En ny notifikation popper op på Stine Juel Gammelbys smartphone. Hun glider tommelfingeren hen over skærmen og trykker ned på kuvert­ikonet, der henter en mail frem med overskriften ”Carl’s Jr. – lækre, ikoniske burgers”.

”Hej Stine. Vi har årets første kampagne klar til dig.”

Mailen er skrevet af bureauet Minflu, som forbinder mikroinfluencere fra Skandinavien med virksomheder og brands fra hele verden. Det er et af mange bureauer, som Stine er medlem af. Hun er 22 år gammel, studerer til lærer og har siden september opnået en følgerskare på omkring 12.000 på Instagram.

”Jeg skriver meget om tabuer forbundet med psykiske sygdomme. Jeg har selv haft depression tidligere og skriver om at vende det negative til det positive. Så jeg håber, at det er derfor, folk følger med i min profil,” siger Stine Gammelby.

Bureauet spørger, om hun vil reklamere for den amerikanske burgerkæde Carl’s Jr., som den danske supermarkedsgigant Salling Group har rettighederne til at drive i Danmark. Det skal hun gøre ved at besøge en af landets 18 restauranter, tage billeder af maden og i to opslag og en story fortælle sine tusindvis af følgere om ”den gode oplevelse” og ”de spændende og anderledes burgere”.

Influencer: Det er en livsstil

”For mig er det en livsstil. Det er blevet til det, jeg laver. Nogle tager hjem og ser tv-serier, jeg tager billeder og lægger dem op på Instagram. Det er sjovt at se folks reaktioner på mine billeder,” siger hun.

Minflu skriver, at hun som betaling for opgaven vil få tilsendt gratis madkuponer på i alt fire burgermenuer og to Sundae-is.

Stine siger ja tak til tilbuddet. Ligesom hun også har sagt ja til at reklamere for vingummibamser med vitaminer for firmaet Beauty Bears og modetøj for firmaet Rosenmunde. Alt sammen uden betaling, men i stedet med produktet som en slags løn.

”Jeg kan godt høre, at det lyder dumt. Men jeg ser det ikke som et job. Derfor har jeg det fint med, at jeg får gratis produkter og ikke penge for opgaverne. Jeg har en idé om, at mine opslag ikke påvirker folk så meget alligevel, men at det er en del af en større helhed, som dog påvirker,” siger Stine Gammelby.

Bureaudirektør: Det er mere troværdigt

Stine er en af omkring 300.000 danskere, der har fået registreret skattepligtige indkomster af deres aktiviteter som influencere, bloggere, youtubere og e-sportsudøvere. Det vurderer en ny rapport fra regeringens Skattelovråd, der har undersøgt omfanget af nye beskæftigelsesformer.

Journalisten har talt med fire mikroinfluencere, der laver reklamer for virksomheder på Instagram i bytte for produkter.

Shahzad Latifi på 20 år reklamerer for kosttilskud og træningstøj, Sofie Rimfort på 19 år har gjort det samme for Taffel Chips og hudplejeprodukter, og Sabine Amdi Lynge på 20 år har reklameret for social- og sundhedsuddannelsen i Randers.

”Den seje pige i klassen har jo altid været superinteressant. Man har bare ikke kunnet finde hende før,” siger Thomas Bro Hansen, direktør i det danske influencerbureau Brandheroes, som har tilknyttet 12.000 mikroinfluencere i over 40 lande.

”Nu kan det pludselig lade sig gøre, fordi den seje pige har fået en Instagram og med sine følgere kan nå ud til mange tusinde mennesker. Og fordi bureauerne har sat det i system, så marketingsafdelingerne kan aktivere flere hundrede mikroinfluencere ad gangen uden at bruge unødvendige ressourcer.”

Thomas Bro Hansen fortæller, at Brandheroes omsætter fra 20.000 til 400.000 kroner for en kampagne. Det afhænger af virksomhedernes ønsker til antal influencere og opslag. I tilfælde af en landsdækkende kampagne i Danmark leverer Brandheroes omkring 200 influencere til virksomheden.

”Jeg ved ikke, om det er billigere end traditionel reklame med store stjerner. Men det er mere troværdigt. Du hører måske mere efter, når du hører det fra en, du ”kender” på Instagram og har respekt for, end hvis det er George Clooney, der siger det. På den måde er det mere effektivt,” siger Thomas Bro Hansen.

Influencer: Penge betyder ikke noget

Shahzad Latifi er 20 år gammel og beskriver sig selv som en ”fitnessatlet”. Flere gange om ugen lægger han videoer og billeder op af sin træning og sig selv på Instagram. I mange af billederne spænder han i kroppen for at få musklerne og sixpacken til at vise sig tydeligere for sine 11.000 følgere.

”Jeg er atletisk stærk og træner meget bodybuilding. Jeg løfter ikke bare vægte, men laver meget dynamisk kropvægtstræning, som jeg viser frem for mine følgere ved at lave fede videoer,” siger Shahzad Latifi.

På et af hans seneste opslag har billedet fået 560 likes og 16 kommentarer.

Shahzad sidder på en fitnessbænk og kigger ned på gulvet. Han er klædt i sort fra top til tå. Alt lige på nær de hvide sneakers og de hvide bogstaver på brystkassen og på kasketten, hvor der står ”FITNESSNORD” med versaler.

”Jeg skal lave to opslag om måneden for Fitness Nord, hvor deres brand indgår. De sender tøj eller produkter hjem til mig, og så skal jeg vise dem frem for mine følgere,” siger Shahzad Latifi.

Han fortæller, at han har afvist flere tilbud fra andre virksomheder, fordi han ikke kunne stå inde for deres værdier. Men for en måned siden blev han enig om en aftale med virksomheden Fitness Nord, som han i dag er ambassadør for.

Shahzad gik i modsætning til mange andre uden om bureauerne og etablerede selv kontakten direkte til Fitness Nord. Alligevel får han ikke penge for at reklamere for produkterne og virksomheden på Instagram.

”Mange tænker på penge. Men penge betyder ikke noget for mig. Jeg får ikke glæde af penge og mangler dem heller ikke. Jeg hygger mig. Og så betaler de mig med gavekort og produkter,” siger Shahzad Latifi.

Hans drøm er at gøre træningen til en levevej. Han har taget en uddannelse som livsstilscoach og har planer om at følge op med en lederuddannelse og en uddannelse som personlig træner. Ved siden af vil han bygge sin Instagram større og håber, at samarbejdet med Fitness Nord kan hjælpe ham med det.

”Det eneste, jeg tænker på med samarbejdet, er omtale. De får omtale. Jeg får også omtale. Det er en ’win win’,” siger han.

Bloggerformand: Alle har brug for løn for deres arbejde

Der er inden for de seneste år vokset en ny gruppe af ”mikroinfluencere” frem. Det er almindelige mennesker, der har en større følgerskare end den almene bruger på de sociale medier. Typisk omkring 1.000-10.000 følgere, der får produkter som betaling i stedet for penge.

”Virksomhederne betaler ofte et bureau for at finde mikroinfluencerne. Men alle pengene bliver spist op af mellemmanden. Mange bureauer beholder alle pengene, og det eneste, influencerne får, er produkterne,” siger Lisbeth Kiel, formand for specialgruppen Danske Bloggere i Dansk Journalistforbund.

Henrik Duus er partner i mikroinfluencer-bureauet Minflu. Virksomheden blev stiftet i februar sidste år og har i dag omkring 1.300 mikroinfluencere tilknyttet i Skandinavien, herunder 800 i Danmark. Han afviser kritikken om, at de bør betale influencerne med penge i stedet for produkter.

”Vi har valgt at lønne folk med produkter, for så er vi sikre på, at influencerne er glade for produktet, og at de ikke gør det for pengenes skyld. For os er det enormt vigtigt at få den her autenticitet og ærlighed med, og det får vi, når der ikke er penge imellem,” siger Henrik Duus.

Lisbeth Kiel tror, at Minflu står i den problemstilling, fordi de samarbejder med mikroinfluencere, der ikke er professionelle. Ifølge hende ved enhver dygtig influencer, at autenticiteten er det vigtigste, man har, og at man aldrig skal sige ja til en opgave, hvis det ikke er noget, man kan stå inde for.

”Det svarer til at hyre en fotograf, som du ikke vil betale med penge, fordi du vil være sikker på, at han rigtig godt kan lide at tage billeder. Hvis du hyrer en professionel, ved du også, at autenticiteten er der. Det er ligesom alle andre brancher. Alle har brug for løn for deres arbejde,” siger Lisbeth Kiel.

Henrik Duus oplyser, at Minflu får omkring 5.000 kroner for at levere 20 mikroinfluencere. Herfra kan prisen stige, afhængig af hvor mange opslag virksomhederne ønsker. Bureauet kører lige nu 10-15 kampagner på samme tid for blandt andet Nordic Race og Just Eat.

”Det lyder voldsomt, når hun (Lisbeth Kiel, red.) siger, at vi beholder alle pengene. Forskellen er, at mikroinfluencerne ikke lever af deres arbejde på Instagram. Selvfølgelig skal vi have en hyre for det arbejde, vi laver,” siger Henrik Duus.

Influencer: Betaling er ikke noget, jeg behøver eller kræver

”Jeg vil gerne hjælpe, men jeg er nok ikke den rette at spørge. Jeg er ikke influencer – heller ikke mikro. :)”

Sådan svarer 19-årige Sofie Rimfort på min besked, da jeg skriver til hende på Facebook og spørger, om hun har tid til et interview om at være mikroinfluencer.

Da det senere går op for hende, at hun ikke behøver at få penge for at kunne kalde sig mikroinfluencer, fortæller hun, at hun for nogle måneder siden blev kontaktet af bureauet Brandheroes på Instagram.

Bureauet spurgte, om hun ville markedsføre Taffel Chips’ nye varianter på sin profil.

”Jeg kan godt lide chips, så det havde jeg ikke noget problem med at sige ja til,” siger Sofie Rimfort, der i dag har knap 1.200 følgere, som hun har opnået, ”fordi hun har været på Instagram i mange år”.

Få dage senere blev poserne leveret til døren i en papkasse. En af hver variant. Hun tog et billede af de nye ”Cornados”-poser og en fyldt skål med chips og lagde dem op på sin profil efterfulgt af teksten ”helt klart min nye yndlingssnack!”

Ligesom mange andre mikroinfluencere fik Sofie Rimfort ikke betaling for opgaven. I stedet fik hun chipsposerne gratis og 5.000 ”coins” til bureauets webshop, som hun købte en chokoladejulekalender for af mærket Johan Bülow. Den kostede 5.500 coins.

”Jeg synes, det ville virke formålsløst at betale mig for det. Min profil er forholdsvis lille, og jeg har ikke specielt mange følgere i forhold til så mange andre,” siger Sofie Rimfort.

Sofie Rimfort har også reklameret for burgerkæden Carl’s Jr. og en hudplejeserie for virksomheden Ecooking. Heller ikke i de tilfælde fik hun penge for at lave reklame.

”Det er ikke, fordi jeg ikke vil have betaling for det, men det er ikke noget, jeg behøver eller kræver,” siger hun.

Bureaustifter: Penge øger engagementet

Det danske bureau Local Influence etablerede kontakten mellem Sofie Rimfort og Carl’s Jr. Dengang fik nogle af deres mikroinfluencere kun gratis madkuponer som betaling for opgaven.

Siden er bureauet gået imod strømmen og har besluttet at betale mikroinfluencere penge i forbindelse med en kampagne. Lønnen varierer fra 500 til 5.000 kroner, afhængig af influencernes popularitet og gennemslagskraft på Instagram.

Det fortæller Christian Mclean Hosie, som er stifter og medejer af Local Influence.

”Mange bureauer betaler mikroinfluencerne med produkter. Vi betaler med penge. Vi lønner altid vores influencere, uanset hvor store de er,” siger Christian Mclean Hosie.

Senest har Local Influence etableret kontakten og samarbejdet mellem en række mikroinfluencere og blandt andet social- og sundhedsuddannelserne i Aarhus, Silkeborg og Randers.

Derudover har bureauet også arbejdet sammen med andre virksomheder.

”Det er selvfølgelig en omkostning for os, for vi kunne også bare vælge at tjene de penge selv. Men vi oplever, at pengene øger mikroinfluencernes engagement.”

Influencer: En oplevelse og en fin betaling

Sabine Amdi Lynge griner stort med lukkede øjne. Hun er iklædt en løstsiddende grå trøje og en gul nederdel og holder sin ene arm omkring Ib, som kigger ind i kameraet med et let smil og støtter sig op ad sin rollator.

Hun er 20 år, ny mikroinfluencer, og hun skal promovere social- og sundhedsuddannelsen i Randers. Han er 75 år, pensionist og en af beboerne på plejecentret Kristrup i Randers, hvor billedet er taget den 4. november 2018 med 320 likes.

”Jeg fik en oplevelse ud af opgaven. Men jeg sagde også ja, fordi det er en vigtig og essentiel uddannelse, der er præget af mange fordomme,” siger Sabine Amdi Lynge.

Sabine Amdi Lynge blev gymnasiestudent i sommer og arbejder i dag som pædagogmedhjælper, lektiehjælper og medarbejder i Matas. Hun er ikke helt sikker på, hvorfor hun har omkring 1.700 følgere på Instagram.

”Måske fordi jeg har en bred vennegruppe og har boet i USA, hvor jeg har mødt mange mennesker. Jeg håber, at jeg inspirerer folk med mine opslag,” siger Sabine Amdi Lynge.

Det var bureauet Local Influence, som kontaktede hende for cirka et halvt år siden. Opgaven lød på at tage ud til et plejecenter efter eget valg, snakke med medarbejdere og beboere og fortælle om sine indtryk i et billede på Instagram, hvor hun også skulle fremgå.

”Jeg fik 500 kroner for tre timers arbejde. Jeg synes egentlig, at det var en fin betaling, fordi jeg regnede med, at jeg slet ikke ville få noget for det,” siger Sabine Amdi Lynge.

Sabine har aldrig tænkt på selv at søge ind på SOSU-uddannelsen. Heller ikke efter sin tur i plejecentret fik hun lyst til at blive social- og sundhedshjælper. Hun har planer om at søge ind på jura- eller medicinstudiet, som har været hendes drømmeuddannelse, siden hun var barn.

”Det havde ikke nogen betydning for mit opslag. Jeg skrev jo bare hudløst ærligt, hvad jeg havde set, hvilke indtryk jeg havde fået, og hvordan oplevelsen havde ændret min holdning,” siger Sabine Amdi Lynge.

Bureaudirektør: Alle skal kravle, før de kan gå

At betale mikroinfluencere for at lave reklame er ikke en praksis, som bureauet Brandheroes benytter sig af, når de samarbejder med omkring 12.000 influencere rundt omkring i verden.

Det fortæller Thomas Bro Hansen, der er direktør i det danske influencer-bureau Brandheroes.

”Alle skal kravle, før de kan gå. Man skal nå et vist niveau, før man kan tillade sig at få penge for en opgave,” siger Thomas Bro Hansen.

Han fortæller, at bureauet hjælper mikroinfluencerne med at blive mere kreative og bedre til digital marketing.

Derfor kan han ikke se, hvorfor det er forkert med en model, hvor man aflønner mikroinfluencere i produkter, så længe de repræsenterer en værdi, der modsvarer influencerens arbejde.

”Men hvis man begynder at se det som mere end en sjov hobby, så skal man sørge for at tage penge for det, man laver.”

Formanden for Danske Bloggere i Dansk Journalistforbund er dog sikker på, at værdien af mikroinfluencernes arbejde overstiger værdien af de produkter, de bliver betalt med.

”Mikroinfluencernes arbejde er penge værd, fordi virksomhederne er villige til at betale Brandheroes for at formidle kontakten. Men Brandheroes vælger bare at beholde alle pengene selv,” siger Lisbeth Kiel.