Selv om andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund stiger i Danmark, falder repræsentationen af den befolkningsgruppe i medierne.

Det står klart i rapporten ’Dem vi (stadig) taler om’, som er udarbejdet af Center for Nyhedsforskning på RUC. Det er tredje gang, rapporten er blevet udarbejdet, siden den første gang blev lavet i 2011.

Konklusionen har været den samme i både 2011 og 2016 – nemlig at indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er underrepræsenteret som kilder i mediernes nyhedsdækning, og også i integrationsdebatten er det en befolkningsgruppe, som medierne taler om og ikke med.

Og det er ikke noget, der er blevet bedre i løbet af de 10 år.

I 2011 udgjorde indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse 10,4 procent af befolkningen og 4,4 procent af nyhedskilderne. I 2021 udgør de 14 procent af befolkningen, men kun 3,5 procent af nyhedskilderne.

”Der kan altså ikke spores tegn på, at minoritetskilder er blevet mere synlige i nyhedsbilledet – tværtimod,” lyder det i rapporten, der bygger på en analyse af 1.244 nyheder fra syv aviser og fire tv-nyhedsprogrammer fra 14 udvalgte dage i 2021.

”Det er nedslående”

I de nyheder er der fundet 3.045 kilder, hvoraf bare 76 er kilder med ikke-vestlig baggrund.

Dansk Journalistforbund (DJ) og Aarhus Stiftstidendes Fond har været med til at finansiere undersøgelsen, og hos DJ vækker konklusionen ikke just begejstring hos formand Tine Johansen:

”Det er nedslående,” siger hun til Politiken.

”Medierne skal være relevante, og hvis man som medborger med anden etnisk baggrund ikke kan se sig afspejlet i medierne, så bliver medierne irrelevante for dem. Og det er heller ikke sikkert, at de har stor tillid til medierne, når ikke de er repræsenteret,” siger Tine Johansen.

Går også på arbejde og i skole

I rapporten understreges, at de godt 800.000 indvandrere og efterkommere med både vestlig og ikke-vestlig baggrund, der bor i Danmark, lige så vel som andre danskere går på arbejde, i institution, skole, til idræt, til lægen, ligesom de går i butikker, rejser på ferie og bliver indlagt på hospitalet.

”Alle de nyheder, der handler om, hvordan vi skal indrette den hverdag, vi lever i, kan lige så vel kalde på stemmer fra minoritetskilder som majoritetskilder. Men det sker overraskende sjældent,” står der i rapporten.

Alligevel er der flere emner om ’hverdagsting’, såsom bolig, daginstitutioner, børnepasning, landbrug og videregående uddannelse, der udmærker sig ved at have lige præcis nul kilder, der har ikke-vestlig baggrund.

”Mon ikke det skulle være muligt at finde relevante minoritetskilder inden for disse emner også,” spørges der i rapporten.

Undersøgelsen har ikke kunnet finde en sammenhæng mellem, hvorvidt journalister med ikke-vestlig baggrund er bedre end andre til at få minoritetskilderne i spalter og på skærmen. Det skyldes, at der kun er blevet fundet i alt otte historier, der har en journalist med ikke-vestlig baggrund på byline.