”Det er 30 grader. Jeg har shorts på. Ikke fordi jeg vil provokere. Fordi jeg gerne vil kunne tænke.”

Sådan indledte Karsten Lauritzen, tidligere skatteminister og nuværende administrerende direktør for Danske Advokater, et LinkedIn-opslag i fredags, da temperaturen sneg sig op mod og nogle steder over 30 grader.

Til opslaget fulgte et billede af Karsten Lauritzens shorts, knæ og sejlersko.

Men det var altså ikke Karsten Lauritzens shorts, der som sådan skulle i fokus med det opslag. Det var simpelthen det syn, han fortsat oplever, mange har på mænd i shorts, han ville have til debat:

”Når mænd viser knæ, bliver det pludselig en debat om seriøsitet. Jeg ville selvfølgelig ikke tage shorts på til et vigtigt møde. Men på en almindelig arbejdsdag med interne møder? Der burde vi måske være mere optagede af kvaliteten af arbejdet end længden på buksebenene,” lød det videre i opslaget.

Karsten Lauritzen har sågar skrevet 'Et forsvar for mænd i shorts' i Weekendavisen og har fået mere end 4.000 reaktioner på sit opslag.

Men efter alt at dømme sparker Karsten Lauritzens forsvar for shorts en åben dør ind. I hvert fald hvis man spørger ledere i Danmark.

Shorts? Ja tak. Mavebluse? Nej tak

Blandt lederne er det et fåtal, der ikke vil acceptere at se deres medarbejdere i shorts på arbejdspladsen. Mere præcist er det 16,4 procent af lederne, der ikke vil acceptere dem. Det viser en rundspørge, Lederne, a-kasse og fagorganisation for ledere, har lavet blandt mere end 1.000 ledere igen i år.

På den måde er shorts fuldstændig på niveau med en nedringet overdel.

Klipklappere er på den anden side langt mere kontroversielt. Det fodtøj vil hver tredje leder nemlig ikke se på arbejdspladsen.

Heller ikke joggingtøj, mavebluser eller tøj med politiske symboler eller budskaber falder i god jord. Men lederne har faktisk blødt op på de punkter i forhold til tidligere år. Sidste år var det omkring 40 procent, der ikke ville se mavebluser, joggingtøj og klipklappere eller badesandaler.

Færre har regler for påklædning

Det lidt blødere syn på medarbejderes sommergarderober hænger måske sammen med, at færre arbejdspladser har nedskrevne regler eller politik for medarbejdernes påklædning.

På få år er det gået fra at være 44 procent af de adspurgte ledere, der svarede ja til, at arbejdspladsen havde formelle regler for påklædning. De seneste to år er det kun 25 procent, der har svaret, at de har nedskrevne regler.

Til gengæld svarer lige knap 27 procent af lederne, at der er uskrevne normer for påklædningen. Ligeså mange svarer, at de har haft påtalt en medarbejders beklædning.

Uskrevne forventninger skal man som leder være påpasselig med, for det kan skabe problemer.

”Det handler ikke om kontrol eller smagsdommeri, men at skabe tryghed. Vi er ikke så optagede af, om folk har en dresscode eller ej – bare at lederne er tydelige omkring forventningerne,” siger Signe Bilde Jørgensen, arbejdslivspolitisk chefkonsulent hos Lederne, til TV 2.

Mediearbejdspladser har blødt op

Det er ikke mange år siden, at flere mediearbejdspladser stadig sagde nej tak til shorts i de varme måneder.

Jacob Nybroe forbød som daværende chefredaktør på Jyllands-Posten i 2018 sine medarbejdere at komme på arbejde iført shorts. Kvinderne måtte dog gerne bære knælange kjoler.

TV 2 havde indtil 2021 samme retningslinjer, men droppede dem altså til fordel for almindelig anstændighed.

”Vi har kigget på, om vi var tidssvarende – ikke mindst fordi en masse medarbejdere mente, at det var vi ikke,” lød det dengang fra TV 2’s nyhedsdirektør, Ulla Pors.