekstra Bladet og en navngiven journalist på Ekstra Bladet, fordi Ekstra Bladet bragte private billeder af to amerikanske mænd, der var blevet stukket ned.

Peter Brodersen kunne ikke se, om de havde fået tilladelse til at bringe billederne.

“Spørgsmålet er, om det er den enkelte journalist, der gør det, eller det er et synspunkt på redaktionen, at det er tilladt. Derfor spørger jeg altid mediet i helhed og journalisten specifikt,” siger han.

“Det er på Twitter, jeg har bedst erfaring med at skrive til journalisterne. Jeg har også prøvet at skrive mails direkte til aviserne og journalisterne, men der får jeg sjældnere svar. Og nogle gange får jeg at vide, at de betragter det som en sag mellem dem og ophavsretshaverne, så jeg i princippet bare kan blande mig uden om. Derfor spørger jeg offentligt i stedet.”

"Vi går så skridtet videre"

Ekstra Bladets fotochef Jakob Boserup skriver i en mail om brugen af billederne:

"Vi har embedded tre billeder i artiklen, fra Twitter og Facebook, på den helt korrekte måde," skriver han.

"Vi går så skridtet videre og bringer et udsnit af de samme billeder i toppen af artiklen. Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi træder nogle rettighedshavere over tæerne her. Det er jo en historie, som er bredt ude på online-medier i verden, og som handler om at hylde og mindes en helt og en familiefar," skriver Jakob Boserup.

Over for Journalisten har Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen på mail tidligere skrevet, at Ekstra Bladet som udgangspunkt spørger ophavsretshaverne om lov, inden de bringer materiale fra sociale medier.

Han ønsker ikke at forholde sig til konkrete tilfælde, medmindre en krænket part melder sig på banen.

Håber at blive gjort til skamme

Det er ofte svært for Peter Brodersen at finde ud af, om medierne har brudt ophavsretsloven eller ej. Derfor er han også påpasselig med, hvad han offentligt skriver til medierne.

Du føler ikke, du nogle gange kan komme til at anklage medier i tilfælde, hvor de egentligt har fået tilladelse?

“Det afhænger jo af, om jeg anklager dem. Jeg spørger dem, og det er vel det samme som at spørge, om en borgmester eller kilde er blevet hørt ved en artikel. Det, synes jeg, er fair nok,” siger han og tilføjer:

“Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at jeg risikerer at tage fejl. Det ville da være herligt. Jeg vil jo helst, at der er sikret ophavsret på alle de her ting. Mit håb er jo, at jeg kan blive gjort til skamme, så der ikke er et problem.”

"Det er etisk værd at tage op"

Nogle medier mener jo, at det ikke er et reelt problem, medmindre nogen føler sig krænket. Er det værd at tage den her kamp på vegne af fremmede mennesker?

“Det synes jeg. Det er etisk værd at tage op, fordi der er en klar lovgivning. Og hvis man på medierne har en går-det-så-går-det-indstilling, så er det problem.”

Han så faktisk gerne, at Danmark fik en mindre stram lov om ophavsret. For eksempel, at loven gav bedre muligheder for at vise og citere materiale som dokumentation ud fra et fair use-princip som i USA.

Samtidig mener han, at Dansk Journalistforbund burde gøre mere ved problematikken.

“DJ siger, at de kun vil tage kampen, hvis deres medlemmers ophavsret bliver krænket. Men hvis medlemmerne krænker nogen, er formand Lars Werge mere ulden i munden. Det burde man måske arbejde for at forbedre,” siger han.

Formand advarer mod at stjæle

DJs formand Lars Werge har ikke ønsket at kommentere Peter Brodersens konkrete kritik. I stedet henviser han til klummen fagligt talt publiceret i Journalisten den 26. maj.

Her skriver han, at han håber, medierne “er klar over, at der naturligvis skal indhentes tilladelse hos rettighedshaverne til billedet, før man publicerer det”, fordi han undrer sig over, at medier flere steder krediterer billeder med “Foto: Privat” eller “Foto: Facebook”.

“Man skal selvfølgelig også sørge for, at man ikke stjæler fra andre,” skriver han.

Kommentarer
1
Luci Smith
02.06.17 02:44
Jeg synes at Peter Brodersen
Jeg synes at Peter Brodersen er lidt af en helt. Har selv forsøgt at få lokalavisen til at vælge pix taget af deres egne fotografer til at illustrere historier, dengang de misbrugte kendis pix til artikler. Det virkede ved lidt pression og fordi jeg kendte de afbillede personer, der så kunne klage over at få pix i avisen, når de intet havde med arrangementet at gøre. Nu krediterer man korrekt og skriver også arkivbillede.
Det mangler bare, at en fotograf får både ære og penge for sit arbejde.Og det gælder også for danske medier, der har været vant til at kunne stjæle med arm og ben, fordi ingen andre end uoplyste eller ligeglade danskere læste dem. Jeg har selv vidnet at et billedbureau, som jeg i kort tid arbejdede på, bestilte og solgte tekst fra amerikanske ugeblade til anderkendte danske journalister, der så skrev af, så det virkede som om de havde interviewet de amerikanske kendisser. Pinligt 1990'er etik,- eller rettere mangel på etik, der ikke kan overleve i en moderne mediaverden. Heldigvis. I amerikanske skoler og institutioner er plagiarism en af de synder, som man slipper dårligt fra. Generelt er straffen på skoler at blive dumpet og bortvist - hvis man er ansat bliver man fyret og vanæret så man bliver derefter blacklistet. Det ved alle, der læser efter 4.klasse i USA. Og jo længere man kommer i uddannelsessystemet, jo mere straf bliver lagt på. De fleste er allerede klar over, at man ikke må skrive af, når de kommer i 5. klasse. Det har altid fascineret mig, at man i Danmark havde en anden forhold til det. Bl.a. oplevede jeg, at min specialevejleder på Københavns Universitet skrev af efter mange af sin studerende, mig selv inkluderet. Men det var først, da han fik behandlet sin doktorafhandling, at den blev afvist, netop fordi alt var skrevet af fra både studerende og forskere. Vedkommende er stadigvæk ansat 20 år efter på Københavns Universitet. Det ville være utænkeligt i USA, hvor vedkommende vil enten skulle være blevet lærer for 1. klasser i en storby slum eller grisefarmer i Vermont. Man vil simpelthen ikke tolerer, at en uddannelsesinstitution, der forsøger at blive ranket som en af verdens bedste, beholdt sådan en person, der ikke forstår faglig etik. Det er amerikanske ansættelses politik alt for hard core til. Men man undrer sig også over Københavns Universitet, hvor Prorektor Lykke Friis på Humaniora og fhv. Rektor Ralf Henningsen ikke har gjort noget godt for Vores Universitet, der 1.juni fejrede sin 538 års fødselsdag. Desværre ret flosset i kanten efter en del år med folk, der ikke har selv gået der, der vedtager både nedskæringer og fyringer. Mange af de, der sidder i Folketinget har ikke færdiggjort deres udannelser og det kan mærkes. De studerende i dag får ikke tid til at fordybe sig undervejs, og som It guru'en Martin skriver, baristas med universitetsuddannelser, bliver flere og flere.
I en tid hvor alle tager pix, er det endnu vigtigere, at professionelle fotografer får krediteret deres pix, så de kan få betaling for dem. Danske medier må ikke være hyklere, der kræver penge for indhold men ikke betaler kilder for det indhold, der publiceres. Godt, at Peter Brodersen viser os andre vejen frem gennem mediejunglen.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen