Paywall

Der er overraskende få betalingsmure i danske medier

Det meste digitale nyhedsindhold ligger frit tilgængeligt for brugerne. Forsker er overrasket over omfanget

Hvis man går og tror, at betalingsmure afskærer danskere fra at følge med i nyheder, tager man fejl. I hvert fald viser en ny forskningsrapport, at to tredjedele af nyheds- og aktualitetsindholdet er frit tilgængeligt.

Forskere fra DMJX, Aarhus Universitet og RUC har undersøgt over 30.000 redaktionelle enheder fra 19 digitale nyhedsmedier, hvoraf 16 bruger betalingsmure.

Undersøgelsen omfatter hovedsageligt artikler, men også fx nyhedspodcasts.

Kun 28 procent af det undersøgte nyheds- og aktualitetsindhold ligger gemt bag en betalingsmur. Tager man de gratis medier, DR, TV 2 og B.T. ud af ligningen og udelukkende kigger på betalingsmedierne, ligger andelen af ”skjult indhold” på 33 procent. Og det er faktisk overraskende lidt.

”Personligt er jeg overrasket over, at der ikke ligger mere bag betalingsmure. Min mavefornemmelse var på forhånd, at der er betalingsmur på flere artikler,” siger lektor Aske Kammer fra Roskilde Universitet, der har udarbejdet rapporten for Kulturministeriet sammen med adjunkt på DMJX Ida Skytte og Morten Brænder og Rasmus Skytte fra Aarhus Universitet.

Danskernes adgang til digitalt indhold

De digitale nyhedsmedier i undersøgelsen omfatter 16 betalingsmedier:
Berlingske, Børsen, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende, Føljeton, Helsingør Dagblad, Information, JydskeVestkysten, Jyllands-Posten, Kjerteminde Avis, Kristeligt Dagblad, Nordjyske, Politiken, Sjællandske, Zetland og Århus Stiftstidende.
Tre digitale medier, hvor alt nyheds- og aktualitetsindhold er gratis tilgængeligt, er: B.T., DR og TV 2.

Godt for brugerne, skidt for medierne

For den enkelte mediebruger betyder den lave andel af betalingsmure, at der er gode muligheder for at holde sig orienteret.

Men den høje andel af gratis indhold gør det også sværere for medierne at overbevise brugerne om, at de skal betale selv, siger Aske Kammer.

”Hvis de private og kommercielle medier skal kunne klare sig, er der jo nogle, der skal betale for indholdet. Så selv om det er rart for den enkelte mediebruger med gratis adgang, er det i et længere perspektiv vigtigt for medierne og for samfundet, at journalistikken bliver finansieret,” siger han.

Leder efter de gyldne nøgler

I undersøgelsen har forskerne lavet interviews med 27 repræsentanter fra de 16 betalingsmedier, og her er det tydeligt, at der bliver lagt store kræfter i at finde nye veje til at få flere mediebrugere til at betale.

”Der er stor opmærksomhed på, hvordan man gør indhold bag betalingsmure relevant og ”unikt”, så det ikke er noget, man kan gå hen og finde gratis andre steder. Det kan man for eksempel gøre ved at skrive på en bestemt måde eller vinkle lokalt på stoffet,” siger Aske Kammer.

Han siger, at man på medierne eksperimenterer med at finde den rette model.

Men man har endnu ikke fundet de gyldne nøgler.

”Hvis det var nemt, havde man allerede løst det, og det har man ikke. Men jeg hører, at det generelt går fremad med det digitale abonnementssalg. Det går bare ikke hurtigt nok til at opveje tabet på print,” forklarer Aske Kammer.

Undersøgelsen er den første af sin slags i Danmark, og dermed er det ikke muligt at sammenligne forekomsten af betalingsmure med tidligere år.

0 Kommentarer